Jeg var inviteret til konferencen for, sammen med en svensk kollega, Lilleba Anckers, der arbejder på Söder BB, at fortælle om nordiske jordemødres virksomhedsområde og praksis, der interesserer de ca. 80 fremmødte jordemødre og neonatalsygeplejersker varmt. Deres faglighed udfordres vældigt af et hierarkisk og lægedomineret system, der efter en gravid kvindes beretning opleves meget fremmed og ikke inddragende. Der er en klar fornemmelse af, at man som gravid ikke har rettigheder, men kan nøjes med at håbe det bedste.
Brug ressourcerne
Indledningen til konferencen var festlig; de russiske sygeplejersker har deres egen festsang, som blev afspillet med fuldt kor og orkester, så det susede i salen, og alle stod op og lyttede andægtigt. Der var taler af formand Valentina Sarkisova og de ledende embedsmænd på sygepleje- og jordemoderområdet, både fra lokaladministrationen i Sankt Petersborg og fra hele Rusland.
Min opgave i velkomsten var at dele viden om det fornuftige i at udnytte sygeplejerskers og jordemødres fulde potentiale – og jeg tog udgangspunkt i WHO München deklarationen fra 2000:
"WE BELIEVE that nurses and midwives have key and increasingly important roles to play in society’s efforts to tackle the public health challenges of our time, as well as in ensuring the provision of high-quality, accessible, equitable, efficient and sensitive health services which ensure continuity of care and address people’s rights and changing needs".
Og jeg sluttede, efter at have dækket det fortsatte behov for at leve op til denne hensigt, med ordene:
"Research shows the way – to have nurses and midwives fulfill their potential according to strong evidence based education praxis is cost-effective, good value for money. It is appropriate for the patients to have professionals with hands on experience, empathy as well as the capacity to act and to reflect, develop and research – and Russian Nurses and Midwives, you walk that road"!
Sanserum på russisk
Om eftermiddagen var der workshop om forskellige jordemodererfaringer. Jeg forstod ikke så meget andet end billederne, for tolken, international konsulent i RNA Natalia Serebrennikova, var optaget af at tolke to amerikanske sygeplejerskers oplæg først på eftermiddagen i en anden workshop, og hun kom først kort inden jeg selv skulle holde oplæg. Men billederne talte om forsøg på forandring – fra gamle fødestuer med to fødelejer og kold, upersonlig indretning, til moderne lokaler, der ikke er forskellige fra vestlige fødestuer. Der var flere oplæg, som virkede meget præget af religion, men om det var afsmitning fra almindeligt billedsprog, der skal udtrykke følelser, eller om det var trossamfunds tilbud om svangreomsorg, det fandt vi ikke ud af. Et enkelt oplæg handlede tydeligvis om omsorg for den depressive eller deprimerede kvinde, om generelt eller efter tab – og terapien bestod i særlige sanserum, lidt specielle i deres udtryk med neonfarver og plastiklyskæder. Men den præsenterende jordemoder var stolt af stedets resultater.
Hjemmefødsler – hvordan tør I?
Jeg fortalte om den danske jordemoders virksomhedsområde og om strukturen for svangreomsorg i Danmark, herunder patientrettigheder og kvindens frie valg af fødested. Det vakte vældigt furore, at vi arbejder, som vi gør. Hvordan kan vi finde på at stille op til hjemmefødsel? Jeg fortalte om den grundige visitation og om korte afstande. Det er ikke sibiriske afstande, vi taler om.
Spørgsmålene væltede også ind i pausen efter oplægget: uddannelsen? smertelindring? selvvalgt kejsersnit (noget der ikke er muligt i Rusland)?
Ømme ben, mere oplæg og så hjemad
Aftenen bød på middag i udsmykket festsal, og to popsangere fyrede op under et danselystent publikum. Flertallet var på gulvet, nærmest non stop… også – til stor morskab – gæsterne. Flot arrangement – og ømme ben.
Dagen efter havde Lilleba Anckers en fornem præsentation af arbejdet for at skabe ro og tillid omkring fødsel, smertelindring med ikke medicinske metoder, og en demonstration af håndgreb og behandling, der vakte vældig munterhed og interesse.
Vores russiske værter takkede for op læggene og har efterfølgende fortalt om stort udbytte for de tilstedeværende. Vi drog hjem med en tydelig fornemmelse af stærk faglighed og stort mod til at ændre tilgangen til kvinders oplevelser og behandling – med udgangspunkt i jordemødres styrkede autonomi.
Sankt Petersborg viste sig fra sin smukkeste side – på turen fra og til lufthavnen, for det var alt, det blev til. Men efter sigende er det en by, der er værd at besøge.
Fra vest til øst
Den 7. og 8. oktober deltog Lillian Bondo i en landsdækkende konference i Russian Nurses Association – en professionel forening, der også organiserer
mange jordemødre. Konferencen blev afholdt i Sankt Petersborg.
