Prøv at lukke øjnene og forestil dig en filosof.
Var det en mand, du så for dig? Det har det efter al sandsynlighed været, for filosofien har gennem tusindvis af år været mænds domæne. En verden domineret af mænd, der tænkte store og vigtige tanker om moral, værdi, viden, logik og døden. Døden som et livsvilkår, vi alle deler. Men på samme måde kan man jo sige, at fødslen er et grundvilkår, som alle mennesker har tilfælles. Fødslen som begivenhed er traditionelt set bare ikke velbehandlet i filosofien. Muligvis netop fordi filosoffer gennem tiden primært har været mænd. Det forklarer Hannah Lang, der pt. skriver ph.d. om fødslens eksistensfilosofi.
»Min interesse i emnet udspringer delvist fra et feministisk ståsted, for jeg opdagede hurtigt som filosofistuderende, at filosofi er et meget mandsdomineret fag. De mange ældre, hvide mænd i filosofiens verden har helt klart afspejlet sig i, hvad der er blevet set som væsentligt at tænke over. Historisk har rollefordelingen jo været, at det var kvinder, der stod for hjem og børn – og at fødsler dermed ikke angik eller interesserede mænd ret meget. Det er enormt interessant, hvilke erkendelser der kan ligge i at være gravid og føde. Hvad kan det lære os som mennesker? Og hvilke tanker og erkendelser er gået tabt, når man ikke har interesseret sig for det inden for eksistensfilosofien, fordi kvinder ikke har haft en stemme?« spørger Hannah Lang, cand. mag i filosofi.
Fødsler på det filosofiske landkort
Et af grundspørgsmålene i hendes ph.d. handler om, hvad det betyder for os som mennesker, at vi er født. Et forskningsspørgsmål, som Hannah Lang oplever, at folk undrer sig en del over:
»Når jeg fortæller folk om mit forskningsspørgsmål, så studser mange over det. Det er ret tydeligt, at de tænker: ‘Ja, selvfølgelig er vi blevet født, det er alle jo. Og hvad så?’ Men for mig er det et paradoks, at det er et grundlæggende eksistensvilkår, at vi alle er født, og at det øjeblik, deres børn blev født, er meget betydningsfuldt for både mænd og kvinder, men samtidig har vi ikke rigtigt et sprog for det. Jeg vil gerne forsøge at give et eksistentielt sprog for, hvad fødslen er som begivenhed, og hvad vi som mennesker kan lære af den,« siger hun og fortsætter:
»Jeg synes, at fødsler som livsbegivenheder fortjener at komme lidt mere pålandkortet. Fødsler frembringer ikke nødvendigvis de samme erkendelser som mødet med døden, men de kan igangsætter nogle andre vigtige erkendelser. «
En ny begyndelse
Som en fin parallel til det med at skabe et sprog for fødsler i filosofien, hæfter Hannah Lang sig ved sproget omkring de tanker, følelser og erkendelser der hører graviditet, fødsel og barselsperioden til.
»Tanker om hele den livsbegivenhed, som en fødsel er, er blevet degraderede lidt. Vi opfatter både i filosofien og i vores samfund de tanker og samtaler som ‘ammestuesnak’, ‘navlepillende’ og noget, der foregår på minmave.dk. Jeg synes, at det er ærgerligt, at de her refleksion kommer til at foregå i et rum, der bliver set lidt ned på, frem for at komme frem i lyset og blive taget mere alvorligt – både i filosofien og i vores samfund. Jeg er helt med på, at ikke alle dage på barsel med bleskift nr. 500 bringer store tanker og erkendelser med sig. Men vi må alligevel ikke bare feje fødslen som livsbegivenhed væk, som noget der ikke rækker ind i, hvad det vil sige at være menneske,« argumenterer hun.
Pt. fokuserer hun i sin forskning på fødslen som en ny begyndelse. En ny begyndelse for barnet – og dets primære omsorgspersoner.»
Som gravid ved man jo godt, at der kommer et barn ud af ens graviditet. Men det er et interessant paradoks, at man kan regne med, at der kommer et barn og en ny begyndelse, men man kan ikke regne ud, hvad der vil ske. Det er jeg ved at dykke ned i via filosofiske begreber som at noget kan være ’slående uforudseeligt’ eller en ’radikale begyndelse’. Hvad kan fødsler fortælle os om begyndelser i det perspektiv?«
Et eksistentielt sprog for et magisk øjeblik
Filosoffen Søren Kierkegaard har talt om ’spring’, som skelsættende oplevelser i livet. De erkendelser, som mennesker ofte gør sig, når de møder disse spring i livet, er også et emne i Hannah Langs ph.d.
»De erfaringer med skrøbelighed, dødelighed og sårbarhed, som mange gravide og partnere gør sig i forbindelse med graviditet og fødsel, kan gøre os klogere på værdien af omsorg og på at være afhængig af andre fx af jordemoderens viden eller af en kærestes hjælp med praktiske ting. Det er erkendelser, som fortæller os noget om at være menneske og om forbundethed, kærlighed og eksistens. Måske at vi ikke er så adskilte fra hinanden, som man traditionelt har set det i filosofien?«
Ifølge Hannah Lang er der en dobbelthed i det, der sker, når et barn fødes, som fascinerer hende:
»Fødslen en fysiologisk begivenhed, men det er også en eksistentiel begivenhed, som blandt andet Christina Prinds har forsket i. I dag har vi mest et medicinsk sprog for alt det, der sker i forbindelse med en fødsel, men det er vigtigt, at vi også får et eksistentielt sprog for det både som gravide, fødende og fagpersoner, for sprog fremkalder virkelighed. Hvis man siger, at den nye begyndelse i menneskelivet er magisk og værdifuldt og giver plads til at lade den være det, så haster vi måske ikke bare forbi den, men bliver i øjeblikket. Det kan føre til, at livets begyndelse i en samfundshenseende vil blive tillagt mere værdi – og det ville måske være sundere og mere bæredygtigt for os alle sammen.«