Lone Hvidman var som overlæge ved fødeafdelingen i Aarhus med til at træffe beslutning om ikke umiddelbart at indføre STAN, da firmaet Neoventa for godt ti år siden var rundt på de danske fødesteder og fortælle om teknikken. I 2014 bidrog hun sammen med den engelske obstetriker Philip J. Steer med en kommentar i et tema om STAN versus CTG i Acta Obstetricia et Gynecologica. I kommentaren konkluderer de to forfattere, at STAN mindsker behovet for scalp-pH, men at der ellers ikke er forskelle i udkomme hos barnet eller i kejsersnitsfrekvens.
Lone Hvidman siger selv, at hun har ry for at være ”anti-STAN”, men sådan vil hun helst ikke fremstilles. Fravalget af STAN på det store østjyske fødested er snarere et udtryk for prioritering. For STAN er et kompliceret system, der har sine begrænsninger og det kræver kæmpe investering i uddannelsesdelen.
– Når man indfører noget nyt, og folk skal gøre noget andet, end de plejer at gøre, så kræver det uddannelse, træning og opfølgning, siger hun og præciserer, at det ikke er gjort med et kursus.
– Vi har rigtig gode resultater med CTG og scalp-pH og er bekymrede for at få et dårligere udkomme for børnene, hvis vi indfører STAN, uden at have de tilstrækkelige ressourcer til at sikre implementering af metoden, siger hun.
– Med indførelse af STAN skal teknikken monitoreres, der skal følges op individuelt og den enkelte læge og jordemoder skal have tilbagemeldinger, når de har brugt teknikken. Og det koster mange ressourcer, siger Lone Hvidman.
Havde STAN vist sig at være den optimale måde at identificere fostre med iltmangel på, så havde prioriteringen naturligvis været anderledes. Men den perfekte metode til fosterovervågning er endnu ikke opfundet.
– Jeg anerkender, at der med STAN er brug for at lave færre scalp-pH’er, der kan være et ubehageligt indgreb for kvinden og desuden koster lægetid. Vi har ved at bruge CTG kombineret med scalp-pH og -lactat, mindst lige så gode resultater for udkomme og instrumentelle forløsninger, som afdelinger, der anvender STAN, siger hun.
Uddannelse, uddannelse, uddannelse
Fødeafdelingen i Århus fortsatte altså med kun at bruge CTG kombineret med måling af fostrets scalp-pH, men der blev sat ind på at forbedre jordemødres og lægers viden om fosterfysiologi og færdigheder i at tolke CTG-kurverne.
– Vi erkendte, at der var et problem med tolkning af CTG’en og begyndte at udvikle et undervisningsprogram, og vi var allerede i gang med uddannelsesprogrammet, før STAN tog fat i de danske fødeafdelinger, fortæller Lone Hvidman. Undervisningsprogrammet omfatter teori om fosterfysiologi og CTG-tolkning samt en række cases fra det virkelige liv. Det er et interaktivt e-læringsprogram, der i øvrigt har dannet udgangspunkt for Sikre Fødslers e-læringsprogram, som er det, afdelingen anvender nu. Jordemødre og læger, der arbejder med fødsler, opdateres hvert år i CTG-færdigheder.
– Løbende undervisning i de teknikker, man bruger, er afgørende for resultaterne. Og det er desuden vigtigt, at der er en jordemoder tilstede ved fødslerne, som kan tolke resultaterne korrekt. Og ikke mindst, så er det vigtigt, at vi har en fælles erkendelse af, at det ikke altid er nemt at tolke en CTG, siger hun.