Unge mennesker skal have mulighed for at uddanne sig i hele landet, og virksomheder og institutioner skal have adgang til kvalificeret arbejdskraft.
Også uden for de fire største byer: København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Det er baggrunden for, at regeringen og en række partier i sommeren 2021 indgik en aftale, der fik navnet ’Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele landet’.
Opstart af nye studerende i 2022 |
---|
Region Nordjylland: 80 Region Hovedstaden: 112 Region Syddanmark: 64 Region Sjælland: 18 halvårligt fra og med september 2022 |
Det første, jordemoderuddannelsen kom til at mærke til aftalen om at rykke uddannelsespladser væk fra de største byer, var beslutningen om, at der skulle oprettes en jordemoderuddannelse i Region Sjælland. Flere professionshøjskoler bød på opgaven om at oprette en uddannelse med udgangspunkt i det sjællandske, men det blev Professionshøjskolen Absalon, der trak det længste strå, og fra første september 2022 slår Absalon i Slagelse dørene op for 18 jordemoderstuderende. Planen er at øge optaget, så der årligt uddannes 40 jordemødre herfra.
Oprettelsen af denne uddannelse får konsekvenser for jordemoderuddannelserne på både UC Syd i Esbjerg og Københavns Professionshøjskole, KP, der begge har kliniske uddannelsespladser på Region Sjællands sygehuse.
Uddannelsen i København har hidtil sendt studerende i praktik i Nykøbing Falster og i Slagelse og uddannelsen i Esbjerg har sendt til Roskilde og Holbæk.
Med oprettelsen af en jordemoderuddannelse i Region Sjælland har regionen hjemtaget deres kliniske uddannelsespladser og indgået aftale med Absalon om pladserne. Der vil dermed komme til at ske en udfasning, hvor det sidste hold studerende fra UC Syd og KP starter på kliniske uddannelsessteder i Region Sjælland 1. februar 2022.
Konsekvenserne for KP og UC Syd
På Københavns Professionshøjskole reduceres antallet af studiepladser i år med seks i forhold til sidste år. Optaget til 2023 reduceres med 12 studiepladser.
Maj-Britt Schulze Romme er jordemoder og ny uddannelsesleder på KP fra 1. januar. For hende er det vigtigt at understrege, at udflytningen af uddannelsespladser ikke får konsekvenser for kvaliteten på jordemoderuddannelsen.
– Vi er som uddannelsesinstitution optaget af at opfylde den uddannelsesforpligtigelse, vi har overfor regionen, og på den måde udfylde det behov regionen har. Vi tilpasser vores udbud og budgetter løbende, så det matcher det antal studerende, som regionen har mulighed for at have i klinisk uddannelse, siger Maj-Britt Schulze Romme.
På UC Syd i Esbjerg var oprettelsen af jordemoderuddannelsen ved Absalon tæt på at betyde, at man måtte reducere optaget med 18 studiepladser om året, hvis man ikke kunne finde andre kliniske uddannelsessteder. Det lykkes dog i sidste øjeblik efter dialog med Region Syddanmark, der kan stille ni ekstra uddannelsessteder til rådighed.
Lene Kjærgaard-Jensen, uddannelsesleder på UC Syd, lægger ikke skjul på, at ideen om endnu en jordemoderuddannelse ikke er vokset i hendes baghave.
– Min holdning er, at det ikke er hensigtsmæssigt at have to mindre uddannelser og to større til en lille faggruppe som vores. På landsplan optages der årligt 250 studerende på de tre jordemoderuddannelser, vi hidtil har haft, hvilket i uddannelsesmæssige sammenhænge er en lille volumen at drive uddannelse for, siger uddannelseslederen.
Endnu en spiller på banen
I starten af året kom endnu en aktør på banen i spillet om at kunne udbyde en jordemoderuddannelse. Det var professionshøjskolen VIA, der – på eget initiativ – søgte om at oprette en uddannelse i Horsens af hensyn til arbejdskraftudbuddet i Region Midtjylland i forbindelse med stigende børnetal i Østjylland.
