Hovedtemaerne denne gang på Council mødet afspejlede den diskussion og de problemer der er over hele verden inden for jordemoderprofessionen og et af de mest markante og vigtige statements der blev vedtaget var følgende:
It is totally unacceptable that civilian population is being refused access to vital medical treatment and that medical personnel are being prevented to reach the sick and injured during civil unrest and wartime. The confederation finds it crucial that the fourth Geneva Convention is well respected and that the obligations in the convention always must be fulfilled.
Dette blev foreslået af den nordiske gruppe med særlig adresse til situationen i Palæstina og blev støttet af Council.
Det var en i øvrigt meget omfangsrig dagsorden og jeg har i det følgende taget de temaer og emner frem, der i særlig grad henvender sig til jordemødre internationalt.
Global vision and strategy
– GoalsICM har skrevet et spændende visionsdokument, der indeholder "action-plans" inden for følgende områder:
ICM skal styrke kvinders sundhed – globalt ved:
- At arbejde for at alle kvinder kan få hjælp under graviditet, fødsel og barsel, hjælpen skal leve op til de mål, der er sat i Safe Motherhood projektet.
- At demonstrere at evidens-baseret jordemoderpraksis reducerer mødre- og børne- sygelighed og -dødelighed og påvirker kvinders og nyfødtes sundhed i positiv retning.
- At skabe større opmærksomhed på jordemødres arbejde og på at jordemødre får en langt større indflydelse såvel i egne lande som internationalt i relevante fora, og hvor beslutninger vedrørende reproduktiv sundhed bliver taget.
- At arbejde befolkningsbaseret og med kvindegrupper og at bruge deres viden og erfaring til at opnå og vedligeholde den højest mulige sundhedstilstand.
ICM skal styrke jordemoderprofessionen ved:
- At styrke jordemoderuddannelser overalt samt videreuddannelsesprogrammer for jordemødre – også for undervisende jordemødre.
- At styrke og støtte jordemødres professionelle autonomi og udvikle strategier, der sikrer, at jordemoderuddannelse, lovgivning og praksis hovedsageligt bliver styret af jordemødre, således at jordemødre kan fungere fuldt ud som jordemødre – med en professions rettigheder og pligter.
- At opmuntre til og støtte jordemoderforskning på et professionelt niveau med det formål at forbedre kvaliteten af omsorg for kvinder i deres reproduktive periode.
- At opmuntre til og støtte at der bliver udarbejdet nationale etiske koder på basis af den internationale etiske kode for jordemødre, der støtter et meget højt niveau af jordemoderpraksis.
- At støtte og opmuntre til at jordemødre og jordemoderforeninger samarbejder med andre sundhedsarbejdere og foreninger for i et samarbejde at styrke kvinders sundhed – globalt.
- At udvikle, støtte og vedligeholde strategier, der sikrer og styrker jordemødres tilstedeværelse og synlighed.
ICM skal synliggøres ved:
- At forøge antallet af medlemmer, dvs. jordemoderorganisationer. Dette er især vigtigt der, hvor der i øjeblikket ikke findes jordemoderorganisationer.
- At sprede information og at skabe et netværk igennem hvilket medlemsforeninger skal udveksle viden og udvikle sig på baggrund af viden fra andre, nemlig
- At samarbejde med andre jordemoderforeninger for at styrke deres kapacitet således at de kan møde globale mål igennem national indsats.
- At samarbejde og konsultere med internationale organisationer, grupper og netværk der alle har den samme vision for at fremme kvinders og deres familiers sundhed.
Definition af jordemoderens virksomhedsområde
Den eksisterende definition er mere end 20 år gammel og det blev ved den sidste kongres i Manila, Filippinerne, foreslået at Council reviderede definitionen. Der var flere medlemslande, der mente, at jordemødrenes autonomi og selvstændige status ikke bliver tilstrækkeligt understøttet i den nuværende definition. Desuden var der megen diskussion om, hvad man mener med "formel anerkendelse af jordemoderuddannelse". Derudover stillede man spørgsmål ved, hvorvidt det stadig er nødvendigt at definitionen bliver støttet af WHO og FIGO (International Federation of Gynaecologists and Obstetrics).
Definitionen blev ikke færdigbehandlet, men der var overvejende stemning for foreløbig at bibeholde den gamle definition. Medlemslandene blev stærkt opfordret til at bruge definitionen til bl.a. at styrke jordemodervæsenet internationalt, med det endelige mål at kunne imødekomme kvinders behov – uanset hvor de vælger at føde.
