Forebyggelse i klemme

Folketingets sundhedsudvalg afholdte den 2. april en eksperthøring om svangreomsorgen i Danmark. Baggrunden for konferencen var de mange lukninger af fødesteder, der finder sted i disse år som følge af en generel specialisering i sygehusvæsnet.

Fødestedernes størrelse er sådan set underordnet, lød det fra Morten Hedegaard, der repræsenterede Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG). Hvis bare der ved hver eneste fødsel er eksperter tilstede fra alle de specialer, man kan forestille sig, at mor eller barn kunne få brug for.

– Man ved først, om en fødsel er normal, når den er overstået, sagde Morten Hedegaard som argument for at køre alle relevante specialer i stilling, når en fødsel truer. Forældrene presser også på med et ønske om optimal sikkerhed under fødslen, mente klinikchefen fra Rigshospitalet og henviste til, at ti procent af alle de fødsler (førstegangsfødende), man forventer vil forløbe normalt, ender med et akut kejsersnit.

Man skal ikke underkende den magt, som lægernes faglige selskaber har i den aktuelle udvikling på sundhedsområdet. Når obstetrikerne, med opbakning fra Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle kvinder skal føde på specialafdeling, så er det en udvikling, der er svær at vende, sagde professor Keld Møller Petersen, formand for Sundhedsministeriets rådgivende udvalg, der i starten af året afleverede en rapport om sundhedsvæsnets organisering.

Manglen på almene kirurger har været begrundelsen for lukningen af mange fødesteder, men i dag er det ikke kun kirurgiske fødesteder, der må dreje nøglen om. Amterne tøver ikke længere med at lukke mellemstore specialafdelinger og koncentrere fødselshjælpen på få, store afdelinger. De næste, der står for tur, er fødeafdelingerne i Vejle, Haderslev og Helsingør.

De umiddelbare begrundelser for lukningerne varierer fra fødested til fødested, men den fælles drivkraft er den lægefaglige anbefaling af at koncentrere fødslerne på højt specialiserede afsnit.

– I 1986 var der 69 fødesteder, i dag er der 25 færre og om et år er tallet gået ned med yderligere 9, konstaterede Keld Møller Petersen.

Men får vi bedre børn, når al teknik og alle specialister er til rådighed ved fødslen, ville Sundhedsudvalget vide.

– Det er svært at sige, om det er tilbud fra fødeafdelingens side, der kan få den perinatale mortalitet til at falde. Vi taler i forvejen om meget små tal, sagde overlæge Tove Petersen fra Sundhedsstyrelsen.

Lillian Bondo kaldte det ‘tankevækkende’, at vi trods et stigende antal indgreb i fødslerne ikke ser forbedringer i det samlede resultat.

– I Danmark ligger den perinatale dødelighed på 0,8 procent, i Norge og Sverige ligger det på henholdsvis 0,4 og 0,5 procent. Hvis det er livsstilsforskelle hos kvinderne, der gør forskellen, så er løsningen næppe flere indgreb og lukning af fødesteder, sagde Lillian Bondo

Ondt i forebyggelsen
– Jordemodervæsnet bør være forankret i den primære sektor med selvstændig organisation og økonomi. Hvis ikke det forebyggende arbejde i graviditeten holdes adskilt fra sygehusenes økonomi og ledelse, svinder det ind til fordel for nye midler til sygdomsbehandling, sagde Lillian Bondo, der var jordemoderfagets indkaldte ekspert på mødet.

Keld Møller Petersen var enig i, at det er de forebyggende aktiviteter, der kommer i klemme, når sygehusvæsnet fattes penge.

– Det er nemmere at skaffe penge til det akutte arbejde på sygehusene, men jeg er i tvivl, om man beskytter forebyggelsen ved at lægge det i den primære sektor, sagde han.

Det forebyggende arbejde i svangreomsorgen har det faktisk svært, viser en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, der har spurgt alle fødesteder om, hvordan det går med at implementere retningslinierne fra 1998. Undersøgelsen viser, at mange af retningsliniernes anbefalinger bliver efterlevet i amterne. Der er oprettet permanente fødeplanudvalg, det tværfaglige samarbejde er forbedret og antallet af jordemoderkontakter svarer stort set til det anbefalede. Det er på det forebyggende og sundhedsfremmende område, det kniber, fremgår det af rapporten. En undersøgelse som Jordemoderforeningen har gennemført i marts 2003 viser, at det forebyggende arbejde ikke har fået det bedre – tværtimod.

