Mens kvinder i mange steder landet må skyde en hvid pind efter bare et minimum af offentlig fødselsforberedelse, så er de gravide helt anderledes begunstigede i Viborg Amt.
Ganske vist er der skruet ned for den tekniske fødselsforberedelse med vejrtrækningsøvelser og deslige, men kun for at give plads til en kvalitetsudvikling af forberedelsestilbuddet, som, med formand for Viborg Amts sundhedsudvalg Aage Koch-Jensens (C) ord, er både indlysende logisk og rigtig.
Det indlysende logiske er at lade sundhedsplejersker og jordemødre arbejde sammen om den familiedannelse, der skal foregå. At lade kompetencen fra begge faggrupper indgå i "familieforberedelsen," som det herefter kaldes, og at gøre både faggrænser, kommunegrænser og distriktsgrænser til fleksible størrelser i forhold til det fælles mål: at give de unge familier en bedre start.
Samarbejdet gør forskellen
– Den store forskel er, at der nu fungerer et samarbejde mellem jordemødre og sundhedsplejersker i hele Viborg Amt, siger Pia Slaikjer, jordemoderleder på Thisted Sygehus.
Det betyder, forklarer hun, at hvis en jordemoder sporer det mindste optræk til problemer i en familie, så har hun let ved at involvere sundhedsplejersken, fordi jordemoder og sundhedsplejerske kender hinanden i forvejen. De arbejder måske under samme tag, drikker kaffe sammen og deler kunderne i butikken.
Jordemoderen bliver så at sige visitator til sundhedsplejersken, der ofte kommer på hjemmebesøg allerede i slutningen af graviditeten og ikke kun hos åbenlyst sårbare familier. Også kvinder med for eksempel lavt selvværd kan få ekstraordinært besøg af sundhedsplejersken. Eller meget kontrollerende og perfektionistiske kvinder. Eller par med behov for indbyrdes rolleafstemning.
Desuden er sundhedsplejersken blevet indskrevet som en fast del af familieforberedelseskurset, ligesom jordemoderen inviteres til at deltage i møderne hos sundhedsplejersken efter fødslen. Altså kendthed og kontinuitet for alle pengene. Og en større grad af tryghed som det direkte afkast.
Tryghed og realiteter
Den følelsesmæssige fødselsforberedelse kan man kalde det.
– Det handler om at finde balancen i familieforberedelsen. Vi taler fortsat om graviditet, fødsel og smertelindring, men sundhedsplejersken kommer og fortæller om amning, søskendejalousi, forældreroller og så videre, siger Pia Slaikjer, der sporer en stor begejstring hos sine kolleger i forhold til omlægningen.
At de unge familier har et behov i den retning, er hun slet ikke i tvivl om, hvilket projektrapporten "Fra fødselsforberedelse til familieforberedelse" (se faktabox) da også klart dokumenterer. Styregruppen bag familieprojektet var også fra starten enige om, at de fleste problemer hos unge familier bunder i usikkerhed overfor forældrerollen.
– Den generation af unge, vi har med at gøre nu, har ikke været vant til at tage hånd om yngre søskende eller at være barnepiger. De er præget af en meget stor usikkerhed, siger Pia Slaikjer.
Merete Würtz, ledende sundhedsplejerske i Skive Kommune, tilføjer, at de unges idylliske drømme om forældreskabet er en tilsvarende udfordring. Hun understreger, at den store, fælles opgave derfor er at skabe både tryghed og realistiske forventninger.
– Det er vigtigt at gøre op med det glansbillede, mange har af livet med en baby, siger Merete Würtz, der er sikker på, at den tidlige indsats i Viborg Amt er en god investering i den retning.
Det større fokus på familiedannelsen betyder dog ikke, at de gravide slet ikke hører om bækkenbundstræning og vigtigheden af at holde sig i form. I et enkelt distrikt er der fortsat tilknyttet fysioterapeuter til forberedelsen. Ide andre distrikter er det jordemødrene, der også tager sig af dette område.
Far eksisterer
Ikke mindst fordi barnefaderen er blevet en langt mere synlig figur. Før troede både jordemødre og sundhedsplejersker, at de var gode til at henvende sig til fædrene. Men projektrapporten med udsagn fra både mødre og fædre viste noget andet. Fædrene følte sig oversete og til tider direkte uvelkomne.
– Det var en øjenåbner. Vi lærte, at vi gjorde noget andet, end vi troede, vi gjorde, siger amtsjordemoder Annie Lund.
Derfor blev det en fælles målsætning at møde forældrene på en ligeværdig måde lige fra jordemoderens første konsultation til sundhedsplejerskens sidste visit. Vurderingen er, at denne øvelse er lykkedes, ligesom det har været overraskende effektfuldt at parre de to faggrupper og lade tilbuddet til de nye familier smelte sammen.
– Det er selvfølgelig svært at måle, men vores fornemmelse er, at familierne har fået en bedre start. De har fået mere selvtillid og de føler sig mere trygge, mener Pia Slaikjer.
Fornemmelse for fødsler
Om fødslerne også er blevet bedre, tør Annie Lund ikke påstå.
– Det er vores fornemmelse, men vi ved det ikke med sikkerhed. Det er svært at måle, siger amtsjordemoderen og henviser til en kejsersnitfrekvens, der trods alle tiltag udvikler sig på linje med resten af landets. Altså i opadgående retning.
Pia Slaikjer er dog overbevist om, at omlægningen af forberedelsesarbejdet smitter positivt af på fødestuerne.