International undersøgelse
ICM har igennem de sidste syv år arbejdet på at formulere en liste over, hvad en jordemoders arbejde som minimum består af. Det gælder både viden, kunnen og professionel beslutningstagen. I alt 1300 praktiserende jordemødre, 300 undervisere og 300 studerende på sidste del af uddannelsen fra 20 forskellige lande er blevet spurgt. Det er et meget spændende initiativ, der skal videreføres i udformningen af et internationalt uddannelsesforslag for en jordemoderuddannelse. Der var imidlertid en del kritik af indholdet af punkterne på listen. Kritikken gik på, at der på listen var behandlinger/indgreb som ikke er evidensbaserede og måske endda bliver frarådet. F.eks. rutinemæssig bækkenpalpation. Vi var en gruppe fra de nordiske lande og fra New Zealand, der stillede spørgsmålstegn ved, om man kunne "ophøje" det, der bliver gjort rundt omkring, til det der bør gøres. Uanset om det gavner eller ej. Diskussionen var ret heftig og repræsentanterne fra Norden og New Zealand blev bedt om at være med til at skrive forordet til projektet.
Politisk indsigt nødvendig
Som helt ny delegeret var det en meget spændende oplevelse at være sammen med jordemødre fra så mange forskellige lande i de tre intense dage Council mødet varede. Der var ligheder og forskelle i vores arbejdsvilkår, men alle kunne mærke, hvordan den teknologiske udvikling er med til at diskvalificere jordemødres kunnen. Vores viden derimod er blevet meget mere omfattende. Der var desuden en stærk fløj repræsenteret af de Canadiske og New Zealandske jordemødre, der stod meget fast på en styrkelse af jordemoderfaget som profession og som alle var meget velformulerede og toppolitiske i deres diskussioner. Vi kunne alle se – alle vi Council – at jordemødre skal være politiske – og skal være dygtige til det. Det de Canadiske og New Zealandske jordemødre har opnået, virkelig autonomi – meget gode arbejdsvilkår – og en rigtig god løn, har de kun opnået ved at arbejde fokuseret og ihærdigt og med stor politisk indsigt. Vi kunne og kan alle lære meget af hinanden og vi var alle opsatte på at holde netværket kørende indtil vi mødes om tre år – i Brisbane, Australien.
Den nordiske region
Den nordiske repræsentant Eva Selin havde besluttet at trække sig fra posten og Lillian Bondo var opstillet og blev valgt til at repræsentere den nordiske region. Lillian kommer også til at sidde som repræsentant i WHO (verdenssundhedsorganisationen) i deres europæiske kontor, der ligger i København.
Den nordiske gruppe består af de nordiske lande samt Estland og Letland. Der var ingen repræsentant fra Litauen. Den nordiske gruppe fremførte følgende arbejdspunkter som vi ønsker der skal arbejdes på, dels i mellemperioden indtil næste kongres og dels skal vi formulere nogle forslag til næste kongres i Brisbane, Australien. Medlemslandene i den nordiske gruppe har vidt forskellige situationer. Estland og Letland mangler jordemødre som undervisere på jordemoderskolerne, fødselshjælpen er meget lægestyret, man mangler nye bøger og litteratur og der er stort behov for at se på lovgivningen vedrørende jordemødres virksomhedsområde. Finland mangler i den grad kontinuitet i arbejdet. Få jordemødre arbejder med gravide. Der er en voldsom eksport af jordemødre til andre lande, hvor det er mere attraktivt at arbejde. Norge vil gerne gøre uddannelsen bedre og i Danmark vil vi gerne arbejde for et bedre arbejdsmiljø og gerne for mere kontinuitet. Sverige arbejder på at beskytte det normale og er meget optagede af at implementere evidence based practice.
Vi skulle på konferencen fremkomme med tre arbejdsområder og det blev følgende:
- Kontinuitet i jordemoderarbejdet – kendthed – begge veje
- Autonomi i jordemoderarbejdet. Holde fast på det normale
- Udvikle samme standard for jordemoderviden, kunnen og selvstændighed i hele EU.
Der er problemer med jordemødre fra sydlige EU-lande. Det virker, som om de ikke er dygtige nok og ikke er vant til at arbejde selvstændigt. Disse jordemødre kan imidlertid frit arbejde i hele Europa og det kan blive problematisk.
Vi ønskede alle i den nordiske region, at der skal ske initiativer i regionen, der kan støtte disse arbejdsområder og det vil vi arbejde på.
Obstetriske assistenter i Spanien
Dolors Chocón Sanchez arbejder som jordemoder i svangreprofylaksen i Barcelona i Spanien, hvor profylaksen i høj grad tager udgangspunkt i diverse screeninger af de gravide kvinder. Der er rutinemæssig ultralydscreening tre gange i løbet af graviditeten gående på terminsbestemmelse, misdannelser og vækst. Alle tilbydes tripletest, får foretaget glucosebelastning m.m. Obstetrikeren bliver besøgt fire gange – jordemoderens rolle er mest en støttefunktion til lægen. Ved siden at screeningsprogrammet tilbydes de kommende forældre fødselsforberedelse over 12 gange (ernæring, fosterets udvikling, anæstesi, amning, fødslen osv), hvor de i grupper møder jordemoderen. Disse grupper fortsætter 12 uger efter fødslen med jordemoderen, som vi kender mødregrupperne fra sundhedsplejen. Der er store problemer med at få emigranterne ind i svangreprofylaksen på grund af kulturforskelle og sprogproblemer. Det betyder, at disse grupper primært får del i de screeningsmæssige tilbud og mindre i de undervisende og rådgivende tilbud.
