Telefonrådgivning til gravide medarbejdere i tidsrummet 7-23 – alle ugens dage året rundt. Sådan lyder tilbuddet fra den private aktør VirksomhedsJordemoderen, der blev etableret i 2012 af de to erfarne jordemødre Pia Weng og Charlotte Grumme.
Rådgivningen er døbt TryghedsTelefonen, og målet med den er at undgå unødigt sygefravær hos gravide ansatte i de virksomheder, der abonnerer på ordningen. Foreløbig er Aller Media, TDC og ATP på kundelisten og flere arbejdsgivere står på spring – herunder tre kommuner.
– Det her er ikke et forsøg på at sende alle på arbejde og negligere tilstande, der kan være truende for en graviditet. Men gennem mange års jordemoderkonsultationer har vi ofte set sunde og raske kvinder blive sygemeldt med normale graviditetsgener, der efter vores vurdering var ufarlige, fortæller Pia Weng.
Baggrunden for etableringen af VirksomhedsJordemoderen var bl.a., at den tidlige jordemoderkonsultation i offentligt regi, der før lå i uge 10-12, nu er afløst af nakkefoldscanningen. Her handler det udelukkende om at undersøge risikoen for kromosomafvigelser hos barnet, mens kvindens trivsel og eventuelle bekymringer ikke er i fokus.
– Ved den tidlige jordemoderundersøgelse kunne man før fortælle om de gener, der kan opstå i forbindelse med en graviditet, så kvinderne ikke blev urolige. Men i dag ser de først en jordemoder i uge 16. I de første fire måneder af graviditeten, hvor morgenkvalmen, de første stik i bækkenet eller måske småblødninger viser sig, er kvinderne overladt til sig selv. De kan kun henvende sig til den praktiserende læge eller eventuelt ringe til akuttelefonen, hvis de mener, det er rigtig galt, siger Pia Weng.
Går en kvinde til lægen med sine bekymringer, ender det, ifølge Pia Weng, ofte med en sygemelding, der i mange tilfælde kunne være undgået. Hun ønsker ikke at klandre lægerne for, at de gerne vil være på den sikre side, men peger bl.a. på, at de ikke altid har den tid, der skal til for at sætte sig grundigt ind i den gravide kvindes situation.
– Den tid har vi i telefonrådgivningen, som de gravide kan ringe til, så ofte de vil. Her kan vi gå mere i dybden end lægerne, og som jordemødre har vi nogle andre briller på. Vi kan ikke udstede sygemeldinger, men vi kan lytte, spørge ind og hjælpe den gravide med at finde ud af, om hendes gener er helt almindelige graviditetsgener eller noget, der skal ses nærmere på. Det, vi skaber, er tryghed. Vi fortæller aldrig kvinderne, om de skal gå på arbejde eller ej, men klæder dem på til selv at tage beslutningen om, hvorvidt de er syge eller “bare” gravide, siger hun.
Giver pote
På TryghedsTelefonen kan de gravide få vendt alt det, der rører sig i dem – herunder også de store eksistentielle spørgsmål, der dukker op, når man venter barn. Telefonrådgivningen bliver flittigt brugt, og det er ikke kun de gravide kvinder, men også vordende fædre, der ringer, fortæller Pia Weng.
– Mændene har også brug for tryghed. Men de ringer typisk med spørgsmål af mere teknisk karakter, for eksempel omkring de undersøgelser, kvinden skal igennem i løbet af graviditeten, siger hun.
At rådgivningssamtalerne giver pote og virker i forhold til at nedbringe sygefraværet blandt gravide, viser tal fra Aller Media. Før VirksomhedsJordemoderen kom på banen, lå det samlede antal sygedage for gravide – herunder også sygdom på grund af fx influenza – på i gennemsnit 11 dage. Det tal er nu faldet til tre dage, hvor det ligger stabilt, fortæller Pia Weng.
I hendes optik er der for alle parter store gevinster at hente ved at undgå unødvendige sygemeldinger.
– Fordelen for virksomhederne er, at de får værdi for den løn, de udbetaler. Samfundet kan spare nogle af de mange penge, der hvert år bruges på sygedagpenge, og på arbejdspladsen skal kollegerne ikke dække sygemeldinger fra raske gravide, der måske kan føre til stress og endnu flere sygemeldinger, siger hun.
