I skrivende stund (primo juni) er der stadig usikkerhed om, hvorvidt arbejdsgivere og arbejdstagere bliver enige om at udskyde de kommende overenskomstforhandlinger til 2022. Overvejelser om at forlænge den eksisterende overenskomst hænger sammen med den samfundsmæssige økonomiske usikkerhed, som coronakrisen har medført.
– Det er en ny økonomisk og samfundsmæssig situation, hvor vi har fået over 100.000 nytilmeldte arbejdsløse under krisen og hvor endnu flere kan komme til, når lønkompensationsordningerne ophører. Samtidig har sundhedspersonalet leveret i en svær corona-tid , og klap på skulderen og hyldest til os er ikke nok. Kvindefagene i omsorgssektoren er i forvejen lavt lønnede og hårdtarbejdende og derfor bør blandt andre jordemødre have højere løn. Men det er ikke sikkert, at vi kommer så langt med den dagsorden i den givne økonomiske situation, sagde Lis Munk på det virtuelle informationsmøde, som alle medlemmer af Jordemoderforeningen ansat på det regionale, statslige og kommunale område var inviteret til den 26. maj. De fysiske informationsmøder, der skulle have været afholdt ude i kredsene, satte Corona en stopper for.
– Vi er i en situation, hvor vi ikke ved, om vi får en et-årig forlængelse, eller om vi skal forhandle OK21 som planlagt til foråret. Men hovedbestyrelsen har besluttet, at vi skal samle forslag til krav ind fra jer jordemødre, sagde Lis Munk videre på informationsmødet.
Fristen for indsendelse af krav var den 12. juni. På spørgsmålet, om hvordan Akademikerne stiller sig til en forlængelse af overenskomsten, sagde Lis Munk.
– Akademikerne er positive over for en forlængelse, men organisationer og arbejdsgivere skal være enige. Og vi har selvfølgelig en stemme ind i det, men udgør jo i sidste ende ikke så mange i fællesskabet.
I nyt forhandlingsfællesskab
Med Jordemoderforeningens skift af hovedorganisation fra FH til Akademikerne, trådte foreningen også ud af Sundhedskartellet, der har stået for de organisationsspecifikke forhandlinger sammen med organisationerne. Det vil fortsat være Forhandlingsfællesskabet, der forhandler alt det generelle på regionernes og kommunernes område.
– Akademikerne er ikke kun en hovedorganisation men også en forhandlingsorganisation og det bliver dem, der forhandler alt organisationsspecifikt. Ved organisationsspecifikke forhold involveres Jordemoderforeningen direkte i forhandlingerne, forklarede Lis Munk.
Jordemoderforeningen er repræsenteret i Akademikernes forhandlingsudalg via en fællesrepræsentation sammen med Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter, der også er gået over til Akademikerne.
De overordnede udfordringer
Ingen i forhandlingsfællesskaberne på det offentlige område er uenige i, at man skal arbejde for den størst mulige økonomiske ramme og at man vil styrke arbejdsmiljøet, seniorer osv. Men der er også uenigheder blandt organisationerne: Skal den økonomiske ramme skævdeles til fordel for nogle grupper? Skal vi forhandle om lønstigning i procenter eller i kronebeløb? Hvor højt skal midler til de lokale forhandlinger prioriteres? Og skal de særlige kvindefag og deres lønbehov imødekommes af fællesskabet?
– Akademikerne mener, at der skal være en ligelig fordeling af midlerne ved de centrale overenskomstforhandlinger med argumentet om, at vi forhandler for alle. I den lokale løndannelse kan man til gengæld arbejde mere for sine egne eller særlige grupper og løfte nogen, så de kan virke som løftestang for andre, sagde Lis Munk og svarede bekræftende på et spørgsmål fra en deltager, om der er dokumentation for, at løftestangsprincippet kan være med til at hæve lønningerne generelt.
Forslagene til krav fra medlemmer vil blive behandlet af Jordemoderforeningens hovedbestyrelse i juni og derefter overgivet til Akademikerne.