Der kan være mange grunde til, at en kvinde eller et par indsender en klage over en uhensigtsmæssig fødselsoplevelse. Det kan være en måde at opsøge svar på, en hensigt om at skabe læring for personalet eller en form for terapi for at få sat det sidste punktum i et ubehageligt forløb.
Men langt fra alle kvinder, der har haft en negativ fødselsoplevelse, vælger at klage – hverken direkte til hospitalet eller til Styrelsen for Patientklager. I et nyt forskningsstudie blandt kvinder, der har født på Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus (OUH) fandt man, at der eksisterer et stort mørketal over uhensigtsmæssige fødselsoplevelser.
Mørketal og mønstre
Spørgsmålet om, hvorvidt de data, vi har om negative oplevelser på fødeafdelingen på OUH, errepræsentative for alle uhensigtsmæssige fødselsoplevelser, dannede afsæt for studiet. Vi ønskede både at undersøge omfanget af mørketallet samt dets mønstre – dvs. hvilke problemer fødende kvinder oplever, men ikke klager over. På den måde kunne vi afdække hvorvidt de indberettede oplevelser svarede til de ikke-indberettede oplevelser. Når man laver forbedringstiltag på baggrund af patientfeedback, er det uvist om tiltaget blot adresserer de mangler, der opleves af de få, eller om det faktisk løser et problem oplevet af de fleste. Ved at undersøge de uhensigtsmæssige fødselsoplevelser blandt flere end dem, der klager, får man et mere helstøbt billede af den samlede behandling og dermed en viden, der er værd at have med i overvejelserne om forbedringstiltag.
Undersøgelsen bestod af et spørgeskema, som blev sendt ud til alle kvinder, der havde født på OUH i 2022 med undtagelse af 500 fødende, der tidligere havde deltaget i et pilotstudie og derfor ikke indgik i dette studie. Alt i alt betød det, at 3081 kvinder blev inviteret til at deltage i studiet. 1022 kvinder (svarende til 33,2 procent af de adspurgte) valgte at besvare spørgeskemaet. Blandt dem var der 336 (32,9 procent), der rapporterede til os, at de havde haft en uhensigtsmæssig oplevelse i forbindelse med deres fødsel. 310 af dem (svarende til 92,3 procent) havde ikke indgivet en klage over denne oplevelse.
Dette indikerede, at de fleste kvinder, som havde oplevet noget negativt i forbindelse med deres fødsel, ikke valgte at klage over det.
Vi bad kvinderne om at kategorisere deres fødselsoplevelser ud fra syv kategorier som findes i Healthcare Complaints Analysis Tool (HCAT), der er det værktøj, der også bruges til at tematisere alle indkomne klager på OUH.
De syv kategorier er:
- Kvalitet
- Sikkerhed
- Omgivelser
- Organisatoriske processer
- Lydhørhed
- Kommunikation
- Respekt og patientrettigheder
Største og mindste mørketal
Studiet gav os flere spændende indsigter. Fx viste det sig, at for hver gang en kvinde indgav en klage indeholdende et kommunikationsproblem (fx manglende eller forkert information), var der 8,6 kvinder der havde oplevet det samme problem uden at klage over det.
Kommunikation er et problem af en mere relationel karakter, og vi ved fra et tidligere studie, at klager over fødselsoplevelser indeholder en højere andel af relationelle problemstillinger end klager fra patienter på andre afdelinger. (Se referencer) Fødende kvinder adskiller sig i sin natur fra den gængse patient, fx ved ikke at skulle stilles en diagnose eller behandles for sygdom. Kvinden skal i stedet give liv til et barn og overgå til rollen som forælder, hvilket stiller kvinden med andre forventninger end den gængse patient. Den fødende kvinde har oftere et større behov for den relationelle behandling og trygheden, der opbygges heri (Se boks for reference). Derfor vil det også ofte være problemer med netop relationer, tryghed ogkommunikation, som særligt har betydning for den samlede oplevelse for fødende.
Den problemkategori, som omfattede det mindste mørketal, var ‘respekt og patientrettigheder’. Her viste mørketallet, at for hvert rapporteret problem i en klage, var der 4,8 andre kvinder med samme oplevede problem, som ikke klagede over det. Til trods for at dette mørketal var det laveste blandt de syv problemkategorier, viste det stadig, at det kun var knap hver femte kvinde, der klagede over noget, hun havde oplevet, som hun selv vurderede var en uhensigtsmæssig oplevelse i kategorien ’respekt og patientrettigheder’.