For den gravides vedkommende peger Pia Weng på, at en sygemelding, der reelt ikke er behov for, kan få negative konsekvenser.
– Bliver man stemplet som syg, sker der noget oppe i hovedet. Man føder sit barn i en anden tilstand, og måske kan det også påvirke relationen til barnet. Derudover kan det få konsekvenser for karrieren. Hvis en kvinde bliver sygemeldt tidligt i graviditeten og efter barslen tager forældreorlov, kan der gå rigtig lang tid, før hun kommer tilbage på arbejdspladsen.
Pia Weng mener derfor grundlæggende, at et rådgivningstilbud til gravide, som det VirksomhedsJordemoderen nu sælger, burde være tilgængeligt i offentligt regi for alle gravide.
– I mine øjne ville det være vidunderligt, hvis alle havde mulighed for at tale med en jordemoder lige nøjagtig, når de havde brug for det. Men med den økonomi og de ressourcer, der er i det offentlige, er det nok ikke realistisk, siger hun.
Region Sjælland gør selv en indsats
Mens nogle arbejdsgivere vælger at trække på private aktører som VirksomhedsJordemoderen, er Region Sjælland gået en anden vej.
Her har man i egne rammer udviklet initiativet ’Graviditet og job’, der er finansieret af regionens arbejdsmiljøpulje. Idéen opstod i MED-regi, hvor projektgruppen ’Mening og Sundhed’ siden 2013 generelt har arbejdet på at nedbringe sygefraværet.
– Vi kunne se, at det almindelige sygefravær var faldende, mens det graviditetsbetingede fravær var stigende, fortæller projektmedarbejder og HR-konsulent Tanja Busk Sloth.
Når gravide i Region Sjælland fraværsmelder sig, angiver de, om fraværet skyldes almindelig sygdom eller er graviditetsbetinget. I 2014 havde knap en tredjedel af regionens 909 gravide fravær på grund af graviditetsgener, og disse gravide havde i gennemsnit 33 fraværsdage. Der var store forskelle i omfanget af fraværet, men det “lange” fravær over fire uger fyldte mest. Samlet løb det graviditetsbetingede fravær op i 10.000 dage – svarende til 40 fuldtidsstillinger.
– Det er den enkelte kvinde, der mærker graviditetsgenerne, men en fraværsmelding har konsekvenser for hele arbejdspladsen og betyder noget for driften. Derfor er et godt arbejdsmiljø og graviditetsforløb heller ikke alene den gravides ansvar, men en opgave vi må løfte i fællesskab, siger Tanja Busk Sloth.
På den baggrund har MED-hovedudvalget prioriteret en indsats, der skal forebygge det stigende graviditetsbetingede fravær. Målet er at sikre et arbejdsmiljø, hvor risici bliver reduceret og at skabe en kultur, hvor der i tide bliver taget de nødvendige hensyn, så gravide får mulighed for og lyst til at arbejde og bidrage til driften frem til ordinær barsel.
’Graviditet og job’ rummer flere forskellige tiltag, der alle tager sigte på sundhedsfremme og forebyggelse af sygefravær. Initiativet blev sat i søen i marts måned i år, løber foreløbig frem til årsskiftet og involverer bl.a. to jordemødre fra egne rækker.
– Ved at gøre brug af egne ressourcer og kompetencer kan vi gøre det billigere, fordi vi ikke skal købe ydelser udefra. Samtidig tror vi på, at vi kan sikre en større forståelse for målgruppen og dens behov, fordi jordemødrene i forvejen har et lokalt kendskab til regionens arbejdspladser og arbejdssituationer, siger Tanja Busk Sloth.
Jordemoder på arbejdspladsen
Diana Bjerre er den ene af de to jordemødre, der er tilknyttet initiativet i Region Sjælland. Hun arbejder på Næstved Sygehus, men er frikøbt fra sit job her syv timer om ugen. Den anden jordemoder er Anne Dahl Laursen – også fra Næstved Sygehus. Hun tager halvdelen af vagterne på en telefonisk hotline, der er åben to gange en time om ugen.
