En 37 timers arbejdsuge passer muligvis fint til en kontoransat med fast arbejdstid på hverdage og i dagtimerne. Men fuld tid harmonerer dårligt med et job, der indebærer konstant skiftende vagter døgnet og året rundt, mener centerleder Anne Lundgaard, Aalborg Jordemodercenter. I øjeblikket er cirka hver tredje stilling ved det nordjyske jordemodercenter på fuld tid. Resten af de normerede stillinger er på trekvart eller halv tid og i forhold til arbejdsmiljøet er det er en god fordeling, mener centerlederen.
– Problemet med fuldtid er, at man ikke kan putte et tilstrækkeligt antal skiftende 8-timers vagter ind i et skema, hvis der skal være plads til fridage, uden at jordemødrene vil opleve, at de skal på arbejde hele tiden. Det holder simpelthen ikke arbejdsmiljømæssigt, siger Anne Lundgaard. Hun så allerhelst, at der fandtes en aftale om at ansatte med skifteholdsarbejde fik en generel nedsat arbejdstidsnorm. Men da det er et politisk og aftalemæssigt spørgsmål, som den nordjyske leder erkender, at hun ikke har synderlig meget indflydelse på, så har de i Aalborg valgt at løse problemet lokalt gennem et øget antal deltidsansættelser.
Flere til at dække vagter og sygdom
Det store antal medarbejdere på deltid gør vagttilrettelæggelsen mere fleksibel. De mange medarbejdere, betyder større fleksibilitet i planlægningen af vagtskemaet i det store jordemodercenter med tilhørende fødeafdeling. Det gør det blandt andet muligt at planlægge vagtskemaet, så flere jordemødrene kun skal arbejde hver tredje weekend, og de arbejdsfri weekender bliver næsten altid er lange friperioder, hvor jordemødrene holder fri fra fredag klokken 16 til mandag morgen klokken 7.
Med mange medarbejdere er det også nemmere at få besat de vagter, der bliver akut ledige på grund af sygdom. Ifølge Anne Lundgaard er der derfor også langt imellem, at det er nødvendigt at pålægge en jordemoder en ekstra vagt mod hendes vilje. Og det er så igen med til at holde antallet af sygedage nede, mener centerlederen.
– Vi har et sygefravær, der ligger på cirka det halve af andre store specialafdelinger, og det tror jeg blandt andet, hænger sammen med, at vi i vid udstrækning kan undgå at pålægge nogen akutte ekstra vagter, siger Anne Lundgaard, der generelt er modstander af fagbevægelsens forslag om ret til fuldtidsansættelse. Forslaget blev igen luftet ved trepartsforhandlingerne mellem regeringen, arbejdsgiverne og hovedorganisationerne først på sommeren. Hvis jordemødrene får ret til at blive ansat på fuld tid, så vil det ikke alene medføre et arbejdsmiljøproblem for den enkelte jordemoder, mener Anne Lundgaard. Det vil også gøre det sværere for ledelsen at tilrettelægge vagtskemaet hensigtsmæssigt og styre den økonomiske ramme som centret tildeles.
– Hvis jordemødrene får ret til at gå på fuld tid, så tror jeg, at de fleste vil arbejde fuld tid i nogle perioder og i andre perioder foretrække at arbejde på nedsat tid. Jeg tror også, at en rettighed vil tilskynde, at muligheden for at gå på fuld tid, når man skal på barselorlov benyttes, siger Anne Lundgaard.
Incitamentet for at arbejde på fuld tid er for mange jordemødre hovedsagelig økonomi, og centerlederen forudser derfor, at mange jordemødre vil skifte ansættelsesbrøk efter den aktuelle økonomiske situation på hjemmefronten.
Kvindepolitisk problem
Det ser Line Hundebøl, der er tillidsrepræsentant ved Aalborg jordemodercenter og formand for alle jordemødre i Region Nordjylland, ikke noget odiøst i. Hun er selv ansat på 27 ¾ timer om ugen, og det passer perfekt ind i hendes privatliv.