Foreløbig har VIA ikke fået godkendt sin anmodning om at kunne oprette en jordemoderuddannelse med 40 studiepladser fra 2024.
Men muligheden for, at der om to år oprettes en jordemoderuddannelse i Region Midtjylland bekymrer Githa Cajus, der er uddannelsesleder ved jordemoderuddannelsen ved UCN i Aalborg, der er den næststørste jordemoderuddannelse.
– Som det er nu, bruger vi alle de kliniske uddannelsespladser i Region Midtjylland, men det vil vi jo ikke kunne, hvis der oprettes en uddannelse i Horsens, siger hun.
– Vi er en gammel uddannelse med lange traditioner, og det er da spændende at blive udfordret. Mit forbehold ligger først og fremmest i kapaciteten i den kliniske uddannelse og derefter i, om flere uddannelser kan opretholde en tilstrækkelig stor vidensbase med mulighed for både undervisning og forskning. Bliver enhederne store nok til at opbygge et forskningsmiljø med tilstrækkeligt med jordemødre med forsknings- og undervisningskompetencer? Det tager lang tid at bygge fundamentet på en uddannelse, og det er allerede en udfordring at skulle leve op til de forpligtelser, man har som professionsuddannelse nemlig både at undervise på grunduddannelse, gerenere forskning og også at kunne berige praksis med efterog videreuddannelse, siger Githa Cajus.
Antal uddannelsessteder og kvalitet
Ønsket om flere uddannelsessteder kommer ikke fra Jordemoderforeningen, fortæller Lis Munk, der er foreningens formand. For professionens størrelse taget i betragtning skal man være opmærksom på, at de enkelte enheder får mulighed for at leve op til de forpligtelser, der ligger i at være en professionshøjskole.
– Det kræver en analyse af mulighederne for at løfte de opgaver, der ligger i en professionsuddannelse. Ud over selve grunduddannelsen skal der være ressourcer til at bedrive forskning og til at stå for uddannelse og udvikling af blandt andre jordemødre, siger Lis Munk, der dog har stor tiltro til, at Absalon – den nye uddannelse i Slagelse – vil gøre sit bedste for at lave en god uddannelse trods et beskedent antal studiepladser.
Øget optag skal ikke dække over flugt fra fødegangene
Lis Munks største forbehold overfor en udvidelse af det samlede antal uddannelsespladser ligger i kapacitetsproblemerne i den kliniske del af uddannelsen og i risikoen for, at man uddanner flere i stedet for at sørge for arbejdsforhold, der gør, at jordemødrene kan og vil blive i en regional ansættelse.
– Det er mit indtryk, at vi er tæt på det maksimale af, hvad den kliniske del af uddannelsen kan kapere, så det kan blive svært at presse flere studerende ind ude på fødeafdelingerne. Så også af den grund argumenterer jeg ikke for en væsentlig øgning i antallet af uddannelsespladser, siger Lis Munk.
Det andet forbehold over for at øge det samlede antal studiepladser handler om demografien i gruppen af jordemødre og om de arbejdspladser, som jordemødrene skal virke i.
– Vi har ikke udsigt til store pensionsafgange, så det er ikke der, begrundelsen for et øget optag kunne findes. Vi har ganske rigtigt mangel på jordemødre – primært i hovedstaden – men det er vigtigt, at vi holder os for øje, at vi ikke forsøger at kompensere for flugten fra fødegangene ved at uddanne flere jordemødre. Der er helt grundlæggende arbejdsmiljømæssige problemer, der gør, at jordemødrene ikke vil og kan holde til at arbejde der, siger Lis Munk.
Hun understreger, at hun ikke principielt er modstander af at udvide antallet af studiepladser, så længe kvaliteten opretholdes og så længe, der er et arbejdsmarked til at aftage de nyuddannede. – Hvis vi lykkes med at få sat normeringerne op i hele landet, så får vi brug for jordemødrene. Vi skal tænke kreativt, hvis vi skal oprette flere studiepladser. Det kan for eksempel være øget brug af simulationstræning, men kun i et omfang, hvor vi fortsat kan overholde EU-direktivet om antal fødsler mv, siger Lis Munk.