På hotlinen kan de ansatte og deres tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter få råd og vejledning om alt vedrørende graviditet, og også ledere fra regionens mange forskellige arbejdspladser kan ringe. Udover muligheden for telefonisk kontakt er der tilbud om jordemoderbesøg ude på arbejdspladserne.
– Idéen med arbejdspladsbesøgene er, at jeg kan tage udgangspunkt i den enkelte kvindes arbejdsvilkår og komme med konkrete forslag til, hvordan udfordringer i forbindelse med graviditeten kan løses. Står eller går en kvinde fx meget på sit arbejde, kan hun måske have brug for et sted, hvor hun kan sætte sig ned et kvarters tid to-tre gange om dagen, og i samarbejde med lederen kan vi så finde et hjørne af arbejdspladsen, hvor det kan lade sig gøre, siger Diana Bjerre.
Fra efteråret vil der udover jordemødrene også blive koblet en fysioterapeut på initiativet, som kan vejlede om arbejdsstillinger og løft og pege på behov for fx hæve-sænkeborde eller en ny stol, som den gravide sidder bedre på. Derudover kan der om nødvendigt allerede nu trækkes på ekspertise fra regionens arbejdsmedicinske klinikker.
Diana Bjerre har udover sin jordemoderuddannelse en instruktøruddannelse i gymnastik og bevægelse. Den kommer i spil på et Yoga Mix-hold, der er en del af initiativet. Det er tænkt som et pusterum, hvor de gravide kan gøre noget godt for sig selv, samtidig med at de styrker kroppen, så lændesmerter og andre graviditetsgener bliver mindre voldsomme. I øvelserne indgår også åndedrætsteknikker og afspændingsøvelser, der kan hjælpe kvinderne, både under graviditeten og i forbindelse med fødslen. I opstartsfasen har der kun været tilbud om Yoga Mix på jordemodercenteret i Næstved, men på opfordring fra gravide andre steder i regionen er det nu planen at oprette hold i flere byer.
Erfaringerne med de forskellige tiltag er endnu sparsomme, da det har taget tid at løbe dem i gang og informere de mange ansatte i regionen om initiativerne. Men Diana Bjerre tror og håber på, at projektet kan gøre en forskel, så færre gravide bliver sygemeldt.
– Min oplevelse er, at de fleste rigtig gerne vil arbejde, og at de tit er meget kede af det, når de bliver sygemeldt. Jobbet giver identitet, og mange føler også, at de svigter deres kolleger, siger hun.
Brug for neutralt “link”
Rikke B. Ørum er underdirektør og chef for HR og Arbejdsmiljø i Dansk Erhverv, der repræsenterer 17.000 private virksomheder. På det private arbejdsmarked er det graviditetsbetingede sygefravær mindre end på offentlige arbejdspladser, men også her er det et stort og stærkt stigende problem.
Rikke B. Ørum ser derfor positivt på, at aktører som VirksomhedsJordemoderen er kommet på banen. Hun mener, at de praktiserende læger er for hurtige til at sygemelde, og peger samtidig på, at de få jordemoderkonsultationer, der er i offentligt regi i løbet af graviditeten, ikke slår til. I den øvrige tid står de gravide med en masse spørgsmål og udfordringer, som det ser ud til, at de ikke selv er i stand til at løse. De gravide mangler viden og også steder, hvor de kan gå hen og blive støttet i, at man som gravid godt kan arbejde, selv om man har nogle gener, siger hun.
Rikke B. Ørum peger også på, at nedbringelse af sygefraværet kan være et vanskeligt felt for arbejdsgiverne at gå ind i. Både fordi også deres viden om graviditet kan være begrænset, og fordi de ikke må spørge ind til de ansattes helbred og er meget påpasselige med ikke at blande sig i deres privatliv.
– Virksomhederne kan derfor ikke løse opgaven alene. Der er brug for det neutrale “link”, som de her aktører repræsenterer. Nogle fagpersoner, der uden at mistænkeliggøre de gravide, kan hjælpe dem med deres gener og være bindeleddet til arbejdsgiveren, så man kan finde nogle løsninger, der gør dem i stand til at varetage deres arbejde. Men det burde være en offentlig opgave, siger hun.