Tærskel for at klage
Ud over kategorisering af problemer, bad vi også kvinderne i spørgeskemaet om at kategorisere den samlede skadesgrad som deres fulde fødselsoplevelse havde medført. Her så man et tydeligt mønster af, at jo større skade oplevelsen havde ført til, desto mindre var mørketallet. Med andre ord: Jo større en skade kvinderne havde oplevet, desto større var sandsynligheden for at de havde indgivet en klage. Dette mønster indikerer, at der findes en vis tærskel for, hvornår et problem er alvorligt nok til at klage over det. Dette taler fortsat ind i de forventninger, som en fødende kvinde har til den behandling, hun går ind til. Den stærkeste forventning til en fødsel er oftest forventningen om at komme hjem med et sundt og raskt barn. At der undervejs opleves frygt, frustration og stærke smerter kan typisk i samme grad også være en forventning til en fødsel, og af denne grund ikke give anledning til at klage, hvis det ikke ledte til alvorlig skade.
Vigtigheden af kommunikation
I et pilotprojekt til vores forskningsstudie interviewede jeg fem kvinder, der alle havde haft en uhensigtsmæssig fødselsoplevelse, men hvor ingen af dem havde klaget.
Det var interessant, at deres oplevelser af netop kommunikationsproblemer, som var den problemkategori, som flest kvinder havde oplevet uhensigtsmæssige oplevelser indenfor uden at klage, delte sig i to grupper: En del af kvinderne udtrykte, at deres ærgerlige oplevelse var grundet mangel på kommunikation, mens de andre kvinders oplevede problemer faktisk var blevet vejet op af netop god kommunikation og en følelse af hele tiden at være inddraget.
Det indikerer, at kommunikation derfor både er en faktor, som i sin manglende form kan gøre en fødselsoplevelse negativ, mens den i sin tilstedeværende form også kan kompensere for problemer.
Referencer
De to studier, der refereres til i artiklen, kan læses her: kortlink.dk/2t6as og kortlink.dk/2t6at
Om ordene »uhensigtsmæssig fødselsoplevelse«
Vi har i forskningsstudiet valgt betegnelsen “uhensigtsmæssig fødselsoplevelse” for at give kvinderne den bredest mulige ramme at beskrive inden for. Derved har vi ikke på forhånd defineret alvorligheden af oplevelserne, som kvinderne skulle forholde sig til, men i stedet skabt rum for besvarelser af alle typer oplevelser.
For at få indtryk af oplevelsernes alvorlighed, bad vi desuden kvinderne vurdere skadesgraden af deres samlede fødselsforløb.
Vigtige pointer
- For hver klage findes der ofte 5-20 gange flere oplevelser, som aldrig indberettes
- Sandsynligheden for at klage stiger med alvorlig skade – små problemer forbliver oftest usynlige
- Klager afspejler en tærskel, som varierer (formentlig) mellem patientgrupper alt efter ressourcer og normer
- Få klager ≠ få problemer – mange flere patienter kan have oplevet det samme uden at klage
- Flere klager ≠ største problem – nogle problemtyper har langt større mørketal end andre, hvilket skal med i overvejelserne når der vælges indsatsområder
Begrænsninger i studiet
Healthcare Complaints Analysis Tool (HCAT) er designet til at blive anvendt af trænede kodere, men i dette studie kategoriserede kvinderne selv deres fødselsoplevelser, hvilket kan begrænse fortolkningen af besvarelserne. Derudover er det ikke muligt at koble problemkategorierne 1:1 med graden af skade, da skaden afspejler hele fødselsoplevelsen frem for ét enkelt problem. Studiet analyserede desuden ikke kvindernes socioøkonomiske status, hvilket sandsynligvis også er en faktor, der har indflydelse på området.
Mere om studiet
Forskningsstudiet er publiceret i artiklen “Pattern of unreported negative birth experiences” i tidsskriftet “Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica”. Studiet er udført af Mette Kring Clausen, Søren Bie Bogh, Søren Fryd Birkeland og Lars Morsø. Forskningsstudiet er foretaget i forskningsenheden ved Open Patient data Explorative Network (OPEN).