Fødeafdelinger bliver grønnere

Maria Gaden holder oplæg ved et møde i Netværk for Bæredygtige Hospitaler.

– Jeg har været jordemoder i mange år, og har derfor også set, hvor meget medicin og plastik, vi forbruger. For tre år siden begyndte jeg for alvor at lægge mærke til, at der ikke er nogen af os, der tager ansvar. Vi går bare med skyklapper og forbruger og forbruger. Jeg tænkte: “Det kan ikke være rigtigt. Vi bliver da nødt til at gøre noget, vi må starte her hos os selv, ellers går det amok.” Og så tog vi fat på det, siger Kirsten Nordby, der med hjælp fra den grønne økonomiske indsprøjtning i dag kan arbejde fem timer ugentligt med bæredygtighed:

– Når først man begynder at kigge på det, er det helt vildt, hvad man kan gøre. Og hver gang vi forbruger mindre, sparer vi kroner og ører, som vi kan bruge til bedre sundhed. Vi tænker selvfølgelig økonomi. Men det er en fornøjelse at se alt det plastik, vi får ud af afdelingen, siger hun.

Den grønne omstilling er blevet til i tæt samarbejde med chefjordemoder Katrine Corfitz Bønnerup Kildedal, som er glad for den nye drejning:

– Vores vision handler om at styrke det nye liv, der kommer til verden hos os. Vi skal medvirke til at sikre ukomplicerede og sunde graviditeter, fødsler, børn og mødre. Men der skal også være en fremtid at blive født til. Derfor er det helt naturligt for os at tænke i bæredygtighed, siger chefjordemoderen.

Blander selv medicinen
Jordemødrene har taget godt i mod det grønne boost. Mange er selv kommet med klimavenlige ideer, mens andre har tilpasset sig den nye retning og har lige skullet vænne sig til, at der var længere mellem skraldespandene. Afdelingen har sparet knap en tredjedel af omkostningerne til igangsættelse ved at bruge resten af igangsættelsespillerne i en blisterpakning, som en gravid ikke fik brug for. Afdelingen sparer nu også både medicin og penge på epiduralblokader, fordi jordemødrene selv blander medicinen i stedet for at få den leveret i færdiglavede smertekasetter.

Jordemødrene finder heller ikke længere så mange rene liggestykker frem:

– Hvis der er en lille plet på liggestykket, så smider vi det ikke længere i skraldespanden. Nu bruger vi det, til hun ikke kan ligge på det længere. Vi har kigget alle skuffer, skabe og indkøbslister igennem for at se, hvad vi næsten aldrig bruger, hvad vi bruger for meget af, og generelt har vi set på, hvad vi kunne gøre anderledes, siger Kirsten Nordby og fortsætter:

– Tidligere brugte vi et engangsskiftesæt i metal til at afnavle med efter kejsersnit. Det kostede 35 kroner, men de sæt har vi nu skiftet ud med operationsgangens instrumenter. Det sparer vi 10.000 kroner på årligt.

Hygiejnen spiller en væsentlig rolle, når der tænkes i nye bæredygtige løsninger. For det er vigtigt, at der fortsat er styr på hygiejnen, nu hvor viften af grønne løsninger folder sig mere og mere ud:

– Vi har en masse ting, vi kan tage fat på endnu. Og hygiejnen er en meget vigtig del af de bæredygtige tiltag. Det er vigtigt, at den stadig holder, når vi for eksempel anvender medicin, der har været med de fødende hjemme, men ikke har været brugt, siger Kirsten Nordby.

Grøn bølge spreder sig
Afdelingen arbejder også med nudging – adfærdsændrende tiltag – som skal sende et signal om bæredygtighed og få de fødende og medforældre til også selv at tænke i klimavenlige løsninger. Det gælder blandt andet to fødestuers nye CO2-neutrale stole, skillevægge og undersøgelsessenge, der er produceret af en lokal møbelfabrik. Materialet er overskudskork fra en lokal korkpropfabrik. Kork kommer fra korktræer, som ikke fælles, men skrælles, og alt i alt giver det et CO2-neutralt produkt. Og de halve sugerør skal, ud over at mindske forbruget, også sende et signal om mindre forbrug.

På sigt håber Kirsten Nordby, at fødeafdelingens grønne bølge kan sprede sig til andre afdelinger og hospitaler:

– Der er nok ofte en misforstået tanke om, at det er dyrere at tænke bæredygtigt. Men det er det ikke. På et hospital handler bæredygtighed mest af alt om at reducere forbruget. Særligt plastikforbruget. Forbrug og bæredygtighed hænger sammen. Det kan ikke skilles ad.

Bæredygtighed skal fylde mere
At forbrug og bæredygtighed hænger sammen, er også en kendsgerning, som Maria Gaden forsøger at udbrede til hospitalerne. Hun er jordemoder og projektleder for den samlede regionale indsats for bæredygtighed, herunder det et år gamle Netværk for Bæredygtige Hospitaler:

– Hospitaler er storsyndere, når det kommer til CO2-udledning. Hvert hospital er derfor nødt til at flytte sig og tænke i mere klimavenlige løsninger, siger hun og henviser til en nyere opgørelse fra den globale sundhedsorganisation Healthcare Without Harm.

