Tendensen er klar: Flere og flere jordemødre henvender sig til Jordemoderforeningen med stressproblemer. Og flere mister deres job pga. stress.
Jordemoderforeningen har ikke et fuldt overblik over antallet af stressramte jordemødre, da en del sager behandles lokalt, men foreningen har de seneste to år oplevet betydeligt flere henvendelser fra jordemødre, der er så påvirkede af deres arbejdssituation, at de må langtidssygemeldes med stress. Det er fortrinsvist et højt arbejdstempo og indgriben i jordemødrenes fritid, der går igen hos jordemødrene, der typisk har været under massivt pres gennem længere tid, før filmen knækker, og de fra den ene dag til den anden må melde fra på jobbet.
– Fælles for vore stressramte medlemmer er, at de føler, de er tvunget til at gå på kompromis med deres faglighed. Det er især det høje tempo, der stresser. Jordemødre er vant til at have mange bolde i luften, men nu er der flere, der oplever, at de måske er på kanten til ikke at gribe dem alle, siger Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen og fortsætter:
– Jordemødre har sjældent tid til faglig fordybelse og går hjem fra job med følelsen af, at arbejdet ikke blev afsluttet på en tilfredsstillende måde. På fødestuen er der ikke tid til at knytte de ender, der skal knyttes på et fødselsforløb. Man når næppe at sikre sig, at alt er i orden på fødestuen efter en fødsel, før man må halse videre til den næste fødende.
Det bliver kun til et par hurtige beskeder til de nybagte forældre, og så er det videre i teksten.
I farezonen
Det er i grove træk to grupper af jordemødre, som er i farezonen for en stresssygemelding, fortæller Sanne Aakermann Østrup, jurist og sagsbehandler i Jordemoderforeningen. Når et medlem kontakter foreningen i forbindelse med en stresssygemelding, vil det oftest være Sanne Aakermann Østrup, hun kommer i kontakt med.
– Den ene er de helt unge, nyuddannede, som oplever et enormt pres som følge af personalemangel, samtidig med at de er nye i rollen som selvstændigt arbejdende jordemødre. I den anden gruppe finder man den erfarne jordemoder med mange års anciennitet og erfaring, fortæller Sanne Aakermann Østrup.
Den erfarne jordemoder er sandsynligvis både samvittighedsfuld, vellidt og anerkendt af kolleger og ledelse for sin dygtighed og professionalisme. Hendes børn er halvstore, så der er ro på hjemmefronten. Hun er ikke presset af hverken vuggestuetider eller lukkedage i børnehaven, men kan blive et par timer længere på jobbet, hvis situationen kræver det.
Hun har typisk været med til lidt af hvert i løbet af karrieren, men har tilsyneladende kunnet klare presset. Hun er indbegrebet af ro udadtil, og forventer også af sig selv, at hun er typen, der kan mestre enhver kritisk situation, der måtte opstå på vagten.
Alligevel oplever hun en dag, hvor hendes krop ikke vil mere. Ofte er det en enkelt episode, der udløser sammenbruddet. Ingen har set det komme. Mindst af alle hende selv.
Nedsat tid får flest tilbage
Nogle medlemmer ringer direkte ind til Jordemoderforeningen og fortæller, de er stresssygemeldte.
– Vi fortæller dem, at de efter de gældende sygedagpengeregler vil blive indkaldt til en omsorgssamtale med deres nærmeste leder. Og så opfordrer vi dem i øvrigt til at gå til deres tillidsrepræsentant, som kan guide dem gennem reglerne og bistår dem i forbindelse med omsorgssamtalen, fortæller jurist Sanne Aakermann Østrup.
Omsorgssamtalen finder sted efter to-tre ugers sygdom. Formålet er at skabe klarhed over, hvordan man får medarbejderen tilbage i job. Det er Jordemoderforeningens erfaring, at samtalerne håndteres meget forskelligt.
Når forløbet er bedst, søger lederen ved denne lejlighed at involvere medarbejderen i processen og spørger ind til, hvad der skal til for, at vedkommende igen vil trives i sit job.
– Desværre hører vi ofte, at der bliver lagt pres på den syge. Hun får at vide, at de ikke kan undvære hende, og at hendes fravær går ud over kollegerne, fortæller juristen.
Den sygemeldte har ikke pligt til at oplyse arbejdspladsen om sygdommens karakter, men arbejdsgiveren kan bede hendes læge om en såkaldt mulighedserklæring. Det indebærer, at arbejdsgiveren, lægen og den sygemeldte i fællesskab skal formulere en aftale, der præciserer, hvordan den syge skal hjælpes tilbage i jobbet. Og her tænkes primært på nedsat tid.
Det er Jordemoderforeningens erfaring, at en blid opstart får flest tilbage i job.
Den type stress, man hyppigst møder hos Jordemoderforeningens medlemmer, tangerer nærmest udbrændthed. De er flade på alle batterier, som Sanne Aakermann Østrup formulerer det. Derfor duer det heller ikke at møde ind på treholdsskift fra dag et.
– Hvis man skal fastholde den stressramte jordemoder i jobbet, må hun i starten tilbydes andre opgaver i afdelingen end direkte fødselsarbejde. Hun kan for eksempel starte nogle timer i en dagvagt og gradvist øge sin tilstedeværelse, og hun skal hele tiden være i dialog med sin leder, så de sammen kan vurdere, hvilke arbejdsopgaver hun er parat til at påtage sig. Hvis hun tager for hårdt fat for hurtigt, er der stor risiko for, at hun går ned med stressigen, og så er det ikke sikkert, hun er i stand til at vende tilbage, siger Sanne Aakermann Østrup.
På mange arbejdspladser er der fokus på at forebygge svære psykiske belastninger hos medarbejderne. Formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo opfordrer til, at dette fokus øges.
– Jeg kan foreslå, at arbejdspladser som minimum sørger for supervision og for at lægge opgavemængden til rette, således at opgaverne ikke overstiger den formåen, man med rimelighed kan forlange. Det er fuldstændig uacceptabelt, at man sætter for lidt tid af til frokost og pauser i konsultationen, at man bliver ringet op i tide og i utide om ekstravagter, at man skal frygte, om man kan gå til tiden og hente sine børn – eller at alt kommer til at handle om her og nu opgaver, så jordemødre oplever, at faglig videreudvikling sættes på pause, siger hun.