Fødeklinikker i politisk skæbnekamp

Meget tyder på, at et flertal af amtspolitikerne i Nordjylland ikke tør sidde Sundhedsstyrelsens seneste advarsel imod de lægeløse fødesteder i Hobro og Frederikshavn overhørigt.

Den ellers brede politiske opbakning til de to jordemoderledede fødeklinikker på sygehusene i Frederikshavn og Hobro synes at svinde ind. Hen over sommeren har de nordjyske amtsrådspolitikere bl.a. skulle forholde sig til en 13 sider lang redegørelse fra Sundhedsstyrelsen, der utvetydigt slår fast, at styrelsen ikke mener, at der bør etableres fødselstilbud i tilknytning til sygehuse eller andre offentlige institutioner, hvis der ikke er det relevante lægelige beredskab til stede. Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at det indebærer en unødvendig risiko i de enkelte tilfælde, hvor der opstår uventede komplikationer. Redegørelsen var et svar på et anmodning fra Nordjyllands Amt om at få en faglig og evidensbaseret begrundelse for Sundhedsstyrelsens holdning. Sundhedsstyrelsen har også tidligere vendt tommelfingeren ned overfor den særlige nordjyske model med ”hjemmefødsler på klinik”.

Overtrumfet af økonomiudvalget
Sammen med langvarig modstand fra den lokale lægekredsforening, stigende modvilje hos de gravides egne læger samt en nedgang i fødselstallet på især fødeklinikken i Hobro, har Sundhedsstyrelsens seneste advarsel fået flere politikere til at revurdere deres tidligere støtte til de to fødesteder. Et flertal i sundhedsudvalget besluttede ellers så sent som den 1. juni fortsat at bakke om amtets jordemoderledede fødeklinikker.
Men amtets økonomiudvalg overhalede i samme måned sundhedsudvalget indenom. Økonomiudvalget med amtsborgmester Orla Hav(S) i spidsen bad sundhedsforvaltningen om en kalkule over udviklingen i fødselstallet på de to fødesteder. Udvalget bad desuden forvaltningen om at regne på, hvad konsekvenserne vil være ved at flytte fødslerne til Hjørring og Ålborg. Knap 1 mio. kr. til ombygninger, forlød det. Men så kunne der til gengæld spares 1,2 mio. kr. på lønkontoen til beredskabet på de to klinikker. Med det afsæt indstillede et flertal i økonomiudvalg — minus Venstrepolitikeren Jens Christian Larsen – til en omgående lukning af de to fødeklinikker — dog stadig med henvisning til Sundhedsstyrelsens negative udmelding.

Lukningen blev herefter sat på dagsordenen til amtsrådsmødet den 8. august. Her blev punktet dog taget af igen, formodentligt efter at den lokalpolitisk meget prestigefyldte sag var blevet diskuteret heftigt i partigrupperne forud for mødet. Og så blev den sendt tilbage til endnu en omgang i sundhedsudvalget, hvor flere politikere havde følt sig overtrumfet. Amtsborgmester Orla Hav afviser, at der var tale om en procedurefejl, når økonomiudvalget pludselig bemægtigede sig den sundhedspolitiske sag.

– Økonomiudvalget har bl.a. den opgave at sætte initiativer i gang, hvis der opstår nye facetter i en sag. Det var dét, vi gjorde ved at indhente oplysninger om økonomien vedrørende fødeklinikkerne. Ja, jeg har hidtil bakket op om det her fødselstilbud. Men efter at lægerne på Frederikshavn Sygehus meldte fra sidste år, og nu med Sundhedsstyrelsens klare udmelding, er der en ny situation, som vi må forholde os til. Når vi hverken har lægerne eller Sundhedsstyrelsen med os, er det svært at fortsætte med at lægge ryg til dette tilbud, siger Orla Hav.

Besparelser i udsigt
Hans partifælle Ulla Astman Nielsen sidder både i det sundhedsudvalg, som tidligere på sommeren gav deres næsten 100 procents opbakning til fødeklinikkerne. Og hun var også med i det flertal i økonomiudvalget, som indstillede til en lukning nogle uger senere. Hun har flere grunde til sit holdningsskifte:

– Jeg mener grundlæggende, at fødeklinikkerne er et godt tilbud til de nordjyske kvinder. Og jeg tror på, at kvinderne her oppe er i stand til at læse indenad, når de bliver informeret om, hvad det indebærer at vælge at føde på klinikkerne i Hobro eller Frederikshavn. Men der er kun ét sted at rette skytset hen, hvis der sker skader på børn på en af klinikkerne, og det er imod de nordjyske politikere, der overhørte Sundhedsstyrelsens advarsler. Den polemik, der har været i medierne, har heller ikke gavnet fødeklinikkernes omdømme. Det kan i sig selv få de fødende til at fravælge klinikerne. Ligesom de jo heller ikke nyder opbakning fra de gravides praktiserende læger. Og hvis vi kommer ret meget længere ned i fødselstal, er det ikke rentabelt at have et beredskab på de to klinikker. Økonomien er ikke alarmerende endnu, men vi står foran at skulle finde besparelser på sygehusbudgetterne på 170 mio. kr. Og så bliver det svært at skulle forsvare et så forholdsvist dyrt tilbud med et faldende fødselstal, når vi skal skære andre steder, siger Ulla Astman Nielsen.

Bør vente på undersøgelse
SF ´eren Karl Bornhøft har som formand for sundhedsudvalget været den måske mest ihærdige fortaler for fødeklinikkernes overlevelse. Han finder det paradoksalt, at Sundhedsstyrelsen på den ene side giver jordemødre autorisation til at forestå hjemmefødsler. Men på den anden ikke vil acceptere, at de samme jordemødre afvikler den samme type fødsler på en klinik, der tilfældigvis ligger på sygehusenes område. Han har hverken ladet sig overbevise af Sundhedsstyrelsens redegørelse eller har opgivet kampen; han sætter bl.a. sin lid til et ph.d.-projekt, som en lokal jordmoder og forsker er ved at tage de indledende skridt til.

– Alle må have en interesse i, at der kommer en undersøgelse, der viser om det virkelig er farligt at føde under disse forhold. Indtil videre har hele diskussionen og Sundhedsstyrelsens anbefalinger alene baseret sig på antagelser og ikke på skyggen af dokumentation. Jeg synes, at det ville være utidigt og forkert, hvis der bliver taget beslutning om at lukke fødeklinikkerne før en sådan undersøgelse er færdig, siger han.
Amtsborgmester Orla Hav mener imidlertid ikke, at den bebudede undersøgelse kan få opsættende virkning på amtsrådets beslutningsproces.

– Det vil jo tage flere år, før der er et tilstrækkeligt materiale at lave et sådant projekt på. Som argument har den undersøgelse ikke gang på jorden, konstaterer han.

Sundhedsudvalget behandler endnu engang fødeklinikkernes skæbne den 4. september. Herefter forventes emnet at blive et punkt på dagsordnen til amtsrådsmødet den 12. september.

Hverken Hav, Astman Nielsen eller Bornhøft tør spå om udfaldet af behandlingen i amtsrådet.

Politikerne er delte og i spørgsmålet om fødeklinikerne i Nordjyllands amt. SF’eren Karl Bornhøft kæmper fortsat for deres overlevelse, mens socialdemokraten Ulla Astman Nielsen er blevet betænkelig ved klinikkernes sikkerhed, efter at Sundhedsstyrelsen har argumenteret for en lukning. Klinikkernes skæbne afgøres i løbet af efteråret. <//span>