Vejledning om regionale familieambulatorier
Sundhedsstyrelsen har udgivet en ny vejledning om oprettelse af regionale familieambulatorier, som skal varetage forebyggelse og behandling i forhold til gravide med et risikoforbrug af alkohol eller andre rusmidler.
Familieambulatorierne er et regionalt supplement til kommunernes indsats. De bemandes med tværfaglige teams af bl.a. læger, socialrådgivere og psykologer, som også kan trække på andre specialfunktioner i sygehusvæsnet.
Erfaringer gennem en årrække fra familieambulatoriet på Hvidovre Sygehus er indgået i udviklingen af ordningen. De er tidligere beskrevet i Sundhedsstyrelsens publikation ’Omsorg for gravide og småbørnsfamilier med rusmiddelproblemer’ (findes på www.sst.dk). Folketinget besluttede sidste år at afsætte ca. 33 millioner kroner årligt fra 2008 til 2011 til oprettelse af familieambulatorier efter Hvidovremodellen i alle regioner.
*Vejledning nr. 49 af 30/06/2009. Offentliggjort 2. juli 2009. Findes på www.sst.dk.
Forberedelse til fødsel og effekt på epiduralfrekvensen
Et svensk studie* har undersøgt hvorvidt forberedelse med fokus på naturlig fødsel og åndedræts- og afspændingsøvelser sammenlignet med konventionel forberedelse med fokus på fødsel og forældreskab uden åndedræts- og afspændingsøvelser har indflydelse på brugen af epiduralblokade.
Studiet er et kontrolleret randomiseret multicenterstudie, hvor 16 klinikker og 43 jordemødre startede med at deltage. Jordemødrene blev alle uddannet på samme måde, så de kunne undervise ens. Af forskellige årsager var der otte af disse jordemødre, der trak sig fra studiet. I alt deltog ca. 1.000 kvinder og 900 mænd i studiet. De to grupper ’forberedelse til naturlig fødsel’ og ’forberedelse til standard fødsel’, var sammenlignelige. De gravide og deres mænd blev undervist i grupper af de uddannede jordemødre.
Resultaterne viste, at epiduralfrekvensen i begge grupper var 52 procent og der var ingen signifikant forskel i oplevelse af fødsel eller efterfødselsreaktioner, hverken hos kvinder eller mænd. Konklusionen er, at forberedelse til naturlig fødsel med åndedræts- og afspændingsøvelser, psykoprofylakse, ikke mindsker brugen af epiduralblokade og det påvirker heller ikke oplevelsen af fødsel eller efterfødselsreaktioner i tiden lige efter fødslen hos førstegangsforældre sammenlignet med konventionel forberedelse uden psykoprofylaktisk træning.
*Effects of natural childbirth preparation versus standard antenatal education on epidural rates, experience of childbirth and parental stress in mothers and fathers: a randomised controlled multicentre trial. M Bergström, H Kieler, U Waldenström.
Rygning i graviditeten kan give overaktive børn
Gravide, der ryger mere end ti cigaretter om dagen, øger risikoen for at få et barn med hyperaktiv karakter med 32 procent. Det viser en ny norsk undersøgelse* foretaget på den norske mor-barn kohorte.
Undersøgelsen omfatter 22.545 gravide kvinder og deres børn. Data om alkoholforbrug, psykiske lidelser, uddannelsesniveau, civil status, fødselsvægt og præmatur fødsel fra det medicinske fødselsregister indgår i undersøgelsen. Forskerne har dermed forsøgt at undgå faktorer, der kunne påvirke undersøgelsen af sammenhæng specifikt mellem rygning og forekomsten af hyperaktiv adfærd.
Børnenes adfærd blev vurderet da de var 18 måneder gamle, hvor mødrene blev bedt om at svare af- eller bekræftende på en række udsagn som ”barnet slår andre”, ”barnet skifter hurtigt fra en aktivitet til den næste” og ”barnet kan ikke sidde stille, er urolig eller overaktiv”. Mødrene havde mulighed for at graduere svaret som ’aldrig’, ’altid/ nogle gange’ eller ’passer godt/ ofte’.
Mødrene var i graviditetsuge 17 blevet spurgt om de røg og igen ved indlæggelse til fødsel.
