Forskning med fokus på praksis

Forskningsaktivitet er blevet et krav til underviserne på jordemoderuddannelsen. De tre jordemoderuddannelser
i Danmark har i 2013 fået særskilte midler til videnarbejdet.

2013 blev en milepæl på jordmoderforskningens vej.

Aktiv forskning blev med årsskiftet 2013 sat på budgettet på samtlige landets professionshøjskoler og erhvervsakademier, som alle blev bevilget særskilte midler til deres videnarbejde. Det gælder også de tre jordemoderuddannelser på University College Nordjylland, UCN, University College Syd, UC Syd, og Professionshøjskolen Metropol i København. Midlerne skal primært gå til anvendt det vil sige praksisrettet forskning.

Det er gennem det seneste årti blevet stadig mere tydeligt, at institutionerne og deres medarbejdere udover deres primære uddannelsesopgave, også havde en opgave i at udvikle og formidle ny viden.

Videnopgaven har haft forskellige navne undervejs. I 2002 var kodeordet på CVU’erne (Centre for videregående uddannelser) fx forskningstilknytning. Det betød, at institutionerne skulle lave samarbejdsaftaler med universiteterne om tilførsel af ny viden til underviserne, så de kunne undervise de studerende på et opdateret videngrundlag.

Fra 2008 blev betegnelsen udviklingsbasering introduceret som betegnelse for videngrundlaget for de nyetablerede Professionshøjskoler og Erhvervsakademier.

Samtidig er de statslige krav og forventninger gradvist blev øget primært gennem udviklingskontrakterne mellem undervisningsministeriet (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser) og institutionerne. Med finansloven for 2013 blev der således udtrykt en klar forventning om, at institutionerne og deres medarbejdere deltager i anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter, som har nyskabende karakter vurderet ud fra den såkaldte Frascati-manual (se faktaboks), og som bidrager til at opfylde målsætningen om, at Danmark bruger tre procent af BNP til forskning og udvikling.

Her i efteråret blev loven om professionshøjskoler så ændret, og der stilles nu direkte krav til professionsuddannelserne om, at deres undervisning skal være forsknings- og udviklingsbaseret. Bl.a. hedder det nu: ”Professionshøjskolen skal med udgangspunkt i institutionens uddannelsesudbud varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund.”

Forskning hører med til jobbet
Ude i virkeligheden betyder de nye bestemmelser, at forskning ikke længere er forbeholdt nogle få ildsjæle.

Forskningsforpligtelsen er direkte skrevet ind i stillingsbetegnelsen for de adjunkter og lektorer, der underviser på jordemoderuddannelsen. Og det er studieleder på University College Nordjylland, UCN´s, jordemoderuddannelse, Ghita Cajus, yderst tilfreds med.
– Vores videnarbejde hviler på tre ben: Uddannelse, forsk- ning og praksis. Forskningsforpligtelsen vil få en kæmpe indvirkning på vores hverdag her på uddannelsen. Et aktivt forskningsmiljø vil bl.a. få betydning for den måde, vi skal tilrettelægge undervisningen på og introducere de studerende til forskningsdisciplinen, siger hun.

Hvordan ser du på, at der stilles krav om forskningsbaseret grunduddannelse og selvstændig videnudvikling. Kan det lade sig gøre inden for professionshøjskolens rammer?

Hertil siger Githa Cajus, at det umiddelbart kan være en udfordring at holde det monofaglige fokus, når man er del af en større paraply-institution, der rummer mange forskelligartede uddannelser.
– Omvendt er der større muskler i en stor organisation som UCN, der gør det lettere at åbne døre og skabe aftaler i universitetsverdenen. Med forskningsmasse og et godt brand i ryggen, bliver det også lettere at søge eksterne forskningsmidler, fortæller Githa Cajus, der fra UCN har fået 1,5 mio. kr. til forskning og udvikling på 2014-budgettet.

På jordemoderuddannelsen har man valgt tre overordnede temaer, som forskning og videnudvikling skal ske ud fra. De tre er: Relationel koordinering og effektiv kommunikation EKKO, udsathed og teknologier i borgernær sundhed. Som led i sidstnævnte deltager medarbejdere fra jordemoderuddannelsen på UCN i et pilotprojekt, der skal afklare, hvad indførelsen af EPJ på Aalborg Sygehus har betydet for kommunikationen i sygehusets jordemoderkonsultation.

