Fødsler på amerikansk

Hvorfor vælger amerikanske kvinder at føde på klinik? Det brugte en jordemoderstuderende sin valgfri periode i uddannelsen til at undersøge.

Hvilke overvejelser ligger bag, når californiske kvinder vælger at føde på en klinik frem for på et hospital? Det var min hensigt at få svar på dette spørgsmål, da jeg i juli 2004 tog til Californien. Jeg havde fået positivt tilsagn fra en californisk jordemoder om, at jeg kunne tilbringe min valgfri periode på hendes fødeklinik. Min plan for perioden blev udarbejdet i samarbejde med min vejleder, Karen Marie Nielsen, der er jordemoderleder i Viborg.

Fødsler på sygehuse i Californien varetages i vid udstrækning af obstetrikere og gynækologer. Kun de færreste steder er der ansat jordemødre, og det har bl.a. resulteret i etablering af fødeklinikker, hvor jordemødre uafhængigt af sygehusene varetager fødsler med få interventioner.

Min kontaktjordemoder i Californien, Leonette Clayson, er uddannet Certified Nurse Midwife og Family Nurse Practitioner. Hun startede i 1984 fødeklinikken Inland Midwife Services – The Birth Center. Målet med klinikken er, med udgangspunkt i familien, at tilbyde hjemmefødsel eller fødsel på klinikken. Klinikken ligger i Redlands i det sydlige Californien. Byen har cirka 80.000 indbyggere.

Der er cirka 70 kvinder tilknyttet klinikken årligt. Heraf føder omkring 10 procent på sygehuset pga. komplikationer.

Fødsler koster dyrt
I USA betaler man for at gå til læge eller jordemoder, og det koster penge at blive indlagt på et sygehus. Private forsikringer betaler i gennemsnit mellem 60 og 90 procent af udgifterne.

Priserne på fødeklinikken er cirka det halve af, hvad det koster for en fødsel på sygehusene. På klinikken koster konsultation og barselbesøg 1900 $ og fødsel 1300 $. Herudover kommer depositum, der ikke refunderes, og laboratorieprøver.

Hyppige kontakter i graviditeten
Udover Leonette Clayson, der er den eneste jordemoder på klinikken, er der en obstetriker tilknyttet, som i samarbejde med Leonette udarbejder procedurer og handleplaner for klinikken. Dertil kommer en sygeplejerske, som bl.a. varetager blodprøver og assisterer ved fødsler, og en receptionist, som også tager sig af opkrævning af penge fra forsikringsselskaberne og kvinderne.

Kvinderne kommer til klinikken omkring uge 10. De bliver set hver fjerde uge indtil uge 28. Herefter ses de hver anden uge til uge 36, og herefter hver uge indtil fødslen. Hvert besøg varer 30 minutter. Det første besøg på klinikken svarer til det første besøg hos den praktiserende læge i Danmark. De fleste kvinder føder på klinikken, kun få vælger at føde hjemme – alle føder ambulant. De bliver ringet op efter 24 timer og kommer til barselkontrol tre dage efter fødslen og igen tre, seks og ti uger efter fødslen.

Valg af metode

Jeg valgte fokusgruppeinterviews som teoretisk baggrund. Jeg ønskede en kvalitativ forskningsform, hvor jeg fik indsigt i flere kvinders meninger. Gennem min erfaring med fødselsforberedelse og gruppekonsultation mener jeg, at jeg med fordel kunne drage nytte af den sociale interaktion, der finder sted i et gruppeinterview. Deltagerne vil typisk sammenligne og kommentere hinandens erfaringer og forståelser, hvilket kan producere en viden, som jeg muligvis ikke havde fået ved individuelle interview.

Jeg lavede to fokusgruppeinterviews, ét for fire gravide og ét for tre barslende kvinder. Desuden deltog jeg i konsultationer to gange om ugen i de fire uger, jeg var der, og talte med en del af de kvinder, der kom.

Ret til selv at bestemme
Kvindernes valg af fødested var i høj grad begrundet i ønsket om en naturlig fødsel, ret til selvbestemmelse, økonomi og tryghed. Mange undersøgte markedet, inden de valgte fødested. De slog op på »De gule sider«, interviewede læger, sygeplejersker og jordemødre og undersøgte priser og tilbud.

Langt de fleste af kvinderne havde valgt The Birth Center fordi de ønskede en naturlig fødsel – en fødsel uden epiduralblokade, episiotomi eller sectio. De ville have lov til at spise og drikke under fødslen og til at have deres mand eller kæreste med. Det var desuden vigtigt for kvinderne at kunne bevæge sig frit under fødslen.

