Det krævede ikke mange minutters overvejelse, da Nan Linstow stak hovedet inden for hos naboen hjemme i Marstal på Ærø.
– Du har veer, konstaterede den rutinerede ø-jordemoder og sendte fluks den kommende far ned til færgen, for at holde den tilbage. Vist kan man føde på Ærø, men ikke når barnet ligger med numsen nedad, som tilfældet var her – så må man til Svendborg, hvor lægeekspertisen holder til.
Planmæssig færgeafgang var 12.50 og klokken var 12.45 da den begyndende fødsel blev konstateret. Ti minutter efter ankom højgravide Linka og jordemoderen til færgen. 13.30 kom en dreng, 2.700 gram 49 cm lang til verden på færgens handicaptoilet, sydvest for Strynø efter en ganske udramatisk sædefødsel. 14.00 gik mor med barn i favn og skibskokkens forklæde som bind fra borde.
– Da vi kom ud fra færgen og ind i den tilkaldte ambulance, mærkede jeg pludselig, at jeg var brugt op, fortæller Nan Linstow, der ved et tilfælde blev jordemoder for 38-årige Linka. Heldigvis var ambulancen udstyret med to friske jordemødre, så Nan satte sig for enden af båren og lyttede bare til den muntre snak om den vel overståede fødsel.
– Men det var en fed oplevelse og fødslen gik bare helt uden problemer. Det mest problematiske var, at vi allerede havde brugt skibets last af viskestykker, da barnet blev født, så vi måtte putte ham under mors trøje. Der var rigelig varmt, blandt andet fordi den elektriske håndtørrer gik i gang, når jeg kom for tæt på den. Det var lidt stressende, siger jordemoderen.
Dobbelt omvendt fødsel
Det var i forvejen en usædvanlig dag for den lille færge mellem Ærø og Langeland og dens besætning. Normalt er der kun få passagerer med, men denne dag var færgen fyldt til bristepunktet på grund af pinsen.
– Jeg nåede lige at gribe en pose med et sug, to navleklemmer og et par handsker, før vi tog hjemmefra – bare for en sikkerheds skyld – men ellers havde vi ikke noget. Men da Linka målbevidst bevægede sig mod færgens handicaptoilet, fik jeg en klar fornemmelse af, at vi slet ikke nåede til Svendborg før fødslen.
Et forsøg på at få den fødende kvinde til at udsætte projektet ved at gispe sig i land blev også hurtigt opgivet, og kort tid efter kom en lille numse til syne.
– Min første tanke da jeg så kroppen hænge var, at den var forkert roteret, fordi jeg ikke kunne se den hårgrænse, vi lærer skal være synlig, før vi hjælper resten af barnet ud. Men vi er så vant til at kvinden ligger på ryggen og føder underkropstillinger, at det er svært at forestille sig, hvordan de ser ud når hun står. Og der ser man altså en hage, når man står bag ved kvinden.
Så der blev ikke brug for nogen fine håndgreb, da Linka i næste pres fødte og svingede den nyfødte op på det solide puslebord, der havde tjent til støtte under pressearbejdet.
Kokkeforklæde
Stemningen på færgen var lettere forvirret, da Nan kort efter fødslen forlod handicaptoilettet for at gå på jagt efter en saks til navlestrengen. Hvad foregik der på det toilet?
– Jeg gik op på broen og fortalte styrmanden, at der var født en dreng, og at både mor, far og barn havde det strålende. Han fortalte det videre over højtaleren og alle passagererne klappede, fortæller Nan.
– Jeg fandt en saks, som jeg tørrede af i de par dråber klorhexidin jeg havde fået til at spritte toilettet af med, da vi kom. Til gengæld kunne jeg ikke opstøve et bind blandt det kvindelige personale. Men vi fik et kokkeforklæde, lagde det sammen et par gange, så fungerede det som bind, fortæller jordemoderen, der til planlagt ankomsttid forlod færgen sammen med den lille familie.