Undersøgelsen viser, at der bruges meget tid og mange ressourcer på prænatal diagnostik og scanning i graviditeten, men at der ikke er afsat tid til fødselsforberedelse alle steder og at der generelt er for lidt tid til kontakt mellem den gravide og jordemoderen.

Ikke tradition for forebyggelse
Hvad er begrundelsen for at Sundhedsstyrelsens retningslinier ikke bliver ført ud i livet, ville Sundhedsudvalget vide?

– En af årsagerne er at der ikke er tradition for at arbejde sundhedsfremmende i sygehusvæsnet. Det er sværere og mere tidskrævende at snakke om livsstil, som fx rygning, end det er at tage et blodtryk, sagde Tove Petersen, der gerne ville vide, hvorfor man ikke opretter jordemoderledede klinikker, hvor kvinder med en forventet normal fødsel kan føde i lavteknologiske rammer? Jordemoderledede klinikker i tæt geografisk sammenhæng med en specialafdeling kan være en god løsning og imødekomme ønsker om personalemæssig kontinuitet, sagde Lillian Bondo.

– Men klinikkerne har fælles organisation med specialafdelingen og det betyder, at den ofte kommer til at fungere som en buffer for en travl specialafdeling, sagde Lillian Bondo, der desuden påpegede, at visitationen til klinikkerne kan være bevidst lempelig.

-Man får selvfølgelig en højere overflytningsfrekvens, når visitation til klinikkerne ikke er meget stram. Hvis man ikke ved det, kan det belaste klinikkernes omdømme, sagde Lillian Bondo med henvisning til repræsentanten fra Dansk Sygeplejeråd, Aase Langvad, der i sit indlæg påpegede, at hver tredje fødende på de storkøbenhavnske klinikker overflyttes under fødslen.

Enighed om sundhedscentre
De seneste års udvikling kalder på visioner og nytænkning, kunne formand og næstformand for henholdsvis jordemødrene og sygeplejerskerne blive enige om. Jordemoderforeningen og Dansk Sygeplejeråd har på linie med andre sundhedsprofessioner stillet forslag om oprettelse af sundhedscentre, der tæt forankret i lokalmiljøet kan varetage forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og før-hospitalsbehandling. Forslaget blev også støttet af repræsentanten fra forbrugerorganisationen Forældre og Fødsel, Sara Mac Dalland, der mente, at det vigtigste gruppearbejde i graviditeten foregår mellem jordemoderen og kvinden og at det helst skal finde sted uden for sygehusene.

Hvilke fordele vil det give, at der er jordemødre i lokalområdet, ville Sundhedsudvalget vide?

– For eksempel ville jordemødre og sundhedsplejersker kunne arbejde tæt sammen til gavn for kvinderne. I den tidlige fødsel kunne jordemoderen fra sundhedscentret tilbyde at tage ud til kvinden og holde i hånd et par timer og derefter følge kvinden ind på fødeafdelingen og føde med hende der, sagde Lillian Bondo.

Det ville måske også være med til at forhindre, at kvinderne kommer meget tidligt ind på fødeafdelingen, hvilket vel er en konsekvens af, at der bliver længere imellem afdelingerne, mente Enhedslistens Line Barfoed.

Sundhedsudvalgets eksperthøring blev afholdt på foranledning af Enhedslisten, der forudser at fødselshjælpen kommer i klemme, som følge af centraliseringen af sygehusvæsnet. Sundhedsudvalget vil løbende tage spørgsmålet om svangreomsorgens placering og rolle op, blandt andet ved spørgsmål til Sundhedsministeren. Enheds-listens Line Barfod ser blandt andet gerne, at der bliver forsket i værdien af sundhedscentre og effekten af forebyggelse i forbindelse med graviditet og fødsel bliver bedre belyst.

Enhedslisten har desuden stillet forslag til folketingsbeslutning om gravides ret til fødselsforberedelse, ret til en efterfødselssamtale og ret til at have en jordemoder ved sin side under hele fødslen.

- Det er absolut minimumskrav, som vi mener, at alle fødende bør have ret til, men som man desværre i dag ser at flere amter undlader at sikre de gravide og fødende, siger Line Barfod.

Lovforslaget kommer til første behandling fredag den 9. maj.