Almindeligvis tales der om, at vi bliver forældre, når et barn fødes. Indtil fødslen tales der ofte om kommende forældre. Eksempelvis kan der i en brochure om tilknytning mellem forældre og barn læses:
“I midten af graviditeten, hvor den kommende mor kan begynde at mærke liv, begynder en del kvinder at gøre sig tanker om, hvad det er for et barn, de skal have. […] [Der] gøres … tanker om den forestående fødsel, hvilket meget hensigtsmæssigt er med til at gøre de kommende forældre parate til at tage imod lige netop det barn, de skal have” (Sundhedstjenesten, 2010) [min markering].
Dette udvalgte citat indikerer, at forældreskab som noget selvfølgeligt omtales kommende. Lad os lige nu blive opmærksomme på den grænse, som ordene “kommende forældre” skaber – (be)græns(ning)er, der indirekte skaber en sandhed om, at den gravide kvinde og hendes partner ikke er forældre i graviditeten.
Bryder med rammerne
Fostertid, graviditet og forældreskab er begreber, vi bruger som en ramme til at forstå og forklare nogle fænomener på. Begreberne er på én og samme tid rammesættende, begrænsende og uundværlige. Hvis vi kun bruger disse begreber til at kommunikere om dette felt, er det disse forståelser og perspektiver, som vi ser, taler og handler med og fra og dermed forstår disse aspekter af verden og mennesket ud fra. “Virkeligheden” kommer til at afspejle begrebernes indlejrede forståelser og (be)græns(ning)er.
Et fosterperspektiv giver som begreb og blik en mulighed for, at vi fx kan stille spørgsmålet: “Hvordan vil fostret opleve dette?”. Dermed inviterer fosterperspektivet til nye forståelser om fostertid, graviditet og forældreskab, som således også bryder med rammerne for nuværende opfattelser.
Jeg vil først præsentere fosterperspektivet som begreb. Derefter vil jeg invitere til nogle betragtninger om forældreskab og graviditet, som fosterperspektivet skriver frem og gør os opmærksomme på – bl.a. fostrets oplevelse af moderen som en “verden”.
Hvad er fosterperspektiver?
Jeg foreslår fosterperspektivet som et nyt begreb, der medtænker fostre(t)s perspektiv(er) og kan forstås som et teoretisk, analytisk og praktisk begreb.
Fosterperspektivet som teoretisk begreb anlægger en vinkel, der medtænker, at hvert foster har et førstepersonsperspektiv forstået som fænomenologiens version af førstepersonsperspektivet. Fostre antages at have både sanseoplevelser og psykologiske oplevelser af sig selv og verden, og hvert foster betragtes således at have et fosterperspektiv.
I en analytisk anvendelse er fosterperspektivet et blik eller ståsted, hvor iagttageren (fx dig eller mig) kan betragte fra – ligesom vi på nuværende tidspunkt kan anskue fra et børneperspektiv, når vi medtænker barnets oplevelse af en given situation. Det vil sige, at vi åbner os for at stille os i fostrets sted og medtænke dette. Vi indtager således en position i et andet- eller tredjepersonsperspektiv, hvor vi (så godt vi kan) iagttager verden på fostrets betingelser.
I en praktisk anvendelse handler fosterperspektivet om, at vi som samfund og individer bliver bevidste om betydningen af den måde, hvorpå vi handler og taler fostertid, graviditet og forældreskab – og dermed i praksis (både samfund, fagpersoner, gravide og deres medmennesker) udvikler dette til også at medtænke fostrets oplevelser af givne situationer, livsforhold og livsførelse.
Fosterperspektivet har afsæt i det nyere syn på barnet, der forstår børn som “personer” frem for “potentielle personer” – at et barn “er” lige nu og ikke blot er en “kommende voksen” (Smart et al., 2001). Det samme kan antages at gælde for fostre, der også “er” lige nu og ikke blot er “kommende”.
De prænatale oplevelser bidrager til (bevidste, før-bevidste og/eller oplevelsesmæssige) forventninger til, hvad vi selv og verden er. Overbevisninger, som vi møder verden med, når vi fødes. Det kan derfor antages, at der prænatalt er en verden tilgængelig for fostret. Dette vil jeg vende tilbage til om lidt.
Fosterperspektivet er i sig selv et begreb. Derfor er det be- og afgrænsende samt virkelighedsskabende. Et fosterperspektiv er ét udsnit af verden på bekostning af andet – men medtænkningen heraf kan bidrage til refleksion og nye handlemuligheder.
International forskning
Fosterperspektivet bygger på international forskning. Empiri er ikke sandheder men bud på sammenhænge og forklaringer, idet forskning altid må forsimple, afgrænse og videnskabeliggøre(s).
International forskning om fostrets psykologiske udvikling peger på, at fostrets bevidsthed er væsentligt mere udviklet end tidligere antaget (Chamberlain, 2003; Verny, 1989), og at fostret oplever moderens tanke- og følelsesliv (Ham & Klimo, 2000; Bergh, 1990). Ifølge international forskning mindsker yoga og mindfulness i graviditeten angst, stress og negative følelser hos kvinden (Vieten & Astin, 2008), hvilket direkte (biologiske/neuralt) og indirekte (psykologisk) kan antages at være gavnligt for fostret. Bl.a. peger international forskning på en sammenhæng mellem stress i graviditeten og øget risiko for, at barnet får adfærdsvanskeligheder i det fødte liv (Robinson et al., 2011) eller symptomer på ADHD (Ronald et al., 2011).
