Region Hovedstaden havde frem til 1. januar 2010 otte fødesteder – Bornholm inklusive. Siden er fødeafdelingerne på Glostrup Hospital, på Frederiksberg Hospital og på Gentofte Hospital lukket. Lukningerne skete som konsekvens af regionens sygehusplan, der blev offentliggjort i januar 2007, men uden en fast bagkant for tidspunktet for lukningerne. En trængt økonomi i regionen skulle imidlertid komme til at spille en afgørende rolle for, hvornår de enkelte afdelinger blev lukket. I sygehusplanen stod der desuden, at der skulle bygges mor-barn centre på Rigshospitalet og Herlev Hospital.
Reaktionerne fra jordemødre på de tre fødeafdelinger, der var dømt til lukning, var en blanding af ærgrelse og overraskelse. Fødeafdelingen i Glostrup var netop blevet renoveret, og Ingelise Andersen, der var chefjordemoder, undrede sig derfor over, at afdelingen nu skulle lukkes. Set fra lederens synspunkt var processen ikke heldig. Ingelise Andersen sagde til Tidsskrift for Jordemødre i februar 2007: ”Det er først og fremmest frustrerende, at vi ikke kender en tidsplan for hele omlægningen. Det risikerer at betyde, at det bliver svært at fastholde og rekruttere arbejdskraft”. Jordemoderchefen understregede samtidig, at hun også kunne se gode og spændende visioner i planen, der blandt andet omfattede oprettelse af et mor-barn center på Herlev Hospital i helt nye bygninger, hvor fødeafdelingerne på Herlev og Glostrup hospitaler skulle fusionere.
Et budgetforlig indgået i slutningen af september 2009 satte pludselig turbo på sammenlægningen af de to hospitaler og sendte dermed både ledelse og medarbejdere på en hård prøve. Alle aktiviteter indenfor gynækologien, obstetrikken og neonatalområdet på Glostrup Hospital skulle med kort varsel flytte til Herlev Hospital, der fremover skulle rumme 4.800 fødsler mod tidligere 2.500. Allerede 1. januar 2010 skulle den fysiske fusion finde sted. Chefjordemoder Ingelise Andersen sagde i februar 2010, kort efter sammenlægningen, til Tidsskrift for Jordemødre: ”Indtil midten af september (2009, red) troede vi, at vi skulle bo på to matrikler indtil Kvinde-Barn Centret var færdigt. Vi vidste, at byggeriet var på vej ud i en arkitektkonkurrence, og at der kunne gå tre til fem år, før det var færdigt, så det var vores tidshorisont”.
Forsøg på i det mindste at udskyde sammenlægningen indtil den eksisterende fødeafdeling på Herlev Hospital var gjort klar til de mange ekstra fødsler, lykkedes ikke. Ingelise Andersen, der var blevet chefjordemoder på det fusionerede fødested på Herlev Hospital, sagde videre til tidsskriftet: ”Det virkede urealistisk, at det skulle kunne lade sig gøre at forberede fusionen på tre måneder, men det var en politisk beslutning, så der var ikke så meget at gøre. Det handlede om, at der skulle spares penge her og nu”.
Den udvidede fødeafdeling nåede da heller ikke at blive færdig til tidspunktet for sammenlægningen men først en måned efter. Tillidsrepræsentanterne talte om kaotiske tilstande og det samme gjorde kvinder, der måtte føde i skyllerum og jordemødre, der skulle arbejde i nyindrettede fødestuer, hvor blandt andet alarmsystemet ikke virkede.
Manglende koordination og vejledning af det fusionerede personale gav både frustration og usikkerhed blandt personalet, der havde været i den tro, at fusionen ikke skulle finde sted, før lokaliteterne på den eksisterende matrikel var på plads.
Oveni kom der i kølvandet på fusionen en fyringsrunde, hvor blandt andre tre jordemødre mistede deres job. I den første måned efter fusionen måtte ti procent af de fødende viderevisiteres til andre fødesteder.
Sørgehøjtidelighed på Frederiksberg
Samtidig – altså 1. januar 2010 – fusionerede fødestedet på Frederiksberg Hospital med Rigshospitalet. Også her flere år før forventet og før det planlagte Mor- Barn-center stod klar. Det lille fødested havde været truet af lukning flere gange i det forløbne årti, men da det nuviste sig at være alvor, blev jordemødrene, ifølge chefjordemoder Dorthe Taxbøl, både frustrerede og bange. Hun fornemmede hurtigt, at det var en egentlig sorgproces, som jordemødrene befandt sig i. ”Vi sørger, ok, så holder vi en sørgehøjtidelighed”, fortalte hun til Tidsskrift for Jordemødre i februar 2010 efter lukningen. ”Vi aftalte, at alle skulle komme i mørkt tøj klokken 10 en søndag formiddag. Vores hospitalspræst havde sagt ja til at komme og tale om, hvordan man siger farvel. Hun opfordrede os til at tage det bedste med fra vores arbejdsplads og til at vi skulle tænke på det bedste fremover”, fortalte chefjordemoderen videre.
Fødeplanen, som politikerne i Region Hovedstaden vedtog i foråret 2010, opererede fortsat med lukning af yderligere et fødested, det på sygehuset i Gentofte, men tidspunktet for lukningen var ikke fastlagt. Derfor kom det igen som en stor overraskelse, da politikerne kort efter vedtagelse af fødeplanen meldte ud, at også lukningen af fødeafdelingen på Gentofte Hospital ville blive tidligere end beregnet, nemlig allerede 1. januar 2011. Det var regionens trængte økonomi, der fik politikerne til at fremrykke de to lukninger. Flemming Pless (S), der var og stadig er medlem af regionsrådet, så ikke fremrykningen som ideel, men nødvendig. Pless sagde til Tidsskrift for Jordemødre i august 2010: ”Dette er et spørgsmål om økonomien, der kommer rullende ind over os. Det er egentlig imod, det vi gerne ville, nemlig en mere glidende overgang, men vi er nødt til at forholde os til de økonomiske vilkår”. Regionspolitikeren sagde samtidig, at han er fuldt overbevist om, at fusionen vil give besparelser – primært på personaleudgifterne. Den påstand var tillidsrepræsentanten for jordemødre på Herlev Hospital ikke enig i. Hun var mere tvivlende overfor, om centralisering af fødsler på store fødesteder giver den ønskede økonomiske gevinst. ”Argumentet for at fusionere nu er, at det kan give besparelser på 10 procent, men i min husholdningsøkonomi, så tror jeg ikke på det”, sagde Ulla Skands til samme nummer af tidsskriftet. Tillidsrepræsentanten mente snarere, at svangreomsorgen – sammen med psykiatrien og det langtidsmedicinske område – var blevet ofre for de udgifter som behandlingsgarantien medfører. ”Når man når op over 3.000 fødsler årligt, så kræver det et ekstra vagtlag af speciallæger og så går regnestykket i minus i forhold til at beholde det mindre fødested”, argumenterede Ulla Skands videre.
Læs også artiklen "2017: Region Hovedstaden vil åbne fødesteder"