Fra Rom til Linkøbing

Kejsersnit har været brugt i århundreder. Tidligere døde kvinderne oftest. I dag er det en sikker måde at føde på. Alligevel er der både nationalt og internationalt opmærksomhed på den hyppige brug af indgrebet.

Kejser Cæsar blev ikke født ved kejsersnit. Det ved man, fordi hans mor levede efter Cæsars fødsel. Alligevel er den romerske kejser gennem mange år blevet tillagt æren for navnet ’caesarian section’ eller kejsersnittet. Den mest sandsynlige forklaring er imidlertid, at navnet stammer fra ordet ’caedare’, som betyder ’at skære’. Det første kejsersnit, der beskrives i Danmark fandt sted i 1813, hvor Karen Jørgensdatter efter en langvarig periode med veer selv bad om at få foretaget indgrebet. Karen overlevede det første døgn, men fik tiltagende tegn på infektion, blev åreladet – men det hjalp ikke – og hun døde efter halvandet døgn.

I dag er risikoen for en kvinde, der får et kejsersnit uendelig lille, mens udbredelsen til gengæld er stor. Kejsersnittet er på verdensplan det mest almindelige operative indgreb, hvilket giver en indikation af omfanget. I 2015 var den samlede frekvens i Danmark på 20,4 procent.

– Roskilde ligger lidt over landsgennemsnittet. I havde en relativ høj frekvens i 2005, nemlig på 25,4 procent, men et fald frem til 2010 til 21,3 procent, hvor I også ligger i dag, sagde Anne-Mette Schroll til jordemødrene ved fødeafdelingen i Roskilde. Jordemødrene var samlet for at høre om den seneste evidens ved sectio, om udviklingen globalt, om kort og langsigtede komplikationer – og med oplæg til debat om, hvordan frekvensen af kejsersnit kan nedbringes. Alle fødesteder er blevet tilbudt oplægget med titlen ’Jordemoderen og kejsersnittet’ og har enten haft besøg af Anne-Mette Schroll, der er udviklingssekretær i Jordemoderforeningen, af Kit Dynnes Hansen, afdelingsjordemoder, eller af Louise Lilleøre Kjeldsen, jordemoder og adjunkt.

– En sectiofrekvens – høj som lav – kan være kulturelt bestemt og den kan influeres af nye praktikker i fødselshjælpen, sagde Anne-Mette Schroll og henviste til Hannah-studiet fra 2002, der anbefalede, at børn i underkroppræsentation forløses ved sectio. Fordelene ved entydigt at vælge den vaginale fødsel fra for denne gruppe af børn, har dog siden vist sig at være mere tvivlsomme.

Men hvad skal der til for at sikre, at der laves det antal kejsersnit, der er brug for? Måske har fødestedet i Linkøbing i Sverige fundet løsningen. Her har man reduceret forekomsten af sectio blandt førstegangsfødende fra 10 til 3 procent. Det er sket gennem ni fokusområder, hvor inddeling af jordemødre i kompetenceniveauer, teamwork og risikoklassificering af kvinderne blandt andet indgår.

– Vi vil uden tvivl komme til at høre mere om den svenske metode og deres erfaringer, sagde Anne-Mette Schroll.