Førstegangsfødsler bliver dyrere

De nuværende DRG-grupper skelner ikke tilstrækkeligt mellem lette og mere komplicerede graviditets- og fødselsforløb. Derfor lægger Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi i samarbejde med Jordemoderforeningen og Sundhedsministeriet nu op til en helt ny og langt mere finmasket model.

Fremover skal der skelnes mellem førstegangsfødende og flergangsfødende, når læger og jordemødre skal taksere en fødsel. Kvinder, der er gravide første gang, trækker nemlig erfaringsmæssigt langt flere af sundhedsvæsenets resurser end kvinder, der allerede én gang har været igennem et graviditetsforløb og en naturlig fødsel. Obstetrikere og jordemødre lægger i et forslag til nye DRGgrupper på det obstetriske område op til en grundlæggende ændring i den måde, graviditets-, fødsels- og barselforløb bliver afregnet på.

I dag er afregningen for graviditetsundersøgelser og fødsler reelt baseret på kun et mindre antal DRG-grupper. Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Jordemoderforeningen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nu i fællesskab udarbejdet en ny model med i alt 34 obstetriske DRG-grupper. Forslaget er sendt i høring hos Danske Regioner, i faglige organisationer og på udvalgte sygehuse rundt om i landet med svarfrist i starten af september. Bliver forslaget vedtaget, vil de nye DRG-grupper være i brug på sygehusene fra januar 2012.

Overlæge på Rigshospitalets obstetriske klinik, Jens Langhoff-Roos, der er tovholder på det nye DRG-udspil, fortæller, at de nuværende DRG-grupper langt fra afspejler det aktuelle resurseforbrug.

– I øjeblikket har vi nogle meget brede grupper, der ikke skelner tilstrækkeligt mellem lette og mere komplicerede forløb. For eksempel hører komplikationer under svangerskab og barselperiode til en og samme gruppe. Her vil en blærebetændelse og en svangerskabsforgiftning altså udløse samme takst, selvom de ikke kræver de samme personalemæssige resurser. Det betyder, at universitetsklinikkerne, som yder den mest specialiserede behandling, i øjeblikket ikke får dækket alle deres udgifter, fortæller Jens Langhoff- Roos.

Den røde tråd i udspillet er, at den enkelte fødeafdeling skal tage sig betalt pr. ydelse. Som noget helt nyt vil for eksempel et BMI over 35 udløse en særlig DRGtakst.

– Vores nuværende DRG-koder er i nogen grad åbne for fortolkning og benyttes i vidt omfang ret forskelligt fra sygehus til sygehus. I stedet ønsker vi os et robust, gennemskueligt system, hvor det er let at kode for netop den ydelse, der er leveret. Og hvor det ikke er muligt at spekulere i, hvilke koder der giver mest på afdelingens budget, siger Jens Langhoff- Roos.

Forskel på fødsler
Ifølge chefkonsulent i Sundhedsministeriet, Jens Lind Knudsen, afspejler de nuværende obstetriske DRG-takster ofte ikke de faktiske omkostninger ved en given behandling.

– Den nuværende inddeling i DRG-grupper i obstetrikken er relativt grovkornet og tager ikke hensyn til, at de gravide og fødende kan have forskellige behandlingsbehov, selvom de takstmæssigt er placeret i samme DRG-gruppe. Som en konsekvens heraf har vi sammen med DSOG og Jordemoderforeningen revideret DRG-grupperne i obstetrikken fra 2012. Når der kan være store forskelle i omkostninger og DRG-afregninger fra sygehus til sygehus, kan det hænge sammen med den måde, det enkelte sygehus er organiseret på. På nogle sygehuse vil de gravide, der kommer ind til kontrol pga. komplikationer, blive indlagt i en stationær seng på et heldøgnsafsnit. I de tilfælde vil det ofte udløse en DRG-takst, som er højere end den takst, sygehuset får, hvis patienten behandles ambulant til DAGS-takst, fortæller Jens Lind Knudsen og fortsætter:

– Man kan ikke udelukke, at der kan være forskellig kodepraksis fra sted til sted, som kan have betydning for grupperingen til DRG-grupperne. Men det vil få mindre betydning fra 2012, idet DRGgrupperne for obstetrikken i højere grad bliver baseret på procedurerne, der bliver udført.

Fakta

*Arbejdsgruppen

Kodevejledningsgruppen består af en jordemoderrepræsentant fra hver region Lisbet Hammer (Region Nordjylland), Hanne Damgaard (Region Midt), Trine Andersen (Region Syddanmark), Charlotte Bjerre (Region Sjælland) og Karina Fisher (Region Hovedstaden), Pernille Lottrup, udviklingskonsulent i Jordemoderforeningen og Ole B Larsen fra Sundhedsstyrelsen.

Repræsentanterne har forpligtet sig til at have kontakt med de andre fødesteder i deres region, for at sikre at der er enighed om minimumskodningen. Arbejdet har været i gang henover sommeren 2011, og gruppen mødes igen i starten af september, hvor det forventes at der kort tid efter, sendes nationalt kodeskema med vejledning ud i høring til alle fødestederne/ jordemoderlederne.

Planen er, at der vil blive en obligatorisk minimums indberetning pr. 1. januar 2012, så der bliver mulighed for at lave økonomisk beregning i løbet af 2012 med mulighed for DRG/ DAGS taksering fra. 1. januar 2013.

Artiklen ’Førstegangsfødsler bliver dyrere’ af Annette Hagerup har været bragt i Ugeskrift for Læger 173/16- 17, 18. april 2011.

DRG og DAGS
DRG (diagnoserelaterede grupper) benyttes til de indlagte patienter (stationære) og inddeles i mange hundrede grupper på baggrund af følgende kriterier:
• Aktionsdiagnose
• Bidiagnose
• Operationskoder
• Undersøgelses- og behandlingskoder
• Køn, alder og udskrivningsstatus.

DRG-taksterne udtrykker sygehusenes gennemsnitlige driftsudgifter inden for hver DRG. Da DRGtaksten afspejler de gennemsnitlige omkostninger på landsplan, kan de afholdte udgifter for det enkelte sygehus både ligge over og under taksten. Denne difference kan blandt andet skyldes forskelle i produktiviteten, sammensætningen af patienter inden for DRG-gruppen eller metodemæssige forskelle i forbindelse med opgørelse af omkostningerne på sygehusene.

DAGS (Dansk Ambulant Grupperingssystem) benyttes til alle ambulante patienter. Inddelingen i DAGS er primært baseret på de procedurer, der udføres ved det ambulante besøg. Til hver gruppe beregner Indenrigsog Sundhedsministeriet en takst, som svarer til den gennemsnitlige omkostning på landsplan pr. indlæggelse eller besøg i gruppen.

Kilde: Sundhedsministeriet

Ukomplicerede fødsler
Herunder ses, hvor stor en andel af fødslerne på Region Hovedstadens fødesteder, der i 2010 blev kodet som ukompliceret vaginal fødsel/ normal graviditet (DRG-gruppe 1407):
Gentofte Hospital: 735 ukomplicerede (ud af i alt 2.375 fødsler)
Herlev Hospital: 1.560 ukomplicerede (ud af i alt 4.235 fødsler)
Hillerød Hospital: 436 ukomplicerede (ud af i alt 3.138 fødsler)
Hvidovre Hospital: 865 ukomplicerede (ud af i alt 6.247 fødsler)
Rigshospitalet: 1.032 ukomplicerede (ud af i alt 5.428 fødsler)

Kilde: Region Hovedstaden