86,9 procent af de gravide røg ikke under graviditeten. 9,4 procent røg mellem en til ni cigaretter dagligt og 3,8 procent røg mere end ti cigaretter dagligt.
Undersøgelsen viste, at blandt mødre, der ryger mere end ti cigaretter om dagen, er risikoen for at få et barn med overaktiv adfærd forøget med 32 procent.
Den norske undersøgelse understøtter resultater fra andre studier, der viser, at rygning kan påvirke barnets adfærd, siger Karin Asmussen, jordemoder, sundhedskonsulent i Region Midt og Jordemoderforeningens ekspert på området.
Hun mener, at der er en logisk sammenhæng mellem nikotinpåvirkning og adfærd — også når det handler om fostre og børn.
– Nikotin har en psykoaktiv virkning på hjernen hos voksne, så hvorfor ikke på fosteret, der udsættes for nikotin, siger Karin Asmussen og understreger, at rygning er et konkret udtryk for den sociale ulighed, vi ser vokse i disse år.
*Stene-Larsen KS, Borge AIH, Vollrath ME. Maternal smoking in pregnancy and externalizing behaviour in 18-month-old children: Results from a population-based prospective study. J Am. Acad. Child Adolesc. Psychiatry; 48: 283-289.
Motion øger ikke gravides risiko for at føde for tidligt
Ny stor registerundersøgelse understøtter den officielle anbefaling til gravide om at dyrke motion.
Kvinder, der dyrker motion i graviditeten, har tilsyneladende ikke øget risiko for at føde før tiden. Tværtimod er de lidt mindre tilbøjelige til at føde for tidligt end ikke-aktive kvinder. Det viser en stor dansk undersøgelse* af gravide kvinder.
Fysisk aktivitet har vist sig at have afgørende betydning i forebyggelsen af en række sygdomme og prioriteres derfor højt i både sundhedsfremme og sygdomsbehandling. Dette gælder også i svangreomsorgen, hvor fysisk aktivitet i graviditeten menes at have en positiv effekt på en række graviditetsudfald, fx præeklampsi og gestationel diabetes.Ydermere ledsages graviditet ofte af en vedvarende vægtøgning, som må formodes at kunne reduceres ved fysisk aktivitet i graviditeten. På baggrund af disse antagelser anbefales det i aktuelle retningslinjer i Danmark og en række andre lande gravide kvinder at være fysisk aktive stort set på niveau med den ikke-gravide befolkning. I Danmark anbefales minimum 30 minutters moderat motion om dagen.
Undersøgelsen, der er gennemført af jordemoder Mette Juhl, understøtter den officielle anbefaling, idet der ikke sås nogen øget risiko for for tidlig fødsel blandt kvinder, der dyrkede motion. Resultaterne stammer fra 87.323 graviditeter i den danske Bedre Sundhed for Mor og Barn kohorte, hvori der blandt andet findes detaljerede oplysninger om motion fra to forskellige tidspunkter i graviditeten. Oplysningerne er indsamlet via omfattende telefoninterviews i perioden 1996-2002 og er sammenkoblet med data om for tidlig fødsel fra Det Medicinske Fødselsregister. I analyserne er der taget højde for, at en række forhold kan være forskellige hos motionerende og ikke-motionerende kvinder, fx livsstilsvaner og uddannelsesniveau.
I undersøgelsen var de motionerende kvinders risiko for at føde for tidligt næsten 20 % mindre end hos kvinder, der ikke dyrkede motion, og det forhold var upåvirket af både mængden og typen af motion. Man kunne tænke sig, at motion kunne have forskellig effekt på forskellige grader af for tidlig fødsel, men i en delundersøgelse af hhv. ekstremt, meget og moderat for tidlige fødsler var der ingen nævneværdige forskelle, ligesom resultaterne heller ikke var mærkbart anderledes for tvillinge- og trillingegraviditeter.
*Juhl M, Andersen PK, Olsen J, Madsen M, Jørgensen T, Nøhr EA, Andersen AMN. Physical exercise during pregnancy and the risk of preterm birth: A study within the Danish National Birth Cohort. Am J Epidemiol 2008;167:869-866. Undersøgelsen og ovennævnte artikel er en del af jordemoder Mette Juhls ph.d.-afhandling.