Det kan på mange måder være en overvældende oplevelse at få konstateret graviditetsdiabetes (GDM). Kvinderne gør alt, der er i deres magt for at jonglere mad, motion, blodsukkermålinger og eventuelt insulininjektioner, fordi de ved, at det er vigtigt – både for dem selv og for de ventede børn. Der er som regel en temmelig stejl læringskurve i forhold til, hvad man selv kan gøre for at påvirke ens blodsukkerværdier. Det fortæller Maria Hornstrup Christensen, der er diabetesjordemoder på gynækologisk-obstetrisk afdeling på Odense Universitetshospital (OUH) og som sideløbende har været ph.d.-studerende ved Steno Diabetes Center Odense, OUH. OUH har et tværfagligt diabetesteam, der tilbyder konsultationer til gravide med alle former for diabetes.
Når fødegangen forlades
Det kræver en stor indsats at have GDM, og mange kvinder giver udtryk for at se frem til, når de er på den anden side af fødslen, hvor GDM-tilstanden almindeligvis forsvinder, og hvor de ikke længere behøver at spekulere over blodsukkerregulering.
»De gravide ’slipper’ tankerne om GDM, når de har født, ligesom vi inde i ambulatoriet ’slipper’ de gravide efter fødslen,« siger Maria Hornstrup Christensen.
Men hvis GDM kan betragtes som et ’vindue til fremtidigt helbred’, så er der måske mægtigt god grund til fortsat at have ekstra stort fokus på sundhed efter fødslen, pointerer hun:
»Da vi designede ph.d.-studiet, var der begrænset viden om, hvilken betydning GDM har for helbredet på lang sigt udover den øgede risiko for diabetes. Diabetes er i sig selv en risikofaktor for diverse sygdomme, så i studiet ville vi også adressere dette, når vi skulle vurdere en eventuel sammenhæng mellem GDM og fremtidig sygdomsrisiko.«
Fokuspunkter i ph.d.-studiet
Ph.d.-studiet var et nationalt, registerbaseret kohortestudie baseret på data fra samtlige fødende i Danmark i perioden 1997-2018, dvs. omkring 700.000 kvinder og bestod af tre studier. Eksponeringen var GDM i alle tre studier, og outcome var i
- studie 1: hjerte-kar-sygdomme og metaboliske sygdomme
- studie 2: psykiske sygdomme
- studie 3: nyresygdomme
Der anvendtes data vedrørende diagnosekoder fra hospitalskontakter samt receptindløsninger. Det varierede, hvor længe kvinderne blev fulgt, men generelt var follow-up-tiden omkring 10 år og op til 22 år. Studierne viste, at sammenlignet med kvinder uden GDM, så havde kvinder med GDM en større risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme og dyslipidæmi (forhøjet kolesterol), depression og angst samt kronisk nyresygdom. Udvalgte fund fra studierne kan ses i Tabel 1 på næste side.
Derudover viste studierne, at den øgede risiko for ovenstående også var til stede hos de kvinder, der IKKE efterfølgende udviklede diabetes, og at der dermed var en sammenhæng, som ikke blevforklaret af den øgede diabetesforekomst efter GDM. Endvidere viste det sig, at kvinder med insulinbehandlet GDM havde større risiko for hjerte-kar-sygdomme og dyslipidæmi samt kroniske nyresygdomme sammenlignet med kvinder med diætbehandlet GDM, og at sværhedsgraden af GDM-tilstanden dermed syntes at have betydning.
»Vi må ikke glemme at tage de kritiske briller på, når vi vurderer validiteten af ph.d.-studiets fund. Men selv med de allermest kritiske briller på, rokkes der ikke ved perspektivet om GDM som et vindue til fremtidigt helbred. Nye studier fra udlandet har gjort lignende fund, og vi mener ikke, at fundene kan afskrives som tilfældige, men at der vitterligt må være noget om det.«
Opfølgning efter GDM skal optimeres
»Alt i alt er det tankevækkende fund, og nu skal vi på en eller anden måde have forholdt os til, hvad vi stiller op med den viden, vi har fået,« fastslår Maria Hornstrup Christensen.
