“Det gør også ondt på mænd at miste et barn, men nogle gange kommer reaktionerne senere, end man forventer”.
Sådan lyder teksten til et foto af et par, der i øjeblikket optræder på Landsforeningen Spædbarnsdøds facebookside. Det sker som led i en kampagne, foreningen har sat i værk for at skabe mere opmærksomhed om de senreaktioner, der kan komme efter tabet af et barn. Kampagnen har især fokus på fædrene, som er særligt udsatte, fordi mange af dem ikke kobler de senere reaktioner med sorgen og derfor ikke får den korrekte støtte og eventuelle behandling.
– Hvis de ikke selv er opmærksomme på symptomerne og får talt om sorgen, kan den sætte sig som angst, depression og stress. Det kan resultere i, at de trækker sig socialt fra både familie og venner – og måske mister deres arbejde. Derudover ser vi eksempler på, at de kan blive udad reagerende eller begynder at få et misbrug, siger Birgitte Horsten, sekretariatschef i Landsforeningen Spædbarnsdød.
Hun fortæller også, at foreningens rådgivere kommer i kontakt med flere og flere fædre, der oplever voldsomme reaktioner ved det næste barns fødsel. De kan fx blive henvist af sundhedsplejersken, fordi de har symptomer på en fødselsdepression og ikke tør knytte sig til det nye barn.
Birgitte Horsten ser flere forklaringer på, at nogle fædre ikke i første omgang får bearbejdet sorgen over at have mistet i samme grad som mødrene. Hun peger blandt andet på, at manden i den første tid ofte står med det praktiske ansvar for familien og først og fremmest koncentrerer sig om at tage hånd om kvinden og de børn, parret eventuelt har i forvejen.
– I det kaos og den meningsløshed, der opstår, når man mister et barn, vil manden ofte forsøge at få kontrol over situationen ved at holde sammen på familien. Først når den er stabiliseret, kan der blive plads til hans egen sorg, og så er der ofte gået så lang tid, at han ikke forbinder reaktionerne med tabet af barnet, siger hun.
Hun peger også på, at kvinden efterspædbarnsdød har ret til 14 ugers barsel, mens manden kun har krav på 14 dages orlov.
– Deri ligger implicit en forventning om, at han er klar hurtigere end kvinden, og generelt er der ikke den samme anerkendelse af mandens sorg. Det kan fx komme til udtryk ved, at omgivelserne spørger manden, hvordan hustruen har det, men ikke spørger ind til, hvordan han selv har det, siger hun.
Brug for viden og forståelse
Målet med foreningens kampagne er at formidle viden om senreaktioner og sikre større forståelse for, at sorgen over at have mistet ikke kun hører til i den første tid efter, at barnet er dødt, men også kan vise sig over tid.
– Senreaktioner er helt normale og kan fx give sig til udtryk som fysiske symptomer, fordi kroppen er overbelastet af sorgen. Men mange mænd tænker ikke umiddelbart på, at de fysiske symptomer kan have psykiske årsager, og når der kommer en senreaktion har omgivelserne og arbejdsgiveren ikke altid forståelse for, at der er tale om en sorgreaktion. Derfor er der ikke den samme opbakning og støtte som i den tidlige fase, siger Birgitte Horsten.
På facebook forsætter foreningens kampagne et halvt års tid med i alt 30 fotos af familier, der har mistet, og tilhørende tekster, som sætter fokus på senreaktioner. Derudover har foreningen på sin hjemmeside bl.a. oprettet en ny sektion, hvor arbejdspladser kan hente oplysninger om sorgreaktioner og få gode råd om, hvordan man kommer en medarbejder, der har mistet et barn, i møde.
I forbindelse med kampagnen har foreningen også udarbejdet folderen “Når I venter jer igen”. Den er blevet til i tæt samarbejde med sårbarhedsteamet på Rigshospitalet, som familier bliver tilknyttet, hvis de tidligere har mistet et barn.
– Folderen beskriver normalreaktionerne i forbindelse med en ny graviditet. Både, at man selvfølgelig bliver rigtig glad, men også, at man kan opleve øgede belastningsreaktioner, når man bliver gravid igen og måske kan få brug for at søge professionel hjælp, fortæller Birgitte Horsten.
I løbet af efteråret bliver folderen testet på Rigshospitalet, og efter eventuelle justeringer er det planen, at den skal sendes ud til alle fødesteder i landet.