Skal. Skal ikke? Svaret blev et ’skal ikke’, da arrangørerne bag forskningsdagen for jordemødre kort før den planlagte afholdelse den 25. april 2008 aflyste arrangementet. Strejken var kommet på tværs af den første Nationale Jordemoderfaglige Forsknings- og Udviklingsdag og spørgsmålet om, hvorvidt en sådan aktivitet skulle betragtes som strejkeramt, bølgede frem og tilbage indtil arrangørerne skar igennem og udsatte det.
– Rigtig ærgerligt, men sådan måtte det være, siger Mette Simonsen, der er chefjordemoder på Rigshospitalet og en af hovedarrangørerne bag forskningsdagen, der blev udsat til den 3. oktober, hvor 270 jordemødre var samlet i Rigshospitalets store auditorium til det, som arrangørerne kalder en verdenspremiere: En dag hvor jordemoderfaglig forskning udført af jordemødre blev præsenteret for jordemødre fra hele landet.
En ide fødes
– Ideen til forskningsdagen opstod på den seneste nordiske jordemoderkongres i Turku i Finland, hvor vi var et par stykker, der talte om, at hvis vi ville rykke på forskningen i Danmark, så måtte vi have en strategi. Vi vurderede, at tiden var moden til en national forskningsdag, hvor jordemødre i trygge rammer kunne præsentere deres forskning. Jordemødre er stadig lidt tilbageholdne med det, de kan, og her var så en anledning til at øve sig i at præsentere forskning, siger Mette Simonsen.
Lis Munk fra Jordemoderforeningen var også til kongres i Finland og med i den gruppe, der fostrede ideen om en forskningsdag. Jordemoderforeningens udviklingskonsulent har siden været centralt placeret i forberedelsen af forskningsdagen blandt andet i den gruppe af jordemødre, der har behandlet forslag til oplægsholdere, der for flertallets vedkommende var jordemødre med tæt tilknytning til klinikken.
– De fleste jordemoderforskere er tidligere klinikere eller jordemødre, der stadig arbejder i klinikken, og det ser jeg som en kvalitet. Det er med til at forbinde teorien med praktikken og afspejler, at jordemoderfaget er et meget praksisnært fag. Vi har endnu ikke set jordemødre gå direkte fra grunduddannelsen og videre over i forskning, som man ser i andre fag, og spørgsmålet er, om det kommer til at ske i stor udstrækning, fordi vi fortsat har så meget klinisk praksis, der trænger til at blive udforsket, siger Lis Munk.
Mere teoriudvikling
Hanne Kjærgaard, der var med til at forberede det videnskabelige program for forskningsdagen vurderer også, at den jordemoderfaglige forskning primært vil holde sig tæt til det praktiske jordemoderarbejde.
– Men vi vil også komme til at se mere teoriudvikling blandt andet i pædagogisk sammenhæng. Jeg tror også, at ledelse og organisation snart bliver genstand for jordemoderfaglig forskning, vurderer Hanne Kjærgaard, der fungerer som forskningsleder for personale med mellemlange videregående uddannelser (MVU) på Juliane Marie Centret på Rigshospitalet. Her er der nedsat en netværksgruppe, som Hanne Kjærgaard er tovholder for. Gruppen består af forskningsinteresserede og forskningsaktive MVU’ere. Tillige er der sammen med forskningsledere fra Gentofte og Hvidovre dannet et netværk mellem kommende og nuværende ph.d.- studerende sygeplejersker og jordemødre med MVU baggrund. Sidstnævnte gruppe tæller i øjeblikket tre jordemødre og elleve sygeplejersker.
– Når man skal fremme forskningen, er det af stor betydning, at der findes netværk, som forskerspirer og forskere kan indgå i. Der skal også oprettes forskermiljøer bestående af forskere på forskellige trin, der kan bruge hinanden, siger Hanne Kjærgaard, der efter et lang karriere som jordemoderleder tog springet ud i forskerverdenen og sidste år afsluttede sin uddannelse med en svensk doktorgrad.
– På Juliane Marie Centret er man meget visionær hvad angår opbygningen af en forskningsenhed. Der er stor velvilje til at styrke forskning blandt MVU-personale, herunder den jordemoderfaglige forskning. For eksempel er der i Juliane Marie Centrets strategiplan omtalt oprettelse af et professorat i jordemoderfag. Mit håb er, at vi får gødet jorden så godt og grundigt for et sådant professorat, at vi i løbet af nogle år kan ansætte den første danske ”jordemoderprofessor”, siger Hanne Kjærgaard.
Opdyrkningen
Også for chefjordemoder Mette Simonsen står oprettelse af et professorat som en ledestjerne i arbejdet for at styrke den jordemoderfaglige forskning. Men der ligger en del forarbejde før, vi når dertil, vurderer hun.
– Vi er på vej mod en egentlig forskningskultur, men er endnu slet ikke på højde med fx læger og sygeplejersker. Jordemødrene viser interesse for at forske, men der er ikke så mange, der kaster sig ud i det og vil ofre fritid på det. Måske skyldes det, at faget er belastet af mange vagter, og at det fylder meget — også i fritiden – at være jordemoder, siger Mette Simonsen, der som leder hele tiden er på udkig efter jordemødre, der kunne tænkes at ville prøve kræfter med forskning og udvikling af faget.
– Jeg tager det for eksempel op i MUSsamtaler, hvis der er en jordemoder, der giver udtryk for, at hun vil og kan gå i den retning. Mange starter som assistenter ved andres forskning – for eksempel lægers — men vi har nu mulighed for at sende jordemødre af sted på en egentlig forskeruddannelse på UCSF (Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og Omsorgsforskning), hvor vi lige nu har to jordemødre. Det er også et skridt på vejen, siger Mette Simonsen.
Stigende uddannelsesniveau
I Jordemoderforeningen kan det stigende uddannelsesniveau blandt jordemødre aflæses i Forskningsbeholdningens retningslinjer.
– Senest i 2003 ændrede vi retningslinjer for uddeling af støtte. Målet med ændringen var at opprioritere støtten til projekter, der sikrer et akademisk niveau for den planlagte aktivitet. Det er fortsat Jordemoderforeningens mål også at støtte projekter, der ikke er direkte forskningsbaserede, men for eksempel har til formål at kortlægge et område eller at opbygge databaser. Vi vil være med til at gøre det at forske gennemskueligt og tilgængeligt, så vi når mange medlemmer. Vi skal også fortsat turde støtte projekter vel vidende, at de måske ikke ender i store forkromede forskningsrapporter. Det er vigtigt, at vi tager udgangspunkt der, hvor vi står forsknings- og udannelsesmæssigt i dag, og så støtter de bedste initiativer økonomisk og på anden vis, siger Lis Munk.
Jordemoderforeningen afsætter hvert år to procent af kontingentetet fra aktive medlemmer til Forskningsbeholdningen.