| I sidste nummer af Tidsskrift for Jordemødre fortalte sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) om regeringens udspil til en sundhedsreform. I denne artikel fortæller Flemming Møller Mortensen, der er sundhedsordfører i Socialdemokratiet, om deres udspil på sundhedsområdet – Tid til omsorg – overfor regeringens udspil. ’Tid til omsorg’ findes på www.socialdemokratiet.dk |
Allerede i oktober sidste år fremlagde Socialdemokratiet sit bud på, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal se ud. Socialdemokraternes sundhedsudspil ligner på flere punkter den sundhedsreform, som regeringen fremlagde et par måneder senere og som regeringen og DF har indgået aftale om.
Alligevel kom Socialdemokraterne aldrig tilbage til yderligere forhandlinger om en sundhedsreform. Forhandlinger, som de var inviteret til på baggrund af regeringens udspil til en reform. En af årsagerne til at de socialdemokratiske forhandlere og regeringen ikke kunne komme videre sammen, var kravet om, at regionerne skulle nedlægges
– Vi vil ikke være med til at nedlægge demokratisk valgte regionsråd. Det vil svække demokratiet og lave en centralisering af beslutningerne i sundhedsvæsnet, siger Flemming Møller Mortensen, der er socialdemokratisk sundhedsordfører.
Men på flere andre områder stemmer socialdemokraternes sundhedspolitiske visioner overens med regeringens.
– Hele Folketinget er enige om at der skal være sammenhæng og nærhed i sundhedsvæsnet. Vores sygehuse er pressede og den demografiske udvikling gør, at vi helt sikkert ved, at der kommer flere ældre patienter, som hospitalerne og primærsektoren både fagligt og organisatorisk skal kunne sikre kontinuitet, der betyder meget for alle patienter. På de sundhedspolitiske områder, der omfatter sammenhæng og nærhed, er det socialdemokratiske udspil og regeringens udspil ret ens og jeg vurderer, at vi på de områder med meget stor sandsynlighed kunne nå frem til brede politiske aftaler, siger Flemming Møller Mortensen.
Der er økonomi til forskel
Når socialdemokratiet alligevel relativt hurtigt forlod forhandlingerne, handler det om mere end nedlæggelse af regionsrådene. Først og fremmest er der ikke klarhed over økonomien i regeringens sundhedsreform, mener den socialdemokratiske sundhedsordfører og bruger det som eksempel på, at der faktisk er stor forskel mellem rød og blå blok på Christiansborg
– Der er for eksempel forskel på, hvor mange penge, man vil bruge på sundhedsvæsnet.
Vi har i S fremlagt vores forslag til økonomi og sagt, at der som minimum skal en økonomi til, der dækker den demografiske udvikling. Vi har forsøgt at få sundheds-, stats- og finansministeren til at forklare, hvordan deres sundhedsreform økonomisk hænger sammen. Men det har vi ikke kunnet få et svar på, og det har sundhedsøkonomerne heller ikke, siger Flemming Møller Mortensen.
Hvis reformen er underfinansieret, risikerer det at få afsmittende virkning på blandt andet ansættelse af personale, som reformen lægger op til
– I kraft af at vi ikke kan få vished over økonomien, så kan vi ikke være sikre på, at der er råd til at ansætte mere sundhedsfagligt personale. Og hvis, der så skal ansættes nogle, kommer der så til at ske besparelser andre steder i sundhedsvæsnet? Den økonomiske usikkerhed kan også få konsekvenser for uddannelse af sundhedsfagligt personale, siger Flemming Møller Mortensen.
Fødslen og barslen
Både regeringen og Socialdemokratiet stiller det nemt kommunikerbare forslag, at mødre og børn skal have ret til to dages indlæggelse på hospital i dagene efter fødslen. Hvor regeringen lægger op til, at retten kun skal gælde førstegangsfødende, mener S, at alle skal have den ret.
– Det har været en pudsig oplevelse, at da vi fremlagde vores udspil i oktober, så var der adskillige punkter, som de ikke kunne forstå, blandt andet det om ret til indlæggelse i barsel. Men da deres udspil kom i januar, så var der flere punkter, der til forveksling lignede vores. Blandt andet det om barsel, siger sundhedsordføreren.
Tidsskrift for Jordemødre: Men er lovmæssig ret til to dages indlæggelse den bedste måde at sikre den gode start på barslen?
– Vi synes, at det er et meget håndgribeligt kvalitetsløft til nye familier, der har behov for tryghed og faglig ekspertise. Og det er helt sikkert, at der følger penge med tilbuddet. Det er ikke sådan, at vi vil reducere i basisnormeringen på en fødegang for at kunne have personale på et barselafsnit.
Tidsskrift for Jordemødre: Hvis man som i fx Herning har gode erfaringer med et finmasket ambulant tilbud, kan de så kanalisere pengene over i et forbedret ambulant tilbud, så endnu flere tiltrækkes af det?
– Ingen skal tvinges til at være indlagt i to døgn, hvis de ikke kan se et formål med det. Det er et frit tilbud. Hvis behovet ikke er stort, skal kapaciteten heller ikke være det. Det er ikke et spørgsmål om enten eller, siger sundhedsordføreren.
Nærhospitalerne
Begge fløje foreslår, at der oprettes steder uden for sygehusene, hvor borgerne kan henvende sig ved behov for sundhedsfaglig rådgivning og behandling. Regeringen kalder stederne i deres version for sundhedshuse, mens socialdemokraterne har døbt deres for nærhospitaler. I begge tilfælde er intentionen at bringe diagnostik, behandling og rehabilitering tættere på borgerne.
Socialdemokraterne forestiller sig at et antal nedlagte lokale sygehuse skal omdannes til nærhospitaler, der skal oprettes i samarbejde med regionerne og kommunerne. Hvor mange nærhospitaler, der skal være, kan sundhedsordføreren ikke give et bud på.
– Nærhospitalet skal placeres i samarbejde med regionerne og kommunerne, der skal beslutte hvilke funktioner, der skal puttes i dem. Nærhospitalet skal også have regionale funktioner – altså udskudte sygehusfunktioner. De kan stå for røntgen, dialyse, blodprøvetagning, scanninger og de kan huse jordemoderkonsultationer. Og også praktiserende læger, forklarer sundhedsordføreren.
Tidsskrift for Jordemødre: I nævner ofte jordemoderkonsultationen som et eksempel på en funktion, der kan ligge i et nærhospital. Hvad er den sundhedsfaglige vision i at flytte jordemoderkonsultationer ud i nærhospitalerne?
– Befolkningen får et sted i nærområdet, hvor de kan komme, når de har behov for en sundhedsydelse. De ved, hvor de skal henvende sig, hvis de har brug for en praktiserende læge, en sundhedsplejerske, en hjemmesygeplejerske. Eller en jordemoder, forklarer Flemming Møller Mortensen.
Den socialdemokratiske sundhedsordfører ser ikke umiddelbart for sig, at nærhospitalerne skal rumme fødeklinikker.