Måden, hvorpå vi som individer og samfund betragter graviditet og handler i forhold til den, er væsentlig at udforske og videreudvikle.
Moderen som verden
En livstid
Når vi ser på fostertiden med et fosterperspektiv (og antager at fostret både er levende og oplevende), kan fostertiden antages at være den første livstid, et menneske har. Jeg vil derfor introducere begrebet “fosterlivstid” (frem for en fostertid) – som en specifik livsperiode i en livskontekst.
En livskontekst
Med fosterperspektivet og fosterlivstid som begreb kan livmoderen forstås at udgøre fostrets “verden” – de fysiske rammer for hvor og hvordan fostret “bor”. Idet livmoderen er en del af moderen, kan modereni sig selv betragtes som fostrets verden og dette er vigtigt, da moderen i selv er et subjekt. Moderen er et menneske med tanker, følelser, handlinger og biologi, og der er relationer og et samfund, der påvirker hendes “indre” og “ydre” verden.
En verden
Lidt forsimplet kan en “indre” verden siges at referere til bl.a. tanker, følelser, kropsfornemmelser og biologi. En “ydre” verden kan siges at referere til alt det, der foregår i moderens omkringværende verden bl.a. den fysiske verden og den samfundsmæssige/kulturelle verden. Moderen er hele tiden i bevægelse og under forandring og har en livsførelse baseret på både hendes “indre” og “ydre” verden – hvilket er baseret på det, der er tilgængeligt for hende i hendes verden, fx de kulturelle måder at være gravid på. Når dette er interessant, er det bl.a. fordi, at både moderens livmoder samt hendes “indre” og “ydre” verden kan betragtes som fostrets verden.
Fostrets verden kan potentielt set siges at være et tværdisciplinært samspil af biologi, psykologi, samfundsvidenskab og fysik.
Fostrets psykologiske udvikling
Hvis vi ikke medtænker et fosterperspektiv, kan vi på fejlagtig vis komme til at tro, at fostrets verden primært består af livmoderen – og at de ni måneder primært handler om biologisk udvikling. Når et fosterperspektiv medtænkes, bliver vi mere opmærksomme på, at fostrets udvikling og verden kan forstås som social og relationel, hvilket sætter fokus på, at fosterlivstiden er en vital psykologisk udviklingsperiode.
Hvis vi forholder os til præmissen om, at det ene subjekt (fostret) eksisterer inden i det andet subjekt (moderen), kan moder og foster både forstås som to subjekter og et psykologiske og relationelt “vi”. Nærvær og tilknytning i graviditeten må derfor antages at være vitalt i det prænatale forældreskab. Der er brug for videre forskning heri.
Med de psykologiske elementer i både fosterlivstiden og det prænatale forældreskab, kan vi eksempelvis stille følgende spørgsmål:
• Hvilken betydning har det for fostret, hvis moderen ikke har tryghed og stabilitet i graviditeten; er under stort arbejdspres; eller har betydelige relationelle konflikter i graviditeten?
• Har fostret psykologiske oplevelser i hele (eller kun dele af) fosterlivstiden?
• Hvilke sammenhænge er der mellem oplevelserne i fosterlivstiden og personligheden i det fødte liv?
Faderskab
Når vi taler om graviditetsperioden, er det oftest kvinden, der refereres til, mens faderskabets betydning for fostret et meget lidt undersøgt område (Vreeswijk et al., 2013). De studier, der er foretaget, omhandler primært hormonelle forandringer hos faderen i og efter graviditeten (fx signifikante forandringer i koncentrationen af prolactin, kortisol og testosteron) (e.g. Alvergne et al., 2009; Gettler et al., 2011; Storey et al., 2000).
Med udgangspunkt i fosterperspektivet bliver det interessant at opnå større indsigt i, hvilken betydning faderen har for fostret i dets fosterlivstid, og hvordan faderskabet kan starte bedre prænatalt. Der er brug for videre forskning på dette område.
Afslutning
Den måde, hvorpå vi som samfund, fagpersoner og forældre taler om og handler i foster(livs)tid, graviditet og forældreskab, har potentielt set langt større betydning for det ufødte menneskes udvikling, end det på nuværende tidspunkt antages.
Der er en sammenhæng mellem forældrenes handlemuligheder og de tilgængelige kulturelle forståelser af fostre, graviditet og forældreskab. Jeg vil derfor foreslå, at fostret skrives ind i FN’s Børnekonvention som et led i at fremme både de individuelle og samfundsmæssige betingelser for graviditet og det prænatale forældreskab.
Fosterperspektivet skal dog ikke forstås som hverken for eller imod abort. Hensigten med fosterperspektivet er ikke at skabe debat omkring, hvad der er “rigtigt” forældreskab i graviditeten, da fosterperspektivet i høj grad også respekterer det individuelle aspekt heraf. Hensigten er i stedet en forholden-sig-til vilkårene og betingelserne, som både foster, forældre og samfund har i graviditeten.
Litteraturliste: