Jordemødre har, hvis vi kigger tilbage i tiden, altid opfordret kvinder til at gøre brug af forskellige stillinger gennem fødselsforløbet for at understøtte den fysiologiske fødsel. Evidens peger på at oprette, sacrum fleksible stillinger, kan forkorte fødslens længde og nedsætte antallet af obstetriske indgreb. Derudover rapporterer kvinder større tilfredshed med fødslen, hvis de føder i oprette stillinger. Men langt fra alle kvinder føder i oprette, sacrum fleksible stillinger – og ofte heller ikke i de stillinger de selv forestillede sig før fødslen. Det afdækker et nyt ph.d.-studie fra Aarhus Universitet lavet i samarbejde med jordemoderuddannelsen på UCN.
Her rapporterede gravide kvinder i gestationsalder 38 deres viden og ønsker i forhold til fødestillinger. Af de adspurgte kvinder angav 56%, at de havde gjort sig overvejelser om, hvilken stilling de ønskede at føde i. Af disse kvinder følte størstedelen, at de havde tilstrækkelig viden om, hvilke stillinger det var muligt at anvende i presseperioden samt i fødselsøjeblikket, hvorimod kun 30% angav at have tilstrækkelig viden om, hvilke stillinger der vil være optimale at anvende i alle fødslen faser.
Kvinderne angav at de primært havde deres viden fra internettet og sociale medier (41%), dernæst fra jordemoderen (27 %) efterfulgt af venner og familie (26 %). Resultatet understøttes af tidligere forskningsresultater, hvor næsten samme andel, nemlig 22 % af kvinder har modtaget information om brugen af forskellige stillinger undervejs i fødslen fra deres jordemoder.
To-tredjedele af kvinderne angav at have utilstrækkelig information om brugen af forskellige stillinger i alle fødslens faser, og kun 27 % har deres viden fra jordemoderen. Der er altså et væsentlig videnshul om forståelsen af mobilisering samt brugen af forskellige stillinger undervejs i fødslen blandt de århusianske kvinder tæt på termin. Derudover var der ligeledes en stor andel (44 %) som tæt på termin ikke havde gjort sig overvejelser om deres ønsker eller brugen af stillinger generelt under fødslen. Dette kan indikere en utilstrækkelig forberedelse til den kommende fødsel, hvor netop mobilisering undervejs i fødslen kan understøtte en ukompliceret fødsel.
Ønske til fødestilling
Totalt ønskede 41 % af de førstegangsfødende kvinder at føde i en sacrum fleksibel stilling (squat, alle-fire, stående og fødestol), 34 % ønskede at føde i vand, mens 25 % ønskede at føde i en sacrum ikke fleksibel stilling (halvt-liggende og sideleje). Blandt flergangsfødende ønskede 32 % at føde i en sacrum fleksibel stilling, 34 % ønskede at føde i vand og 34 % at føde i en sacrum ikke fleksibel stilling. En mulig forklaring på, hvorfor størstedelen af de deltagende kvinder ønskede at føde i en sacrum fleksible stilling eller i vand kan stamme fra et ønske om autonomi og inddragelse under fødslen. I litteraturen er vandfødsler beskrevet som fremmende for kvinders følelse af autonomi og kontrol samt faciliterende for lejeændring. Derudover er det også beskrevet at kvinder, der føder i oprette stillinger, oplever færre smerter, har en øget følelse af kontrol samt rapporterer fødselsoplevelsen mere positivt. En større andel af flergangfødende ønskede at føde i en sacrum ikke-fleksibel stilling, hvilket muligvis kan forklares af deres erfaringer fra tidligere fødsler.
Den endelige fødestilling
I vores studie fødte mere end 85 % af alle deltagende kvinder i en sacrum ikke fleksibel stilling og færre end 50% af kvinderne endte med at føde i den stilling, som de have et ønske om inden fødslen. Flergangsfødende og kvinder med et ønske om at føde i en sacrum ikke fleksibel stilling var mere tilbøjelig til at føde i den ønskede stilling. Resultat efterlader en nysgerrighed på, hvad der sker fra kvinden, har ét ønske om fødestilling i slutningen af graviditeten til hun føder. Det er tidligere vist, at kvinder som har et ønske om at føde i sacrum ikke fleksible stillinger er mere tilbøjelige til af få ønske om fødestilling opfyldt. I vores studie fødte flere flergangsfødende i den ønskede stilling, hvilket muligvis kan forklares med at flere ønskede at føde i en sacrum ikke fleksibel stilling måske på grund atidligere erfaringer. Derudover er det, at under 50 % af kvinderne fødte i den ønskede fødestilling, lavt sammenlignet med andre studier. Men hvorfor er der så få der får deres ønske opfyldt, når det gælder fødestilling? En mulig forklaring kan være, at kvinderne kan have ændret mening, som fødslen skrider frem. Valg af fødested kan muligvis også have en betydning, da det tidligere er beskrevet, at kvinder som føder hjemme eller på fødeklinikker hyppigere føder i sacrum fleksible stillinger. I vores studie fødte langt størstedelen af de deltagende kvinder på et universitetshospital, kun 0.4 % af førstegangsfødende og 8.6% af flergangsfødende kvinder fra undersøgelsen fødte hjemme. På grund af studiets størrelse var det ikke muligt at lave valide beregninger på de kvinder der fødte hjemme, men en tidligere undersøgelse om hjemmefødsler i kendt jordemoderordning udført på samme hospital fra 2015 til 2017 fandt at 44 % af kvinderne fødte i en sacrum fleksibel stilling og 37 % fødte i vand. Skyldes denne mulige forskel på brugen af sacrum fleksible stillinger ved hjemmefødsler organiseringen af fødselshjælpen ved hjemmefødsler, synet på fødslerne blandt de kvinder som vælger at føde hjemme samt de jordemødre som arbejder med hjemmefødsler? Eller er det forskel i risikosyn også blandt lav-risiko fødende kvinder, der kan forklare forskellen på hjemmefødsler og hospitalsfødsler? På hospitaler ses oftere en teknokratisk, risikobaseret tilgang til fødslerne med øget overvågning og højere interventionsrater. Interventioner, som kan være livsredende anvendt i de rette tilfælde, men som kan gøre mere skade end gavn, når de anvendes rutinemæssigt samt udfordrer rammerne for den fysiologiske fødsel. Eksempler herpå kan være hyppig brug af CTG i alle fødslens faser, indførelse af rutinemæssig hands-on forløsning til forebyggelse af bristninger, tiltag som potentielt begrænser kvindernes valg i forhold til fødestilling.
En anden konsekvens af en risikobaseret tilgang og den begrænsede brug af sacrum fleksible stillinger præsenteret i vores studie kan være et tab af viden, færdigheder samt sikkerhed blandt jordemødre til at støtte og guide fødende kvinder i brugen af sacrum fleksible stillinger. Tidligere studier har beskrevet at valg af fødestilling i høj grad influeres af jordemoderens kompetencer, færdigheder samt meninger, hvorfor manglende rutiner i at føde med kvinder i sacrum fleksible stillinger potentielt kan være forklarende til fundene i vores studie.
Resultaterne præsenteret i denne artikel inviterer til øget opmærksomhed på at sikre information og forberedelse af kvinderne herunder mulighederne for mobilisering under fødslen. Det er ligeledes væsentligt at reflekterer over, hvad manglende opfyldelse af ønsket fødestilling har af betydning for kvindernes fødselsoplevelse. At sikre autonomi hos de fødende kvinder herunder også valg af fødestilling vil altid være en kerneopgave i jordemoderarbejdet.
Baggrund
Metode
Informationer om gravide kvinders viden og ønsker om brugen af forskellige stillinger under fødselsforløbet blev indsamlet gennem et online spørgeskema konstrueret til formålet. Spørgeskemaet blev sendt til alle gravide kvinder i gestationsalder 38 tilknyttet Aarhus Universitetshospital fra september til og med december 2020. I alt svarede 554 gravide kvinder på spørgeskemaet, og der var en svarprocent på 53 %. Informationer om fødselsforløb blev efter tilladelse fra de deltagende kvinder hentet fra deres elektroniske patientjournal.
Originalartiklen af Louise L. Kjeldsen, Hannah Dahlen og Rikke D. Maimburg med titlen »Expectations of the upcoming birth – A survey of women’s self-efficacy and birth positions« er publiceret i Sexual and Reproductive Healthcare.
Den samlede ph.d
Studiet omtalt i artiklen er en del af en ph.d. omhandlende positioner, mobilitet og aktivitet under fødslen. Følgende to delprojekter udgjorde sammen med det beskrevne studie den samlede ph.d:
• Et billeddiagnostisk studie af 50 førstegangsfødende kvinder, hvor bækkenmål i forskellige simuleret fødestillinger blev beskrevet i MR optagelser i gestationsalder 20 og 32, herunder forskel i bækkenmål fra uge 20 til 32.
• Et kohortestudie af 94 førstegangsfødende kvinder, der via to sensorer fik målt deres aktivitet og positioner fra 24 timer før barnets fødsel og under fødslen. Informationer om fødselsforløb blev efter tilladelse fra de deltagende kvinder hentet fra deres elektroniske patientjournal.
Referencer:
1.Nieuwenhuijze MJ, de Jonge A, Korstjens I, Budé L, Lagro-Janssen TLM. Influence on birthing positions affects women’s sense of control in second stage of labour. Midwifery. 2013;29(11):107–14.
2. Downe S, Finlayson K, Oladapo O, Bonet M, Gülmezoglu AM. What matters to women during childbirth: A systematic qualitative review. PLoS One. 2018;13(4):1–17.
3. Thies-lagergren L, Hildingsson I, Christensson K, Kvist LJ. Who decides the position for birth ? A follow-up study of a randomised controlled trial. Women and Birth [Internet]. 2013;26(4):e99–104. Available from: http://dx.doi.org/10.1016/j.wombi.2013.06.004
4. van der Pijl MSG, Kasperink M, Hollander MH, Verhoeven C, Kingma E, de Jonge A. Client-care provider interaction during labour and birth as experienced by women: Respect, communication, confidentiality and autonomy. PLoS One. 2021;16(2 Febuary):1–21.
5. Clews C, Church S, Ekberg M. Women and waterbirth: A systematic meta-synthesis of qualitative studies. Women and Birth [Internet]. 2020;33(6):566–73. Available from: https://doi.org/10.1016/j.wombi.2019.11.007
6. Cooper M., McCutcheon H. WJ. “They follow the wants and needs of an institution”: Midwives’ view of water immersion. Women and Birth. 2021;34:e178–87.
7. Gupta JK, Sood A, Hofmeyr GJ, Vogel JP. Cochrane Database of Systematic Reviews. 2017 [cited 2022 Sep 7]. Position in the second stage of labour for women without epidural anaesthesia. Available from: https://www.cochranelibrary.com/cdsr/doi/10.1002/14651858.CD002006.pub4/full
8. Irvin L, De Leo A, Davison C. Stand and deliver: An integrative review of the evidence around birthing upright. Br J Midwifery. 2022;30(3):172–7.
9. Huang J, Zang Y, Ren L, Li-Hua F LH. A review and comparison of common maternal positions during the second- stage of labour. Int J Nurs Sci. 2019;6(4):460–467.
10. Priddis H, Dahlen H, Schmied V. What are the facilitators, inhibitors, and implications of birth positioning? A review of the literature. Women and birth. 2012;25(3):100–6.
11. Darling, Florence. Facilitators and barriers to the implementation of a physiological approach during labour and birth: A systematic review and thematic synthesis. Midwifery. 2021;92.
12. Maimburg RD. Homebirth organised in a caseload midwifery model with affiliation to a Danish university hospital – A descriptive study. Sexual & reproductive healthcare. 2018 Mar 2;16:82–5.
13. de Jonge A, Rijnders MEB, van Diem MT, Scheepers PLH, Lagro-Janssen ALM. Are there inequalities in choice of birthing position?. Sociodemographic and labour factors associated with the supine position during the second stage of labour. Midwifery [Internet]. 2009;25(4):439–48. Available from: http://dx.doi.org/10.1016/j.midw.2007.07.013
14. Dahlen Hannah G., Jackson Melanie, Priddis Holly, de Jonge Ank SV. An ethnographic study of the interaction between philosophy of childbirth and place of birth. Women and Birth. 2020;
15. Miller S, Abalos E, Chamillard M, Ciapponi A, Colaci D, Comandé D, et al. Beyond too little, too late and too much, too soon: a pathway towards evidence-based, respectful maternity care worldwide. The Lancet. 2016;388(10056):2176–92.
16. Poulsen MØ, Madsen ML, Skriver-Møller A-C et al. Does the Finnish intervention prevent obstetric anal sphincter injuries? A systematic review of the literature. BMJ Open. 2015;(5: e008346).
17. Gizzo S, Di Gangi S, Noventa M, Bacile V, Zambon A, Nardelli GB. Women’s choice of positions during labour: Return to the past or a modern way to give birth? A cohort study in Italy. Biomed Res Int. 2014;2014.
18. Frye A. Holisitic midwifery: a comprehensive textbook for midwives in homebirth practice. 2nd ed. Portland, OR: Labrys Press; 2004.
19. Kjeldsen LL, Blankholm AD, Jurik AG, Salvig JD, Maimburg RD. Pelvic capacity in pregnant women, identified using magnetic resonance imaging. Acta Obstet Gynecol Scand. 2021;100(8):1454–62.