For Jordemoderforeningen drejer Folkemødet sig om at netværke, placere jordemoderdagsordner og på andre måder påvirke beslutningstagere i forhold til jordemødres dagsordener.
I år var Lillian Bondo og Jan Helmer som altid af sted, men også foreningens nyvalgte næstformand Ann-Birgitte Havelund Nielsen var på Bornholm. Det var en glimrende anledning til at blive introduceret til en række beslutningstagere.
Folkemødet er mange ting, og det er enestående, at man kan tale med politikere i helt uformelle rammer.
Hovedstadens fødsler
Jordemoderforeningen deltog i to debatter på det gode skib SAMKA af Marstal. Den første debat handlede om vilkårene for den normale fødsel i Hovedstadsregionen. Region H er den eneste region, der ikke har kendt jordemoder-ordning under en eller anden form, og det er også en region, hvor jordemødre i høj grad oplever, at det normale nedskaleres i forhold til at få midler til det sygelige.
Panelet bestod af Torben Mogensen, lægelig direktør på Hvidovre, Flemming Pless, sognepræst i Christianskirken og regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden for S, Laura Lundager Jensen, valgmenighedspræst i Osted, Sjælland, og mor til fire, og Lillian Bondo. Moderator var TV- og radiojournalist Mette Walsted Vestergaard, der balancerede sig muntert gennem en debat, hvor alle blev udfordret.
Lillian lagde som vært for arrangementet ud med kravet om at understøtte det normale forløb ved tilstrækkelig og tidlig indsats. Næsten alle kvinder, som kommer godt gennem første forløb, spadserer gennem de næste. Sygehusdirektør og politiker var ikke overraskende ret enige om, at det gøres vældig godt, som det er. Det kaldte på nogle debatter om flytning af gravide, spidsbelastninger og stordrift.
Men brugerrepræsentanten Laura Lundager fremhævede betydningen af tid og ro også for den anden-, tredje- og fjerdegangsfødende. En fødsel er aldrig noget, man bare klarer selv, også selv om man har født normalt før. Hun var også inde på, at den ordning, som hun hører om i sit nabolag, Hjemmefødselsordningen Sjælland, lyder som om, den giver den tryghed og sikkerhed, der er nødvendig.
Der blev nikket fra de mange med forstand på fødsler, der var kommet frem, jordemødre og obstetrikere og ikke mindst brugere, til udsagnene om nødvendigheden af tid og ro og dygtig visitation.
Sundhed i vandkanten
Den næste debat havde Ærø, Læsø og Samsø organiseret sammen. Også her deltog Lillian Bondo, og panelet bestod derudover af Finn Slumstrup, Ærøbo, journalist og medforfatter til debatbogen ”Oprør fra Udkanten”, Svend Hartling, koncerndirektør i Region Hovedstaden, og repræsentant for Foreningen af Speciallæger FAS, Carl Johan Erichsen, anæstesiolog.
Emnet var: Hvordan sikres det gode sundhedstilbud, uanset hvor man bor? Skal udkanten straffes med dårligere sundhed?
Der var ualmindelig stor enighed om, at det nære sundhedstilbud, praksislæger, jordemødre, sundhedsplejersker, hjemmesygepleje skal være på plads i forhold til alle områder – med en dygtig visitation og en langt mere hidsig udnyttelse af telemedicinske løsninger. Og så skal infrastrukturen ikke ramme øboen på pengepungen.
Peter Geisling var en super veloplagt moderator, der kaldte på latterbrølene på kajen blandt de mange tilhørere. Til sidst spurgte han, hvad panelet sagde til vismandsrapporten om, at det ikke kan betale sig økonomisk at satse på udkanten? Og hertil svarede Lillian Bondo, at hvis nu de vise mænd havde været vise kvinder – så var de kommet i tide til at hjælpe med ved fødslen, de havde gjort rent i stalden og hjulpet med ved den første amning. Og de var ikke smuttet, før der stod en del færdigretter til Maria. Så den rapport gav hun ikke så meget for.
Fagbevægelsens styrke
Hvad betyder fagbevægelsen? Det var en række aktører i fagbevægelsen og andre organisationer blevet bedt om at give deres bud på.
”Styrken i fælleskabet ser vi også tydeligt, hvis vi bevæger os uden for landets grænser. Er man dårligt organiseret, så er man dårligt stillet. Det gælder for jordemødre, og det gælder for alle andre faggrupper. Vi har også kunnet se det over tid. De steder, hvor fagbevægelsen er blevet svækket, er lønmodtagerne blevet svækket. Fælleskabet giver styrken. 2+2 er langt mere end 4, og det er vigtigt, at vi holder fokus på den del. For der er nok af trusler mod fælleskabet…” Blandt andet sådan sagde Lillian Bondo på et arrangement, som Frie Skolers Lærerforening afholdt, et rundt om uret arrangement, hvor de 12 gange fem minutter blev fyldt af sang og fem minutters oplæg om, hvad fagbevægelse betyder for den enkelte oplægsholder i form af sammenhold, beskyttelse, sikring af overenskomster og faglig udvikling. De fem minutter lange oplæg spændte over alle hovedorganisationer med ingeniører, HK, uddannelsesfolk, sundhed, kommunikation og forskere. Tankevækkende arrangement i en tid med blandt andet Ryan Airs modstand mod organiseret – og ordentligt lønnet – arbejdskraft.