Forlig, fremgang og fællesskab

De ca. 25 jordemødre, der praktiserer i Færøerne, var i en opslidende strejke i efteråret 2018. Kampen gav gode resultater på lønnen. Nu handler det om, hvordan jordemodervæsnet skal organiseres.

– Det var rigtig, rigtig hårdt ikke at kunne give kvinderne al den omsorg, vi plejer at give, fortæller Annika Hoydal om strejken for bedre løn til færøske jordemødre.

Tre uger varede den lovlige strejke, som den færøske jordemoderforening gennemførte i november 2018. Anledningen var et krav om mere i løn til ledere og til basisjordemødre på slutløn.

– Vi ville have løn for vores ansvar. Vi har ikke læger efter klokken 16 – kun på kald – og det kræver meget af jordemødrene, siger Annika Hoydal, der er formand for de færøske jordemødre.

Under strejken var jordemødrene ikke på sygehuset og det var derfor lægerne, der måtte vurdere om en henvendelse fra en gravid var akut, hvorefter de kontaktede sygehusledelsen, der sendte en ansøgning til jordemoderforeningen om at sende en jordemoder.

– Når der var tale om en akut henvendelse fra kvinden, stillede vi med en jordemoder inden for et kvarter efter, at sygehusets ledelse havde sendt en ansøgning til os, fortæller Annika Hoydal.

– Vi gjorde meget ud af fortælle kvinderne og offentligheden om baggrunden for strejken og om, at ingen ville komme i fare på grund af strejken. Men vi afviste en del ansøgninger fra ledelsen som ikke akutte. Det kunne være igangsættelse af fødsel og elektivt sectio, forklarer hun.

Efter at den færøske jordemoderforening havde afvist to udkast til forlig fra landets finansministerium – og optrappet strejken ved også at tage jordemoderlederen med i strejken – valgte jordemødrene at strejke 100 procent. Derefter tog det tre døgn, før der lå et forlig, som jordemødrene er godt tilfredse med.

– Nu har vi arbejdsforhold og arbejdstider, der gør, at vi kan arbejde på fuld tid. Lønnen er også fulgt med og sygehusets ledelse har lært, hvad det betyder, når der ikke er jordemødre i vagt på sygehuset. Men vi er igen i en afgørende periode, hvor vi skal finde ud af, hvordan jordemoderområdet skal ledes, siger formanden for jordemødrene.

Igennem længere tid har der været blæst omkring ledelsen af jordemødreneog fødestedet i Thorshavn, der er øernes eneste. Jordemødrene kræver at få en ledelse, der består af en jordemoder.

– Vi skal have jordemoderfaglig ledelse af fødetilbuddet, som vores selvstændige virksomhedsområde fortjener. Og ikke delt ledelse som det er i dag, siger Annika Hoydal.

Annika Hoydal tog spørgsmålet op på styremødet om, hvordan vi forhindrer, at jordemødre fra andre lande tager strejkeramt arbejde under en konflikt, som det var tilfældet enkelte gange under den færøske jordemoderstrejke. Også spørgsmålet om, hvordan foreningerne bedst assisterer jordemødre, der tager arbejde i de andre nordiske lande, tog den færøske formand op til debat.

– Vi bliver mere og mere mobile og rejselystne og søger arbejde i hinandens lande, så jeg ser det som en oplagt NJF-opgave at finde ud af et sæt fælles retningslinjer for assistance, når for eksempel en danske jordemoder bliver ansat i Færøerne, siger Annika Hoydal. 

Læs alle artiklerne om Nordisk Jordmorforbunds kongres 2019

Fakta om Jordemødre i Færøerne 
Der er ca. 25 jordemødre i Færøerne, hvor Thorshavn har det eneste fødested.

Der er godt 600 fødsler årligt Færøerne har ikke en jordemoderuddannelse. Færingerne får uddannelsen i Danmark, Sverige eller Skotland.