– Det er også mit indtryk, at de fleste af mine kolleger, der er på nedsat tid, er glade for det. Det giver luft i skemaet, hvor vi selv kan bestemme, om vi vil påtage os ekstra vagter. Og så gør det, at vi højst skal på arbejde hver anden weekend, siger Line Hundebøl. Men ud fra et kvindepolitisk synspunkt finder hun det problematisk, når man i et udpræget kvindefag primært udbyder deltidsstillinger.
– Det risikerer at gå ud over pensionen, ligesom det er dyrt at være på barsel. Jeg mener principielt, at man skal have ret til at blive ansat på fuld tid, når det passer ind i den enkeltes liv. Det kan for eksempel være, når man som nyuddannet bare skal ud og have en masse fødsler og erfaring. Det er nok en af de situationer, hvor jeg har oplevet, at en kollega har været ked af ikke at kunne få fuld tid, fortæller tillidsrepræsentanten.
Line Hundebøl er enig med Anne Lundgaard i, at det reelt står den enkelte frit for, om hun vil arbejde mere end sin deltidsansættelse, da mange vælger at tage ekstra vagter på andre fødesteder eller supplere med vagter fra vikarbureau. I Aalborg er der indgået lokalaftale for deltidsansatte, så de får ekstra honorering for akutte vagter, de påtager sig mindre end tre døgn før vagten.
Arbejdsløse jordemødre
Centerleder Anne Lundgaard er bevidst om, at der er jordemødre i Aalborg Jordemodercenter, der gerne vil op i tid, men som får afslag på deres ansøgning.
– Måske er det op mod hver fjerde af dem vi p.t. har på deltid, som gerne vil op i tid, siger Anne Lundgaard. Alligevel er der ikke aktuelle planer om at ændre på fordelingen af del- og fuldtidsstillinger. Det hænger også sammen med, at centret oftest har flere ansøgere end der er jobs til. Hvis vi valgte at gøre alle vores stillinger til fuldtidsstillinger, så skulle vi afvise endnu flere jordemødre, der søger arbejde hos os, og på den måde vil vi så bidrage yderligere til, at der kan opstå et lokalt arbejdsløshedsproblem, siger Anne Lundgaard. Den køber Line Hundebøl ikke:
– Måske ville det skabe ledige jordemødre lige her og nu i Aalborg, men der mangler jordemødre mange andre steder og jeg er sikker på, at de ville finde andre og lige så attraktive græsgange andre steder, siger hun.
Line Hundebøl vurderer, at tilfredsheden med at kunne arbejde på deltid ved Aalborg jordemodercenter overskygger problemerne for de få, der ville foretrække en fuldtidsstilling. Der er derfor ikke planer om at forsøge at ændre på fordelingen af deltids- og fuldtidsjob på arbejdspladsen.
Spørgsmål
1. Hvordan forholder Jordemoderforeningen sig til flere fagforbunds — heriblandt FOA’s — krav om ret til fuldtidsansættelse?
Jordemoderforeningen er enig i, at for de medlemmer, som ønsker at arbejde fuld tid, bør dette være en ret.
2. Hvilke konsekvenser har det for pensionsindbetalingen, når en jordemoder er ansat på 30 timer om ugen og arbejder i skiftende vagter?
En ansættelse på 30 timer giver naturligvis kun 30/37 dele af den pension, som en ansættelse på 37 timer ville give. Langt de fleste jordemødre arbejder i skiftende vagter og får dermed ulempeydelse for aften- og nattearbejdet. Når disse ydelser udbetales, når den deltidsansatte ofte op på en løn, der svarer til grundlønnen for en 37 timers stilling.
Problemet er imidlertid, at der ikke gives pension af ulempetillæggene. Det betyder, at den deltidsansatte jordemoder i sidste ende får en mindre pension end en fuldtidsansat.
En deltidsansat jordemoders pension vil være mindre, og hun vil opleve en større indtægtsnedgang ved pensioneringen, end hvis hun havde arbejdet i almindeligt dagarbejde på fuld tid. Jordemoderforeningen stiller derfor også krav ved OK 08 om, at ulempeydelserne skal blive pensionsgivende
3. Hvordan beregnes lønnen til en jordemoder, der er ansat på deltid, hvis hun bliver syg eller skal på barselorlov?
Ulempetillæg
Hun skal i den situation have sædvanlig løn, det vil sige grundlønnen samt de tillæg og ulempeydelser, hun plejer at få. Dermed oplever hun ikke en indtægtsnedgang ved sygdom eller barsel. Selvfølgelig vil en løn på 37 timer være højere end en på 30 timer – men det væsentlige er jo, at hun får sin sædvanlige løn — det hun har indrettet sig på.
Grundløn
Det fremgår af arbejdstidsaftalens § 13, stk. 4, at hvis der har været fast merarbejde ud over en hel kalendermåned, så skal ansættelsesgraden ændres. Det vil så være denne ansættelsesgrad, der er den sædvanlige løn, som også skal ydes under sygdom/barsel. Man kan altså ikke systematisk have deltidsansatte, som har fast merarbejde, og så kun give løn efter den nedsatte ansættelsesgrad, hvis hun går på barsel, eller bliver syg.
Det vil sige, at merarbejde bliver at betegne som en del af den sædvanlige løn, når det er fast og strækker sig ud over en fuld kalendermåned. Det er vigtigt for den deltidsansatte at være opmærksom på dette.
Al merarbejde er i øvrigt pensionsgivende. Overarbejde er aldrig en del af den sædvanlige løn og er heller ikke pensionsgivende.
4. Mange jordemødre foretrækker at arbejde på deltid, fordi et fuldtidsskema med skiftende vagter er for hårdt. Som artiklen side 30 viser, er der også ledelsesmæssige fordele ved, at der er flest mulige ansatte på en arbejdsplads. Er der andre måder, man kan organisere sig på i et jordemodercenter, så behovet for at blive reduceret i arbejdstid tilgodeses?
I stedet for at arbejde 30 timer og udbetale ulempeydelserne, kunne man lokalt aftale, at alle ulempeydelserne afspadseres (hvis der ikke lokalt er indgået aftale om at aften- og nattillæg skal afspadseres, så bliver de udbetalt). Afspadseringen vil reducere arbejdstiden til under 37 timer om ugen samtidig med, at man får pension af en fuldtidsløn.
Et eksempel:
En jordemoder har en netto grundløn (dvs. uden pension) på 23.828 kroner om måneden (trin 6 i Ålborg). Hendes brutto grundløn (dvs. inkl. pension) er på 26.914 kroner. Hvis hendes vagtforhold er sådan, at hun for hver 7 dagvagtstimer (dvs. timer uden ulempetillæg) har tre timer med aftentillæg (27 % tillæg) og 3 timer med nattillæg (30,5 % tillæg), vil hun med en ansættelse på 37 timer få aften-, og natbetaling (kl. 18 – 06) på 3.161 kroner månedligt.
Hvis det lokalt aftales mellem tillidsrepræsentanten og ledelsen, at timerne i stedet for udbetaling indlægges i skemaet som fast afspadsering, vil hun have den nævnte netto- og brutto grundløn, samtidig med at hun arbejder 32,7 timer ugentligt. Hvis hun alternativt får en ansættelse på 32,7 timer ugentlig og dertil får udbetalt de nævnte aften- og natydelser, vil hendes nettoløn også være 23.828 kroner, men bruttolønnen 26.552 kroner. For en 32,7 timers arbejdsuge får hun altså brutto 361 kroner mere med en ordning med fast indlagt afspadsering end ved en ansættelse på nedsat tid.
Det kan synes af lidt, men da det handler om pensionsindbetaling kan det i det lange løb blive til en del.
Hvis hun har forholdsvis flere aften og nattimer end i eksemplet vil fordelene forholdsvis større ved fast afspadsering frem for nedsat tid. Weekendbetalingen er holdt ude af dette eksempel, men kan på samme måde indlægges som fast afspadsering. Det er dog op til arbejdsgiver, i hvilket omfang weekend-betalingen skal afspadseres eller udbetales — det kræver altså ikke aftale.
For arbejdsgiver er der ingen forskel f.s.v.a. antallet af jordemødre og dermed fleksibiliteten i arbejdstilrettelæggelsen. Det er alene et spørgsmål om lønnens størrelse – og herunder navnlig pensionen.