Flere præmature fødsler hos førstegansfødende

Antallet af førstegangsfødende uden kendt risiko, der går spontant i fødsel mere end tre uger før beregnet termin, er steget markant. Det viser et registerstudie over de seneste 10 års fødsler. Årsagen til stigningen er ikke kendt, men der er flere hypoteser i spil.

99,8 procent af samtlige fødsler registreret i Danmark i perioden 1994 til 2004 indgår i en ny undersøgelse(1) af, hvor mange der føder før tiden defineret som mere end tre uger før den fastsatte termin. Undersøgelsen er publiceret i British Medical Journal i februar 2006.
Tallene viser, at antallet af fødsler inden 37. graviditetsuge er steget med 22 procent på de ti år, som undersøgelsen dækker.

I 1995 blev 5,2 procent født for tidligt. I 2004 var tallet oppe på 6,3. I den samme periode er flere af de kendte risikofaktorer for præterm fødsel ligeledes steget, og kan derfor give en del af forklaringen på det voksende antal præterme fødsler. Til de kendte risikofaktorer hører kunstig befrugtning, høj alder hos moderen, flerfoldsgraviditet samt primi- og multiparitet. Rygning forårsager også en øget risiko for præterm fødsel, men andelen af gravide rygere er faldet over perioden.

De mest opsigtvækkende tal finder man i gruppen af førstegangsfødende uden kendt risiko for at gå i fødsel før tiden. I undersøgelsen har man defineret denne gruppe som førstegangsfødende, der er blevet spontant gravide, er mellem 20 og 40 år, venter eet barn og går spontant i fødsel. Kun kvinder, der stammer fra Europa, indgår i denne gruppe.

Tallene viser en stigning på 52 procent i antallet af præterme fødsler i gruppen. I 1994 fødte 3,8 procent af de førstegangsgravide med lav risiko for tidligt. I 2004 drejede det sig om 5,7 procent.

Stress. En mulig forklaring
Forklaringen på stigningen i antallet af for tidlige fødsler i lavrisikogruppen findes ikke, men holdet bag registerundersøgelsen foreslår, at det kan hænge sammen med stress. Afspejler stigningen i antallet af for tidlige fødsler et stigende stressniveau hos kvinder, der forsøger at få job og familieliv til at hænge sammen? spørger forfatterne i undersøgelsen.

– Vi aner det faktisk ikke, og vi har ikke nogen dokumentation for at stress er årsagen eller en af dem, siger læge Ida Vogel, der er medforfatter til artiklen. Hun foretrækker dog at tale om ændring i livsstil. Grunden til, at vi griber fat i stress, eller rettere ændret livsstil, som en forklaringsmodel, er, at det er en faktor, der kan ændre sig over relativ kort tid — det vil sige inden for den tiårsperiode, som vi har undersøgt, forklarer Ida Vogel.
En anden årsag kunne være den forøgede eksponering for kemikalier, som denne generation af gravide har været udsat for gennem hele deres liv, foreslår Ida Vogel. En yderligere forklaring kunne være et øget antal infektioner, der også kan føre til præterm fødsel. Ud fra kliniske erfaringer mener Ida Vogel dog ikke, at denne forklaring holder.
I klinikken oplever vi ikke en betydende stigning i antallet af infektioner, hverken i form af bakteriel vaginose eller clamydia og studier underbygger heller ikke en sådan stigning, siger Ida Vogel.

Indførelse af ultralyd til bestemmelse af termin kunne have betydning for hvor mange, der kommer med i statistikken over præterme fødende. Undersøgelser har vist, at en ultralydbestemt termin ligger to til tre dage senere end en termin fastsat efter Naegeles regel. Forskydningen kan muligvis forklare en lille del af stigningen i antallet af for tidlige fødsler, men langt fra hele stigningen.

Mange sygemeldinger

Jens Langhoff-Roos, læge og førsteforfatter på artiklen, understreger også, at resultaterne fra registerundersøgelsen ikke alene kan være med til at dokumentere årsagssammenhænge.

– Vi ved ikke, hvad der er årsag til stigningen. Det kan i princippet være ændrede spisevaner, der tilfører os nye bakterier, men en af årsagerne kan også være en tendens til, at kvinderne gerne vil leve op til alle krav, både arbejdsmæssigt og privat, når de bliver gravide, siger Jens Langhoff-Roos.

Derfor oplever mange obstetrikere, ifølge Jens Langhoff-Roos, at et stigende antal kvinder afviser at drosle ned for de jobmæssige forpligtelser – selvom de ikke har det godt.

– Før i tiden var der nogle ting, man ikke kunne, når man var gravid. Man lyttede til jordemoderen, når hun sagde, man skulle sætte farten ned. Den autoritet er mindre stærk i dag på godt og ondt, siger Jens Langhoff- Roos.

Det vides ikke, om det ville forebygge stigningen af for tidlige fødsler, hvis flere kvinder blev fraværsmeldt i kortere eller længere perioder af graviditeten. Opgørelser fra Danmarks Statistik og Socialministeriet over refusion af dagpenge viser, at mellem 35 og 50 procent af alle gravide er fraværsmeldt i en periode af graviditeten ud over den lov- eller overenskomstbestemte graviditetsorlov. En undersøgelse gennemført af læge Agnete Tophøj i starten af 90’erne viser, at gravide i offentlig ansættelse og med overenskomstmæssig ret til otte ugers orlov før fødslen, havde de fleste og længste perioder af fraværsmelding i graviditeten.

Resultat af den danske registerundersøgelse skal i løbet af kort tid sammenlignes med tal fra Norge og Sverige. Forskerne håber, at det kan bringe dem nærmere på en forklaring på stigningen og være med til at give svar på, hvordan man forebygger for tidlige fødsler.

1. ’Spontaneous preterm delivery in primiparous women at low risk in Denmark: Population based study’. Af Jens Langhoff-Roos, Ulrik Kesmodel, Bo Jacobsen, Steen Rasmussen og Ida Vogel. British Medical Journal 23. februar 2006.