Opgørelsen viser, at hvis man samlede alle landes sundhedsvæsner til et “land,” så ville “det globale sundhedsvæsen” være den femte største klimasynder målt på CO2-udledning lige efter Kina, USA, Indien og Rusland. Og det hænger snævert sammen med det store forbrug af kliniske artikler. Maria Gaden fortæller da også, at 69 procent af Region Midtjyllands CO2-aftryk stammer fra indkøb af varer og tjenesteydelser, der dækker over både byggeri, transport og de kliniske artikler, hospitalerne forbruger – så som medicin, handsker, sprøjter og skraldeposer. Og de kliniske artiklers CO2-aftryk udgør tilsammen mere end dobbelt så meget som fx byggeriet:

– Hvis vi virkelig vil vende skuden, skal vi se på, hvor meget vores indkøb og forbrug betyder i forhold til at levere bæredygtig sundhed. De krav, vi stiller til vores leverandører, når vi køber ind, er afgørende. Vi skal have ting, der virker, så hver anden handske eller sprøjte ikke går i stykker og skal smides ud. Og vi skal købe i plasttyper, der kan sendes til genanvendelse og købe lokalt, når vi kan, siger hun og tilføjer:

– Og vi skal snakke om de gode løsninger på tværs af hospitalerne. Ellers nytter det ikke noget. De bæredygtige brugbare initiativer skal spredes som ringe i vandet til andre afdelinger og hospitaler.

Netværk skal sprede gode ideer
Og det er her, det nyopstartede netværk kommer ind i billedet. I løbet af det seneste år er der holdt to møder med interne og eksterne oplæg, og der barsles nu med en onlineplatform, hvor hospitalspersonale kan dele videoer, cases og ideer til inspiration for hinanden:

– Det er et forsøg på at sprede de gode ideer og ensrette lidt, så vi ikke har mange afdelinger, der forsøger at opfinde de samme ting. Det er meget federe, hvis nogen laver et piskeris, og andre opfinder den dybe tallerken, siger Maria Gaden og tilføjer:

– Meningen med netværket er at blive klogere på, hvad vi skal skalere regionalt og brede ud til alle hospitaler. Når den gode idé er opfundet og testet, så hjælper vi med at brede det ud i større skala.

Sidste år fik ti forskellige bæredygtige regionale projekter tilskud til alt lige fra efteruddannelse af indkøbere og byggeri til nedbringelse af plastikforbrug og medicin.

Nye mål for hospitalers CO2-aftryk
Regeringens mål om at Danmark skal nedbringe sit CO2-forbrug med 70 procent inden 2030 lægger et pres på regionerne og hospitalerne. Der er da også en ny strategi for bæredygtighed på vej i Region Midtjylland:

– Der vil være et mål om affaldsreduktion og øget genanvendelse. Vi står over for en stor omvæltning, og heldigvis er folk topmotiverede for at bidrage til den. Mange er allerede selv gået i gang med lokale tiltag, inden der fra central side er trykket på play, fortæller Maria Gaden.

Hun så gerne, at der blev skruet op og ned på afgifter og tilskud, så det blev dyrere for hospitaler, der sløser med bæredygtigheden, og billigere at være et grønt og bæredygtigt hospital. Men selvom det ikke udløser en pose penge at tænke grønt, så toner den grønne farve efterhånden frem flere steder i regionen, som for nyligt har besluttet, at der skal ansættes en bæredygtighedskoordinator på hver hospitalsenhed. Maria Gaden er glad for, at hospitalerne er begyndt at tænke på klimaet:

– Jeg synes, vi har sovet i timen som sundhedsvæsen. Måden, vi skaber sundhed på i dag, må ikke forringe fremtidige generationers mulighed for at opnå et sundt liv. Men det gør vi nu. Vi gør det sværere at leve et sundt liv om 20 og 30 år. Det er ikke omsorgsfuldhed og sundhed, som vi gerne vil være garanter for – ikke i det større perspektiv, siger hun og fortsætter:

– Det er et paradoks, at vi forsøger at give vores små nyfødte en god start på livet, men den gode start er med til at forringe deres liv på sigt – set i et klimamæssigt perspektiv.

En fremtid at blive født til
Tilbage i Viborg arbejdes der på højtryk for at få fødeafdelingen grønnere. Ifølge Kirsten Norby starter hospitalets ansvar for bæredygtig sundhed allerede, når den gravide kommer til første undersøgelse:

– Vi skal gøre vores for at opdrage kommende mødre til at tænke klimavenligt. Det starter, så snart de bliver gravide og besøger os første gang. Dér skal urinbægrene være af genanvendeligt plast, og ved undersøgelser skal vi spritte af i stedet for at bruge underlag med plast. Jeg er sikker på, at de fødende vil have fuld forståelse for de her bæredygtige ændringer, siger hun og tilføjer:

– De fødende her hos os synes i hvert fald, at vores grønne tiltag er fantastiske. Det gælder jo fremtiden for vores nye borgere.