Fælles identitet er vigtig

Hvad har jordemødre og bibliotekarer til fælles? En hel del og nok til,at deltagerne på Landskonferencen lyttede opmærksomt, da Bibliotekarforbundets formand berettede om, hvordan bibliotekarerne arbejder for fælles identitet i en differentieret profession

Hvad bliver man, når man læser på Danmarks Biblioteksskole? Man bliver bibliotekar. Og hvor er man ansat som bibliotekar? På et folkebibliotek eller måske på et forskningsbibliotek.

Den traditionelle opfattelse af, hvad en rigtig bibliotekar er og hvad hun laver, lever stadig. Ikke kun i den brede befolkning, men også blandt bibliotekarerne, der er organiseret i Bibliotekarforbundet. Pernille Drost er formand for forbundets 5.500 medlemmer og en varm fortaler for, at de studerende på uddannelserne i København og Aalborg ikke stopper, når de kan kalde sig bachelorer, men fortsætter frem til en kandidatgrad. Den toårige kandidatoverbygning, der kan tages på en af de to biblioteksskoler eller på et universitet, har radikalt været med til at ændre sammensætningen af forbundets medlemmer og udbuddet af jobs. Men differentieringen har også været en udfordring for den fælles faglige identitet blandt forbundets medlemmer.

– Tidligere var vi enten ansat på et folkebibliotek eller på et forskningsbibliotek. I dag kalder vi os akademikere med speciale i kommunikation, og vi spreder os langt mere end før og har også ansættelser i den private sektor. Samtidig udfordres vi af magistre, der får ansættelse på folkebiblioteker og andre akademikere, der arbejder som bibliotekarer, fortæller Pernille Drost.

Fra FTF til AC
Funktionærernes og Tjenestemændenes forbund, FTF, og ind i Akademikers Centralforening, AC. Skiftet var svært for mange at sluge. Medlemmerne var fortsat identitetsmæssigt tættere forbundet med den afgrænsede professionsuddannelse, de havde taget og som havde ført til ansættelse i kommunernes folke- og skolebiblioteker. Det er fortsat sådan, at 3.000 ud af forbundets 5.500 medlemmer er ansat i kommunerne.

Et mislykket forsøg på at få vedtaget et nyt navn til det akademiske forbund mislykkedes til Pernille Drosts store ærgrelse. Efter opfordring fra de privatansatte i Bibliotekarforbundet foreslog hun at ændre forbundsnavn til ’Viden og kultur’ med undertitlen ’Bibliotekarforbundet’, men forslaget om navneændring blev forkastet med stort flertal — også blandt de privatansatte.