Når den gravide kommer til den første jordemoderkonsultation, bliver hun mødt med mængder af information og spørgsmål, hun skal tage stilling til. Jordemoderen skal udlevere pjecer om de mange tilbud, som de kommende forældre skal forholde sig til. Den gravide kan selv have mange spørgsmål om den nye tilstand.
Der er kort sagt meget, der skal nås på den relativt begrænsede tid, der er sat af til det første møde mellem den gravide og jordemoderen. Og midt i strømmen af informationer kan det være svært for jordemoderen at nå at tune sig rigtigt ind på den gravide. Dermed går hun måske glip af informationer om den gravide, der ville være relevante i planlægningen af det videre forløb. Svangrepapirerne fra kvindens egen læge er måske heller ikke udfyldt så grundigt, at de giver en dybere indsigt i kvindens og familiens ressourcer.
Den situation skal et projekt på Sygehus Vendsyssel i Hjørring forsøge at råde bod på. I erkendelse af at det tager tid, hvis man skal nå ind til at turde tale om de svære ting, får alle gravide med bopæl i Hjørring Kommune i et treårigt projekt finansieret af midler fra Satspuljen tilbud om et ekstra møde med jordemoderen i 17. graviditetsuge. Her har de en time sammen, hvor fokus ikke er på den fysiske graviditet men på kvindens og partnerens forhistorie, deres ressourcer og ønsker for fremtiden. Med hjælp fra en spørgeguide udarbejdet til projektet taler jordemoderen og parret om både fortid, nutid og fremtid. ”Var graviditeten planlagt?”Hvordan har I det som par? ”Hvordan var jeres barndom?”, er eksempler fra spørgeguiden, som syv jordemødre tilknyttet jordemoderkonsultationen i Hjørring har været på kursus i at bruge. Spørgeguiden skal ikke bruges slavisk, men som en rettesnor for en afdækkende samtale, hvor den gravide og hendes partner får mulighed for at åbne sig og fortælle om de livskriser, de måtte have været ude for eller om sårbarheder, som de kan have med sig fra barndom, ungdom eller voksenlivet.
Efter samtalen vurderer jordemoderen, om den gravide skal visiteres til projekt ’Kom godt i gang’, der er et tilbud målrettet udsatte og sårbare familier eller om hun skal fortsætte i det ordinære forløb. Gravide med et alkohol- eller stofmisbrug visiteres til regionens Familieambulatorie.
Projekt ’Kom godt i gang’ har ressourcer til 60 gravide pr. år over den tre-årige periode, som projektet løber over. I projektet samarbejder sundhedsplejersker og jordemødre om et intensivt og målrettet forløb, der kan foregå i grupper eller som individuelt forløb enten i kvindens hjem eller i jordemoderkonsultationen.
Forhistorien
Susanne Andersen er jordemoder og har været med i arbejdsgruppen bag projektet. Projektet går blandt andet ud på bedre visitation og til det formål bruger jordemødrene spørgeguiden. Susanne Andersen ser spørgeguiden som et godt værktøj til en mere præcis visitation af de gravide til de tilbud, som region og kommune har.
– Formålet med screeningen via spørgeguiden er at forsøge at finde de udsatte og sårbare familier gennem en mere struktureret indsats og så tidligt i graviditeten som muligt for at kunne give dem mulighed for en mere individuel tilpasset omsorg.
Vi skal som fagpersoner anerkende og tage ansvar for, at egen opvækst og liv kan være en vigtig faktor i forældreskabet. Vi kan gøre en forskel allerede i graviditeten ved at ruste disse forældre til en bedre start, siger Susanne Andersen og understreger, at selvom en gravid har en tung forhistorie, så er det ikke ensbetydende med, at hun bliver visiteret videre til projekt ’Kom godt i gang’.
– Det handler ikke nødvendigvis om, hvad de har med for en historie, men om hvordan de kan reflektere over egne oplever, og om de har handlekompetence, siger Susanne Andersen.
Barnet i maven
– Vi ved, at netop de mest sårbare ikke drager nytte af de eksisterende sundhedsfremmende og forebyggende tilbud, der eksisterer i vores regi i forvejen for eksempel amme- og fødselsforberedelse, forældreuddannelse, rygestop, diætist, ekstra sundhedsplejerskebesøg i graviditeten, barselsambulatoriet og så videre. Mange takker nej til tilbuddene eller udebliver, hvis de er tilmeldt. En del af de mest sårbare har det svært med undervisning i større eller mindre grupper, og en del giver udtryk for, at de ikke synes, det er vigtigt at deltage, siger Susanne Andersen.
Kommende forældre, der har været udsat for omsorgssvigt i barndommen, har haft et misbrug, har et svagt netværk eller har psykiske problemer er i større risiko for selv at omsorgssvigte deres eget barn eller yde overgreb af psykisk eller fysisk karakter. En særlig indsats i graviditeten kan være med til at bryde en ond cirkel.
– Noget af det vigtigste forebyggende arbejde i forhold til omsorgssvigt er at skabe relation mellem forældrene og barnet allerede i graviditeten. Derfor er barnet i maven også et vigtigt fokus punkt i alle de ekstra konsultationer. Vi spørger til barnet i maven både i form af fosterbevægelser, tanker, forestillinger og drømme, men derudover taler vi med parret om forskellige forhold ud fra deres behov blandt andet om netværk, om parforhold, fysiske og psykiske forandringer og individuel amme- og fødselsforberedelse. Vi håber, at vi dermed er med til at give dem en mere oplyst og forhåbentlig bedre start på forældreskabet, siger Susanne Andersen.
Læs også de andre artikler i temaet:
Ingen hørte Mettes nødråb
Et spørgsmål om lydhørhed
Projekt ’Kom godt i gang’
Projektet indeholder fire ekstra konsultationer i graviditeten a ca. 1,5 times varighed samt to ekstra besøg efter fødslen ligeledes af ca. 1,5 times varighed. I stedet for individuelle konsultationer kan der oprettes små grupper/hold af max fire forældrepar, eller der kan tilbydes hjemmebesøg. Dette kan for eksempel være ved gentagne udeblivelser. Konsultationerne varetages af jordemoder og sundhedsplejerske i fællesskab.
Projekt ’Kom godt i gang’ vil blive evalueret jævnfør Sundhedsstyrelsens krav.