Flugt fra jordemoderfaget

Jordemoderforeningens passivundersøgelse. Flertallet af jordemødre der forlader faget, gør det på grund af dårlige løn- og arbejdsvilkår. Mange vil gerne vende tilbage til faget, hvis forholdene blev forbedret, viser undersøgelse.

Hvad er baggrunden for at 14 procent af alle danske jordemødre ikke arbejder som jordemødre? Og hvad skal der til, for at de vender tilbage til fødslerne?
De spørgsmål har Jordemoderforeningen afdækket gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens passive medlemmer, det vil sige de medlemmer, der ikke arbejder som jordemødre, men fortsat er medlem af Jordemoderforeningen.

Svarene viser, at arbejdsvilkårene er den helt store dræber, når jordemødrene søger arbejde uden for jordemoderfaget, videreuddanner sig eller af andre grunde har forladt faget. Halvdelen af deltagerne i undersøgelsen (76 jordemødre) begrunder deres exit fra faget med dårlig løn, dårligt arbejdsmiljø, dårlig ledelse og organisering. Heraf angiver ca. 53 jordemødre, at de ville overveje at vende tilbage til jordemoderfaget, hvis der gøres noget afgørende ved arbejdsforholdene. Svarprocenten i undersøgelsen var på 71,7. Omregnet til en svarprocent på 100 betyder det, at der er ca. 100 jordemødre, der har forladt faget på grund af dårlige arbejdsvilkår og en arbejdskraftreserve på ca. 75 jordemødre, der er villige til at vende tilbage til faget, hvis forholdene ændres.

Spørgeskemaet
Alle medlemmer af Jordemoderforeningen med passiv medlemsstatus bortset fra medlemmer, der er pensioneret på grund af alder, modtog i januar 2002 et spørgeskema. De 219 medlemmer blev spurgt om, hvorfor de ikke arbejder som jordemoder, og om det er sandsynligt, at de vender tilbage til faget. Deltagerne blev også bedt om at beskrive, om deres passivstatus på nogen måde kan relateres til arbejdsmiljøet på området (tempo, nedslidning, udbrændthed, ringe arbejdsglæde, lukning af små fødesteder osv).

Jordemødre der vælger andet arbejde
Af de jordemødre der aktuelt arbejder uden for jordemoderfaget angiver 5 lukning af et lille fødested som den direkte årsag til at de forlod faget. 39 jordemødre forlod faget på grund af dårlige arbejdsforhold bredt set. Mere end halvdelen angiver kombinationen af dårlig løn, arbejdspres og vagtarbejde som årsag til at de har forladt faget. Hver femte peger på arbejdets dårlige harmoni med et familieliv. Hver fjerde er ude af faget på grund af dårlig ledelse.

Dem der uddanner sig ud
18 deltagere i undersøgelsen oplyser, at de er passive, fordi de er under uddannelse. Heraf angiver de 10, at de uddanner sig for at komme væk fra faget. Der er altså ikke megen grund til at tro, at jordemødre videreuddanner sig for at tilføre området noget nyt. De gør det for at slippe væk; kun 3 regner med at vende tilbage.

Syg, på pension, efterløn eller orlov
Sammenlagt er 26 medlemmer passive på grund af pension (af anden grund end alder) eller efterløn. 44 procent af pensionisterne relaterer deres pensionering til nedslidning, stress og lange vagter i deres jordemoderliv. 40 procent af de jordemødre der er gået på efterløn angiver, at det skyldes dårligt arbejdsmiljø.

På orlov eller i udlandet
24 jordemødre i undersøgelse er på orlov. De 21 har forældre/børnepasningsorlov. Kun 9 af jordemødrene på orlov er sikre på, at de vender tilbage til jordemoderfaget. Igen er det et dårligt arbejdsmiljø, der får jordemødrene til at tvivle på, om de vil tilbage.
Ud af de 29 jordemødre, der opholder sig i udlandet, regner de 4 med at vende tilbage til jordemoderfaget inden for et år.

Det skal ændres
Resultater fra undersøgelsen viser, at jordemødrene kun vender tilbage til faget, hvis der gøres noget afgørende ved arbejdsforholdene. Specielt er der brug for, at man kan være jordemoder på andre måder end "den hårde", der indebærer mange vagter og kald på dårligt normerede, store og uoverskuelige fødesteder.

Næstformand i Jordemoderforeningen og formand for foreningens arbejdsmiljøudvalg, Grete Basse, er ikke overrasket over undersøgelsens resultater.

– Jordemødre er ved at erkende, at vi har et arbejdsmiljøproblem, siger næstformanden, der også har et bud på hvor problemerne ligger: Store afdelinger med skrabede normeringer og lange kald i døgnvagterne, meget akut arbejde, for ringe indflydelse på vagtplanlægningen og for lidt hjælp til bearbejdning af de svære oplevelser, jordemødre kommer ud for – det vil sige personalepleje.

– Selvstyrende enheder, der selv er med til at planlægge vagtskemaet og en opdeling af de store fødesteder i mindre enheder, kunne være en måde at løse problemerne på, mener Grete Basse, der også gerne ser, at der bliver oprettet jobfunktioner for jordemødre, der i en periode ikke kan varetage vagtarbejde.Passivundersøgelsen kan læses i sin helhed på www.jordemoderforeningen.dk

Hvorfor passiv ?

AntalPct.
Pensionist1610,2
P� efterl�n106,4
Arb. uden for faget4327,4
Ikke i arbejde10,6
Syg85,1
Orlov2415,3
Under uddannelse1811,5
I udlandet2918,5
Andre grunde85,1
I alt157100,1


<//span>

De var med i undersøgelsen
Jordemødre, der af den ene eller anden grund p.t. ikke arbejder inden for jordemoderfagets område kan få passivt medlemsstatus i Jordemoderforeningen. Baggrunden kan være pensionering, orlov, sygdom, andet erhverv, ophold i udlandet. mv. Foreningen havde pr. 1. januar 2002 284 passive medlemmer. Heraf var 65 pensioneret pga. alder. De 219 resterende passive medlemmer udgjorde undersøgelsens population.