Et af de mest markante kendetegn ved den 98 år gamle Forligsinstitution er, at organisationerne ikke må referere fra de møder og forhandlinger, de er involveret i i institutionen. Kun forligsmanden, som i dette tilfælde er en kvinde, må udtale sig om, hvad der sker bag de lukkede døre.
Da forhandlingerne mellem Danske Regioner og Sundhedskartellet (som Jordemoderforeningen er en del af) i slutningen af februar endte uden resultat om den samlede lønramme, overtog forligskvinde Mette Christensen de videre forhandlinger. En af hendes første opgaver var at sondere hvor langt, der var mellem parterne og hvad der skiller dem ad. Dernæst var det forligskvindens opgave at beslutte, om den varslede strejke skulle udsættes. Den 26. marts besluttede hun at udsætte strejken foreløbigt i 14 dage. Hvis forligskvinden i løbet af de 14 dage vurderer, at forhandlingerne ikke kan føre videre og dermed opgiver at mægle, træder strejken i kraft på femtedagen herefter- det vil sige den 19. april. Er der tale om, at en konflikt vil ramme livsvigtige samfundsmæssige institutioner eller funktioner eller i øvrigt har vidtrækkende samfundsmæssig betydning – hvilket en konflikt på sundhedsvæsnets område må siges at have – så kan en strejke udsættes i yderligere op til 14 dage.
Parterne er indkaldt på ny i forligsinstitutionen den 11. april kl. 18. Forligsinstitutionen har til opgave at bistå ved interessekonflikter på arbejdsmarkedet, og har til formål at mægle og dermed hjælpe arbejdsmarkedets parter med at indgå overenskomster.
amk