Første phd. til februar
UCN´s jordemoderuddannelse har tolv faste undervisere, hvoraf to har en ph.d.-grad. Ingen af dem er jordemødre. Ghita Cajus regner dog med, at en af uddannelsens jordemødre afslutter sit ph.d.-projekt til februar. Hun håber samtidig, at kunne sætte endnu en jordemoder i gang med et ph.d.-studium til foråret. Meget gerne i projekter opstået i samarbejde med klinikken.

En af de helt store udfordringer består i at bygge bro til praksis.
– På jordemoderuddannelsen samarbejder vi både med fødesteder i midt- og nordjylland. Det er et felt, vi skal opdyrke yderligere i den kommende tid. Vi skal ud og møde praksis, siger Githa Cajus.

Foreløbig holder hun jævnligt møder med chefjordemødrene på sygehusene i Aalborg og Hjørring for at udveksle ideer til kommende fælles forsknings- og udviklingsprojekter.
– Som jeg ser det, skal vi have mere fokus på den jordemoderpraksis, der bedrives i hverdagen ude på fødestederne. Jordemoderen har et holistisk syn på den gravide og hendes familie. Vores forskningstilgang vil typisk omfatte både sociale, psykologiske og fysiologiske faktorer. Som fx de faktorer, der er en forudsætning for en vellykket familiedannelse, fortæller Ghita Cajus.

Hun erkender, at det i en travl hverdag, kan være svært at bevare helikopterperspektivet på sin egen praksis. Der er også en vis træghed i at få implemnteret ny viden i praksis.
– Det tager populært sagt ti år at implementere en ny metode. Så lang tid går der, før man kan se effekten af et nyt videnskabeligt resultat ude i praksis. Den træghed i systemet vil jeg gerne være med til at flytte på. Det er kun gennem videndeling, at vi kan ændre praksis. Det, vi laver, skal være evidensbaseret. Der bliver hele tiden produceret ny viden omkring graviditet og fødsel, men det er ikke al ny viden, der bliver anvendt. Vores målgruppe – gravide, kvinder og deres familier – skal have den bedste behandling indenfor de givne rammer. Vi skal bruge skattekronerne rigtigt, og det gør vi kun, hvis vi i vores arbejde benytter den seneste nye viden, siger Githa Cajus.

Metropol
På jordemoderuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol i København ligger lige nu knap seks mio. forskningskroner klar til at blive brugt over de næste tre år.

Udgangspunktet for millionbevillingen er de nye krav til professionsuddannelserne om, at deres undervisning skal være forsknings- og udviklingsbaseret. Professionshøjskolen Metropol har valgt at uddele forskningsmidlerne direkte til de enkelte uddannelser og altså lade det være op til dem selv at sætte navn på pengene og finde egnede forskningsprojekter.

Leder af Jordemoderuddannelsen på Metropol, Bodil Kirstine Møller, fortæller, at overskriften på Metropols forsknings- og udviklingsaktiviteter på jordemoderuddannelsen de kommende år er: Teknologi og medikalisering af graviditet, fødsel og barsel.
– Overordnet set vil vi gerne have, at vi jordemødre har et underbygget vidensgrundlag for de tiltag, vi foretager under graviditet og fødsel. Ikke mindst i forhold til teknologi og medikalisering. Det er bekymrende, hvis vi indfører en metode eller behandling i svangreomsorgen, fordi den fx er praktisk. Det bør ske på et sagligt, forskningsbaseret grundlag, siger Bodil Kirstine Møller og tilføjer:
– Vi vil gerne have, at hele feltet omkring fødsel, graviditet og barsel bliver genstand for yderligere forskning og udvikling.