»I første omgang gælder det om, at vi får mindet os selv og hinanden samt vores kolleger i primærsektoren om, at vi ikke må tænke GDM som et ’overstået kapitel’ i en kvindes liv – GDM trækkerderimod lange spor ind i fremtiden. Vi er derudover nødt til at få undersøgt, hvordan vi optimerer opfølgningsforløbene efter GDM. Som det er i dag, må vi erkende, at mange kvinder – trods anbefalingen om livsvarig opfølgning med 1-3 års intervaller – simpelthen ikke får dette opfølgende sundhedstjek, hvor man måske ellers ville kunne forebygge eller opspore eventuel sygdom tidligt i sygdomsforløbet og dermed forhåbentlig forbedre ens helbred. Det vil være hensigtsmæssigt at få afdækket, hvordan der kan struktureres optimale, individualiserede opfølgningsforløb – alle med GDM behøver måske ikke komme lige tit til opfølgning? Vi skal tænke klogt og bruge ressourcerne i vores sundhedsvæsen, hvor de gør mest gavn. Og som noget meget vigtigt, skal der også kigges på, hvordan den nye viden formidles på en omsorgsfuld og sundhedsfremmende måde til dem, det hele drejer sig om; nemlig kvinderne med GDM,« slutter Maria Hornstrup Christensen.
Læs mere
Du kan læse mere om fundene fra ph.d.-studiet på PubMed via følgende links:
- GDM og hjerte-kar-sygdomme og metaboliske sygdomme: kortlink.dk/2parm
- GDM og psykiske sygdomme: kortlink.dk/2parn
- GDM og nyresygdomme: kortlink.dk/2parq Ph.d.-projektet er støttet med lønmidler fra Region Syddanmark, Syddansk Universitet samt fra Danish Diabetes Academy (nuværende Danish Diabetes and Endocrine Academy), der er finansieret af Novo Nordisk Fonden, bevilling nr. NNF17SA0031406.
Spændende udsigter for forskning i fremtiden
Næste skridt for Maria Hornstrup Christensen er en postdoc-stilling i et stort projekt om GDM sammen med ph.d. Maria Houborg Petersen og professor Dorte Møller Jensen, Steno Diabetes Center Odense, samt samarbejdspartnere fra Steno Diabetes Center Aarhus.
»Jeg er taknemmelig over muligheden for at fortsætte med at kombinere min kliniske praksis som diabetesjordemoder og koordinerende jordemoderspecialist med forskning indenfor diabetes. Jeg synes, at der er vigtigt, at vi som jordemødre kan få mulighed for at fortsætte med forskning efter ph.d.-forløb, og at det ikke behøver betyde et farvel til klinikken – det kan gøres som en kombination. Derudover betyder det også meget for mig, at vi med mit ph.d.-projekt ikke bare har kastet en bold op i luften, men at vi også selv tager ansvar for at gribe den i fremtiden og for at arbejde videre med, hvordan resultaterne kan implementeres i klinikken,« Maria Hornstrup Christensen.
Graviditetsdiabetes (GDM)
- GDM er en af de hyppigste graviditetskomplikationer og diagnosticeres hos et stigende antal kvinder; i 2021 fik 5,9 % af gravide i Danmark konstateret GDM
- GDM er en hyperglykæmisk tilstand, der opstår, når kroppens insulinproduktion ikke stiger sufficient i takt med den stigende insulinresistens, der er en del af de normale fysiologiske forandringer i løbet af graviditeten
- GDM er forbundet med øget risiko for maternelle og neonatale komplikationer, eksempelvis polyhydramnios, excessiv fostertilvækst, præterm fødsel, sectio, skulderdystoci og neonatal hypoglykæmia)
Se billede i større gengivelse
a) Justeret for alder ved fødsel, paritet, etnicitet, civilstand, indkomst, uddannelsesniveau, præeksisterende komorbiditet, kalenderår for fødsel
b) Iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, stroke/transitorisk cerebral iskæmi, lungeemboli, venøs trombose, arytmi, hypertension, dyslipidæmi, lipidmodificerende medicin, antitrombotisk medicin, antihypertensiv medicin
c) Baseret på diagnosekode og/eller medicinsk behandling
d) Baseret på diagnosekodew
e) Glomerulær/proteinurisk nyresygdom, kronisk tubulointerstitiel nefritis, kronisk nyreinsufficiens, hypertensiv nyresygdom, diabetisk nyresygdom, dialyse, nyretransplantation
f) Akut tubulointerstitiel nefritis, akut nyreinsufficiens