Det forekom mig utroligt, at de måtte vælge en fødeklinik for at få disse ønsker opfyldt. Men efter flere samtaler og et besøg på et af sygehusene, gik det op for mig, at kvinderne ikke kan forvente disse ting i det etablerede system. Med en epiduralfrekvens på 85 procent, kontinuerlig CTG ved næsten 100 procent af alle fødsler og forbud mod at spise og drikke under fødslen virker sygehusene afskrækkende på mange af kvinderne.

Teknikken vælges fra
Jeg spurgte også kvinderne om deres fravalg af teknik. De var mere eller mindre alle sammen enige i det, denne kvinde sagde: »Jeg har aldrig tænkt over, at det skulle være farligt ikke at være på sygehuset. Det er jo naturligt at føde. Mange har gjort det før mig. Og jeg ved, at jeg er i gode hænder. Det er jo ikke sådan, at jeg vælger lægerne fra, for sygehuset er jo ikke langt væk. Og hvis jeg skulle på sygehuset, ville det være fordi, jeg havde brug for lægerne. Men når jeg er her, har jeg ikke brug for dem. Det må da være den bedste kombination. Her kan jeg få lov til at føde, som jeg vil. Jeg kan have min mand og min søster med, vi kan tage hjem efter fødslen. Og skulle der ske noget, så er sygehuset der«.

Der er mange, som kommer igen og igen på fødeklinikken. Én kommer for syvende gang. Én har tre timers kørsel hver vej til klinikken. Flere vælger klinikken på trods af at deres forsikringsselskaber ikke vil refundere udgifterne til fødsel på en fødeklinik, fordi det anses for risikabelt.

Jordemoderbenzin
Det var en stor oplevelse at tale med kvinderne. De var alle velinformerede, velovervejede og afklarede omkring fødested, fødsel og deres ønsker og forventninger hertil.

Jeg har lært meget i min valgfri periode. Jeg fik en oplevelse for livet, nye venner, blev fyldt med inspiration og fik brugt min viden fra uddannelsen. Jeg lærte også at sætte pris på, at jeg skal virke som jordemoder i Danmark, hvor vores arbejde bliver værdsat – ikke bare af kvinderne, men også af vores tværfaglige samarbejdspartnere. Og så fik jeg i endnu højere grad øjnene op for fordelene ved at arbejde i et system, hvor økonomien ikke spiller ind på kvindernes ønsker og valg.

Marie Louise Madsen er 25 år gammel og jordemoderstuderende ved Sundheds CVU Aalborg. Er på det første hold, der følger den nye studieordning, og begyndte på 7. semester i september 2004. Har haft sin kliniske uddannelse på Aalborg Sygehus Nord.

Økonomien havde også betydning for valg af fødested. En kvinde sagde under interviewet: »Jeg vil ikke føde på et sygehus. Jeg er bange for, at de ville overtale mig til at få en epiduralblokade eller et kejsersnit, fordi det er flere penge i det. Og jeg er bange for, at jeg ikke vil kunne sige nej«.

Nogle af kvinderne har før født på sygehus, og det har ikke nødvendigvis været en dårlig oplevelse. Men forskellen mellem sygehus og klinik er stor, og det er især den nære kontakt til Leonette Clayson og hendes medarbejdere, kvinderne sætter stor pris på.

– Min fødsel var fantastisk – helt anderledes end de to første. Vi (Leonette og parret, red.) kender hinanden så godt. Hun vidste, hvad vi havde brug for, selvom vi ikke sagde noget. Vi har jo snakket om den fødsel så mange gange. Alle blev inddraget – selv vores store pige på fem, som fik lov til at klippe navlesnoren med en speciel børnesaks.

Valgfri periode
Jordemoderuddannelsen indeholder en valgfri periode på fire uger. Perioden skal placeres på 6. eller 7. semester. Det primære mål er, at den studerende vælger et område af jordemoderfaglig karakter hun vil fordybe sig i og integrerer praktisk og teoretisk kundskab, samt udvikler sin evne til kritisk refleksion over praksis.

Den studerende laver en plan for perioden sammen med vejleder fra klinikken eller fra skolen, der skal godkende den studerendes valg.

Eksempler på indhold i valgfri periode:

  • tropemedicinsk kursus
  • studie af hjemmefødsler i Norge
  • undersøgelse af hvordan man varetager jordemoderfaglig kontinuitet på et mindre fødested.

De studerende betaler selv de ekstra omkostninger, der er forbundet med opholdet.