– I og med at der er mere trygge rammer omkring familiedannelsen, så føler parrene sig også mere trygge i fødslen, mener hun.
På de indre linjer er der også sket en udvikling. Sundhedsplejersker og jordemødre har fået gjort op med myterne om hinanden som fagpersoner.
– Før havde sundhedsplejersker nok den generelle holdning, at jordemødre var sådan nogle naturvidenskabelige damer. Nogle meget kontante typer. Mens jordemødrene omvendt har opfattet os som nogle måske lidt for indfølende personer, beskriver Merete Würtz.
Hun mener, at de to faggrupper i virkeligheden supplerer hinanden helt perfekt.
Målene er nået
Projekt familieforberedelse startede i Viborg Amt i 1999 og blev afsluttet i 2003. Amtets Undervisnings- og Kulturudvalg støttede projektet med 868.000 kroner, der blandt andet er gået til at ansætte en deltids-projektleder, psykolog Karen Ellerbæk. Hun gennemførte i 2001 en kvalitativ interviewundersøgelse blandt 27 nybagte eller vordende forældrepar, og rapporten der kom ud af det – " Fra fødselsforberedelse til familieforberedelse" – dannede baggrund for de forsøgsændringer, der i dag er gjort permanente.
Amtsjordemoder Annie Lund mener, at de mål, der blev opstillet for projektet, allerede er nået.
Nemlig:
- at forældrene bliver mere realistiske i forhold til forældreskabets udfordringer
- at undervisningen i teknisk fødselsforberedelse minimeres
- at familien/kvinden opnår tillid til egne ressourcer både i forhold til fødslen og tiden efter
- at forældrenes ressourcer og netværk styrkes
- at samarbejdet mellem jordemødre og sundhedsplejersker udbygges i fælles distrikter
En manual til hver
- Viborg Amt består af 17 kommuner.
- I hver kommune har sundhedsplejersker og jordemødre udarbejdet en manual for, hvordan samarbejdet skal foregå, og hvad familieforberedelsen bør indeholde.
- Kommunerne er inddelt i 27 distrikter, hvor jordemødre og sundhedsplejersker er fælles om at servicere de gravide og deres mænd i tiden før og efter fødslen.
- Et distrikt består typisk af to-tre jordemødre og to-tre sundhedsplejersker.
- I alt er der 46 jordemødre og 74 sundhedsplejersker i Viborg Amt.
Gruppekonsultation og hold
- Ni ud af ti førstegangsfødende går i gruppekonsultation (der indeholder familieforberedelse), eller på et familieforberedelseskursus
- Knap hver tredje flergangsfødende går i gruppekonsultation (der indeholder familieforberedelse), eller på et familieforberedelseskursus
- I Viborg by går hver fjerde gravide i gruppekonsultation
(oplysningerne stammer fra amtsjordemoder Annie Lund og er omtrentlige tal)
Søren undgik sidesporet
Mens kæresten, Anne Færch Jensen (22), var gravid, gik Søren Axelsen (32) og grublede lidt over det med den stærke mor/barn-tilknytning. Man hører jo så meget om, at det skulle være noget helt specielt, så hvordan pokker skulle han egentlig komme på banen som far?
Da sundhedsplejersken kom på besøg i 35. graviditetsuge var det dét, han ville snakke om. Far-rollen. Både han og Anne skulle være forældre for første gang.
– Jeg spurgte sundhedsplejersken om, hvordan jeg undgik at blive kørt ud på et sidespor, og så fik jeg en rigtig god rådgivning; jeg skulle acceptere, at i starten er mor lig med mad for den lille. Det kan man ikke hamle op med, men det er ikke ensbetydende med, at man ikke har noget at byde på som far.
Den besked kunne Søren Axelsen godt bruge til noget. Og hans oplevelse af sundhedsplejerske-besøget var, at det var lige så meget var for hans skyld som for kærestens.
– Sundhedsplejersken understregede, at barnet er begge parters ansvar. Ikke kun moderens. Og efter at vi har fået Magnus, er jeg sikker på, at det er den rigtige vej. Også i forhold til at undgå fødselsdepressioner og så videre, er det vigtigt, at faren ikke bare smutter ud i garagen eller på værkstedet, og lader moren om det hele, siger Søren Axelsen.
Holdninger afstemt
Anne Færch Jensen peger på en anden vigtig ting, som parret fik ud af det tidlige møde med sundhedsplejersken:
– Vi fik snakket grundigt igennem, hvordan vi selv har haft det som børn, vores tanker om opdragelse og den slags. Det var nogle ting, vi havde snakket om i forvejen, Søren og jeg, men vi blev bekræftet i, at vi var på rette spor, siger Anne Færch Jensen, mens 14 dage gamle Magnus får sig en tår over tørsten.
Fødslen gik ikke helt så let. Mere end et døgn med veer. Større barn end forventet (knapt 4.200 gram). Skæv hovedstilling og cupforløsning. Så Anne Færch Jensen mener nok, hun vil tage imod tilbuddet om en efterfødselssnak med jordemoderen – som sundhedsplejersken kan formidle.
– Ja, det tror jeg er vigtigt, siger hun og roser i øvrigt omsorgsniveauet på Thisted Sygehus til skyerne. Både under og efter fødslen.
– Det var over al forventning. Far bliver taget for en ligeså vigtig person som mor, og det forventes nærmest, at han er der hele tiden i barselperioden. Det har bare været supergodt, siger Anne Færch Jensen.