Temaer om arbejdsmiljø for jordemødre har gjort særligt indtryk på Dolors. Især et foredrag om omsorg for jordemoderen (Hvordan passer vi på dem, der passer på andre?) har gjort indtryk. Det er ikke hverdagskost for en spansk jordemoder.
Trængte jordemødre i Japan
Hvad betyder det, at man ikke er så stærk ud i det engelske sprog, når man har en krop at tale med? Efter klapsalverne at dømme betød det ikke så meget, da japanske N. Yokote, trods sprogvanskeligheder, fortalte en tæt pakket sal om japanske kvinders oplevelser, når de får akut kejsersnit.
– Jeg tror, at min bedste oplevelse her på kongressen er, at folk vist, trods alt, forstod det meste af, hvad jeg sagde. Og så var det en stor oplevelse at være til åbningsceremonien, hvor mange af os havde kimonoer på, fortalte N. Yokote tydeligvis lettet efter sit oplæg.
Mere end 100 japanske jordemødre var med til verdenskongressen i Wien – heraf havde 18 selv oplæg.
N. Yokotes primære faglige interesse ligger i forlængelse af hendes eget forskningsprojekt og handler om kvinders mentale reaktioner og sundhed.
– Sikkerheden omkring fødsler i Japan er meget høj, men psykisk og mentalt er der ikke megen opmærksomhed på kvinderne, fortæller N. Yokote. Kravet om frit valg af kejsersnit er ikke slået igennem i Japan, hvor det er et stort nederlag ikke at føde sit barn naturligt.
Alligevel kæmper jordemødrene hårdt for at bevare autonomien på deres arbejdsområde i takt med at kvinderne foretrækker at føde på hospitaler og søger læger i forbindelse med graviditet og fødsel. En tiltrængt forbedring af jordemoderuddannelsen er nu på vej – fremover vil uddannelsen finde sted på universiteterne og fortsat være en overbygning på sygeplejerskeuddannelsen. Uddannelse af jordemødre i MexicoForholdene for gravide og fødende kvinder i Mexico varierer især mellem land og by. I byerne, hvor ca. 75% af befokningen bor, føder kvinderne primært på hospitalerne, hvor de betjenes af læger, og hvor sectiofrekvensen er op til 50%. I byerne er der også begyndt at komme små private klinkker med amerikansk uddannede jordemødre, men på landet føder kvinderne hjemme og det er såkaldte traditionelle jordemødre, der varetager disse forløb.
Angelina Martinez er traditionel fødselshjælper. Hun er blevet oplært af sin mor og bedstemødre, og har derudover deltaget i diverse kortere kurser, der primært har drejet sig om at takle nødsituationer og håndværksmæssige sider af en fødsel, såsom genoplivning af nyfødte, kraftig blødning hos fødende m.m. De traditionelle jordemødres uddannelsesniveau er meget varierende og tilfældigt. De fleste traditionelle jordemødre er analfabeter og mangler grundlæggende kendskab til hygiejniske principper og det generelt lave uddannelsesniveau blandt de traditionelle jordemødre, ser Angelina som et stort problem.
Der er store sundhedsmæssige problemer i Mexico. Store dele af befolkningen er analfabeter, de sociale forhold er elendige, ernæringstilstanden er i store grupper meget dårlig. Den mexikanske jordemoder er vant til store forskelle og meget forskellige problemstillinger i fødselshjælpen inden for sit eget lands grænser. Problemstillinger der også afspejles på ICM-kongressen, hvor man i det ene oplæg hører om hvilken forskel det kan gøre på børnedødeligheden at få kvinderne indlagt på fødeklinikker, og i det andet får indblik i konsekvenserne af en stigende sectiofrekvens.
Angelina deltager for tiden i et samarbejde med amerikanske jordemødre fra MANA og canadiske jordemødre mhp. at oprette en jordemoderskole i Mexico, med uddannede autoriserede jordemødre. I juni måned bliver der afholdt en større konference med denne dagsorden. I den sammenhæng er ICM uundværlig, som erfaringsbase og kontaktskaber, fortalte den mexikanske jordemoder.
Kængurumetoden redder liv
Rosemary Nyirenda fik overrakt en pris fra den nystiftede fond, Save the Children Award ved ICM-kongressens åbningsceremoni. Rosemary er fra Zimbabwe og fik prisen for et projekt, hvor hun har introduceret kængurumetoden og lysterapi. Indførelsen af metoderne har reddet mange for tidligt fødte børns liv.