Det er en overordnet politisk målsætning at halvdelen af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse, et mål som skal øges til 60 procent i 2020. Det er også et klart politisk ønske, at de unge skal i gang med en uddannelse så hurtigt som muligt.
Det kom til udtryk i Velfærdsforliget, hvor de studerende blev belønnet ved at kunne gange deres adgangskvotient med 1,08, når de påbegyndte en uddannelse indenfor to år. I 2008- 09 udmøntede Undervisningsministeriet en pulje af globaliseringsmidler på 40 mio. kr. til en målrettet indsats for at øge andelen af studerende, der gennemfører en påbegyndt uddannelse. Den politiske målsætning kommer også til udtryk i styringsredskaberne, hvor vurderingen af uddannelserne i forbindelse med akkreditering, bl.a. sker ud fra at uddannelsesinstitutionerne arbejder med at øge gennemførelsesprocenten i tilstrækkeligt omfang. Dette fremgår af en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om fastholdelse på professionsbachelor og erhvervsakademiuddannelserne.
I rapporten kommer man med forslag til, hvordan man konkret arbejder med at øge gennemførelsesprocenten, gennem cases fra udvalgte uddannelser.
Frafald har store konsekvenser for uddannelsernes økonomi, idet de lider under de tomme pladser, der kommer, og som meget sjældent kan fyldes op med nye studerende.
Frafald sker tidligt
Frafaldet på jordemoderuddannelserne har generelt ligget lavt – omkring fem procent. I de seneste år er der imidlertid sket en stigning, og på enkelte årgange ses et frafald på op til 30 procent. Tallene for frafald på jordemoderuddannelserne skal tages med forbehold, da uddannelsens størrelse gør, at variationer på de enkelte hold medfører store udsving i den samlede statistik.
På jordemoderuddannelsen i København er man i gang med at færdiggøre en rapport om frafaldsproblematikken. Rapporten tager sit udgangspunkt i den teoretiske del af uddannelsen. Forfatterne til rapporten, adjunkt Signe Marcussen og lektor Eva Rydahl fremhæver følgende faktorer:
- Stigningen i frafaldet begyndte omkring år 2007
- Frafaldet sker tidligt i uddannelsen, primært indenfor det første år
- 75 procent af de frafaldne er optaget på kvote 1
- De frafaldne er i gennemsnit tre år yngre end dem, der bliver på uddannelsen.
I rapporten kan man ikke konkludere noget om, hvorvidt frafaldet sker i den teoretiske eller i den praktiske del af uddannelsen.
I Aalborg og Esbjerg ser man samme tendens til at frafaldet sker tidligt i uddannelsen, og i Esbjerg ser man det største frafald blandt de 18-24-årige.
Arbejdsforholdene som jordemoder med travlhed på fødegangene, økonomi, skiftende arbejdstider og risiko for arbejdsløshed ser ud til at have en betydning for frafaldet på jordemoderuddannelsen i København, viser undersøgelsen.
Fra jordemoderuddannelsen i Aalborg peger studievejleder Ulla Juul Jørgensen på for store krav, familiemæssige og pri vate årsager og ensomhed, især i praktikken, som faktorer, der spiller en rolle for frafaldet.
– I Esbjerg oplever vi også ensomheden som en årsag for frafald på uddannelsen, fortæller studieleder Ina Thy-Madsen. På første uddannelsesår arbejder en trivselsagent med de studerende på holdniveau, og inden afslutning af 4. modul inviteres de studerende til en gennemførelsessamtale, hvor ordet er frit. Der arbejdes lige nu på at skabe fællesspisningsmuligheder og lektiecafeer som et middel til at dæmme op for ensomhedsfølelsen.
Forkert valg af uddannelse
Frafaldet sker pga. forkert uddannelsesvalg, er der enighed om på jordemoderuddannelserne i København og Aalborg.
– Det er derfor heller ikke alle, der skal fastholdes, men det er vigtigt at se komplekst på problemstillingen, for der er ingen nemme løsninger. De studerende er i dag yngre og mange af de unge kommer ind på kvote 1. Det er et vilkår her og nu, og det er også forbundet med mange ressourcestærke studerende. Derfor skal der ses nærmere på selve optaget på uddannelsen, så vi sikrer, at de studerendes forventninger stemmer overens med virkeligheden, at de har et realistisk billede af uddannelsen og af professionen, siger lektor Eva Rydahl.
– Vi vil også arbejde systematisk med supervision i uddannelsen, og bibeholde og udvikle sociale arrangementer på tværs af modulerne og mellem undervisere og studerende, siger hun.
Evalueringsinstituttet opfordrer uddannelsesstederne til at opstille mål, der reelt dækker formålet, at øge fastholdelsen af de studerende, selvom målene ofte har mange andre formål, der kan være motiveret af økonomiske og praktiske hensyn, fusionsprocesser eller værdier hos ledelsen. Endvidere anbefales det, at der løbende foregår en systematisk evaluering af indsatsen.
Selvom øget frafald ses generelt på alle professionsbachelor og erhvervsakademiuddannelser, er der store forskelle på de studerende på uddannelserne. Forskelle der kunne spille en rolle er fx social status (målt som forældres uddannelse) og adgangskvotienter, der spænder fra 2,9 til 10,5. Det er derfor vigtigt, at de enkelte uddannelsers strategier på fastholdelsesområdet er målrettet forholdene på uddannelsen.