Hun oplever internationalt en stigende bekymring for evt. skadelige følgevirkninger (iatrogene følger red.) af en øget medikalisering af den ukomplicerede graviditet og fødsel. Samtidig kan ny teknologi give nye og bedre muligheder. Eksempelvis kan digitale platforme øge gravides muligheder for information og netværksdannelse relateret til graviditeten.
– Vi har brug for en målrettet forskning i den normale fødsel, som primært er praksisrelateret. Forskningsmiljøet- og traditionen indenfor jordemoderfaget er endnu i opbygningsfasen og der vil være behov for at udnytte de tiltag, der allerede er i gang. Jordemoderuddannelsen på Metropol ønsker således en tilknytning til eksisterende vidensmiljøer på området. Det er også baggrunden for, at man har indgået et samarbejde med ’Forskningsenheden Kvinders og Børns Sundhed’ ved Rigshospitalet, fortæller Bodil Kirstine Møller.

Der er allerede iværksat et phd.-forløb om fødslens progression i et samarbejde mellem forskningsenheden og Metropol. Et randomiseret projekt, der involverer fødesteder i både Danmark og Norge.

Professionshøjskolerne i Danmark har som mål, at halvdelen af underviserne på professionsuddannelserne i 2020 har en ph.d.-uddannelse.

Forskningsaktive studerende
Bodil Kirstine Møller understreger, at den nye forskningsforpligtelse ikke kommer til at berøre de jordemoderstuderendes håndværksmæssige og jordemoderfaglige færdigheder. De studerende får lige så meget tid i klinikken, som de hidtil har haft.

Det, de studerende fremover skal møde på Metropols jordemoderuddannelse, er ikke bare forskningsbaseret undervisning, men også praktisk forskning, som de selv kan blive en del af. For eksempel gennem indsamling af data. Deres bachelorprojekter vil typisk kunne knytte mere an til forskningsprojekter end hidtil, og det vil styrke de kommende jordemødre til at udvikle jordemoderfaget.
– Vi tror, at udviklingen hen imod en mere forskningsbaseret uddannelse vil være til fordel for de kommende jordemødre. Hvis man allerede under studiet har skærpet opmærksomhed på sine egne arbejdsmetoder i praksis, vil det øge ens lyst til at udforske området og gøre det bedst muligt for vores brugere: De gravide og deres familier, siger Bodil Kirstine Møller.

Frascati-manualen
Frascati-manualen definerer forsknings- og udviklingsaktiviteter som:

  • skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden
  • udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser

Forsknings- og udviklingsbegrebet omfatter grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde.
Kendetegnede for de tre aktivitetstyper er, at der er produktion af ny viden, der omsættes i nye løsninger.
Anvendt forskning og udviklingsarbejde er i særlig grad rettet mod praktiske gøremål og er derfor særlig relevant for professionshøjskolerne.

Kilde: Notat om professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. 30. oktober 2012.

Graviditetens dannelse
Jordemoder Grit Niklasson arbejder p.t. på et ph.d.projekt med titlen ’Graviditetens dannelse’ på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet. Hun underviser samtidig på Jordemoderuddannelsen, University College Nordjylland i Aalborg.
Formålet med Grit Niklassons ph.d. projekt er at undersøge, hvordan det er at være gravid i dagens Danmark. Hvilken indflydelse har de muligheder, man som gravid har i form af jordemoder- og lægeundersøgelser, scanninger og andre tilbud om undersøgelser af det ufødte barn? Hvordan kan man forholde sig til anbefalinger om levevis i graviditeten i en almindelig dagligdag? Hvilke glæder, bekymringer, forventninger og erfaringer har man som gravid til barnet, til sig selv, til familielivet? Hvordan oplever man som gravid omverdenens forventninger til en selv? Projektet ventes klart til februar 2014.

Professorat
Danmark fik i juni i år sin første professor i jordemodervidenskab på Syddansk Universitet, SDU, Ellen Aagaard Nøhr. Efter planen vil den jordemoderfaglige kandidatuddannelse i Odense være klar til at modtage sine første studerende fra september 2014. Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab er forankret i Det sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU.

UC Syd
Jordemoderuddannelsen på UC Syd er underlagt tilsvarende krav om forskning og udvikling efter Frascati-manualen som de to andre jordemoderuddannelser i Danmark. Uddannelsen ved UC Syd arbejder med opgaven ud fra mere centralt udstukne temaer. Aktuelt er et samarbejde mellem SDU/UC Syd og OUH/SVS vedrørende et randomiseret studie af suturering efter fødslen under udvikling.