Sundhedsstyrelsen beklager, at amterne ikke følger de faglige retningslinier for svangreomsorgen.
Sundhedsministeren forbyder, at amterne opkræver brugerbetaling på fødselsforberedelse og konstaterer samtidig, at det er frivilligt for amterne, om de overhovedet vil give deres borgere dette tilbud.
Sundhedsstyrelsen anbefaler amterne at lade jordemødre stå for informationen til de kommende forældre om det nye tilbud om prænatal screening – men mange amter planlægger implementeringen af nakkefoldsscreeningen ganske anderledes.
Eksemplerne på, at Sundhedsstyrelsens faglige og ministerens politiske henstillinger preller af på amtspolitikerne som vand af en gås, er talrige. Mens mange politikere ofte og gerne taler om værdien af at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, er virkeligheden, at amternes økonomi og øvrige prioriteringer sætter snævre grænser for indsatsen på de bløde områder i sundhedsvæsnet.
Amternes problemer med at få enderne til at nå sammen i økonomien er med til at forstærke en polarisering mellem myndigheder, ministerier og sygehusejerne, siger Jes Søgaard, direktør for DSI, Institut for Sundhedsvæsen.
– Jeg mener ikke, at der er sket ændringer i holdningen til Sundhedsstyrelsens og øvrige myndigheders faglige anbefalinger og retningslinier. Men man fornemmer en bitterhed i amterne over at blive konfronteret med krav fra Christiansborg, hvor der ikke følger penge med. Der går simpelthen for meget politik i planlægningen af sundhedstilbuddene til borgerne, siger Jes Søgaard, der lægger en del af skylden for, at forebyggelsen lever en tiltagende skyggetilværelse på den såkaldte Løkkepose, altså de 1,5 milliarder kroner, som regeringen i valgkampen lovede at give som en saltvandsindsprøjtning til sundhedsvæsnet. Penge, der først og fremmest er tiltænkt den elektive kirurgi og andre målbare aktiviteter.
– Det kostede noget at komme i spil for at få del i pengene. Pengene skulle primært gå til planlagte aktiviteter, der kan DRG-takseres. Det vil sige aktiviteter, der kan prisfastsættes – og det kan de blødere værdier, som for eksempel forebyggelse, ikke. For at komme i betragtning til pengene fra Løkkeposen blev sygehusejerne nødt til at målrette deres organisation efter de aktiviteter, der udløste DRG-kroner fra staten. Man kan sige, at for hver krone man fik ekstra til den elektive kirurgi, skulle sygehusejerne selv lægge en krone til og det har vredet opmærksomheden hen mod de målbare indsatser og væk fra forebyggelsen, siger Jes Søgaard.
Sundhedsstyrelsen følger op
Kjeld Møller Pedersen, professor ved Syddansk Universitet og leder af regeringens rådgivende udvalg om sundhedsvæsnets organisering, mener, at de lokale politikere traditionelt har tolket retningslinier fra styrelser og myndigheder meget forskelligt.
– Sundhedsstyrelsen har jo ikke nogen sanktionsmuligheder på de retningslinier, de udstikker. Hvordan de bliver tolket, afhænger af hvem, der har magten lokalt – i det her tilfælde om det er læger eller jordemødre. Men vi ser et nyt signal i disse år, nemlig at Sundhedsstyrelsen i højere grad følger op på de anbefalinger, de udarbejder. Det har vi set både på svangreområdet med implementeringsrapporten fra efteråret 2002 og på andre områder, siger Kjeld Møller Pedersen.
Ingen brugerbetaling på fødselsforberedelse
I foråret 2003 henvendte Århus Amt sig til Sundhedsministeriet for at få afklaret, om de må opkræve brugerbetaling for fødselsforberedelse. Sundhedsministeren har for nylig meddelt, at fødselsforberedelse er "en fornuftig del af svangreomsorgen og anbefales af Sundhedsstyrelsen og derfor skal stilles gratis til rådighed". Amterne må altså ikke opkræve brugerbetaling for fødselsforberedelse.
På spørgsmålet om, hvorvidt Sundhedsministerens udmelding om at amterne ikke må kræve brugerbetaling på fødselsforberedelse, skal tolkes sådan, at amterne har en pligt til at tilbyde fødselsforberedelse, siger Kjeld Møller Pedersen:
– Det er en sundhedsydelse og er som sådan omfattet af sygehusloven og skal dermed være gratis for borgerne. Men amterne bestemmer selv omfanget af de enkelte ydelser og – som i det her tilfælde – om de overhovedet vil tilbyde den. Der bliver ofte henvist til, at det frie sygehusvalg vil regulere tingene, men det frie sygehusvalg har en geografisk dimension. Er det fx realistisk, at en kvinde fra Århus tager til Herning for at gå til fødselsforberedelse?, spørger Kjeld Møller Pedersen.