Fagligt indstik: Studieunits skaber et godt studiemiljø

Et andet delmål er at skabe større forståelse og overblik for igangsættelsesprocessen hos de studerende og samtidig facilitere diskussion og kritisk refleksion over den information, vejledning og de kliniske procedurer, der aktuelt ligger til grund for praksis.

Forberedelser

Fasen fra idé til projektudvikling og implementering var forholdsvis kort. En afgørende faktor, for at dette var muligt, var, at vi i vores Akutmodtagelse for Gravide har jordemoder Pernille Hintze ansat, som udover at være jordemoder med stor erfaring i faget også er kandidat i pædagogisk antropologi. Pernille blev tovholder på projektet, og i samarbejde med hende og vicechef Susanne Mikkelsen fastlagde vi rammerne for vores studieunit – hele tiden med øje for at fastholde projektet meget afdelingsnært. Helt konkret forholdt projektgruppen sig derfor også til, hvor i afdelingen studieunit skulle placeres rent fysisk, hvor mange potentielle forløb, de skulle have ansvaret for, hvorledes forløbet blev afsluttet, og hvordan vi sikrede follow-up med de deltagende gravide. Hensigten var desuden, at vores studieunit skulle være stort set udgiftsneutral, hvilket lod sig gøre ved, at det var de studerende, samt Pernille som supervisor, der i projektperioden forestod alle afdelingens igangsættelser. Det er al patientinformation og -vejledning, dokumentation, sparring med relevante tværfaglige samarbejdspartnere, og som forestår selve igangsættelsesprocessen. Den enkelte studieunit består af to til tre jordemoderstuderende på 6. semester og forløber over en uge fra mandag til fredag. Fredagen, inden selve projektperioden opstartes, tilrettelægges som en intro til projektet. Her samles de studerende og Pernille og taler om den kommende uge, igangsættelser, vores informationsmateriale, artikler og viden om emnet, etik med videre. Denne dag er ikke udgiftsneutral, men vores erfaring er, at den er afgørende for projektets kvalitet. Den klæder de studerende på til det arbejde, der forventes af dem, og samtidig bliver de gensidige forventninger og Pernilles rolle som supervisor tydeliggjort. I vores opstartsfase har vi valgt, at studieunit udelukkende består af 6. semesterstuderende, idet de kender afdelingen og er trygge ved både procedurer og arbejdsgange, men ambitionen er, at de jordemoderstuderende på 4. semester ligeledes skal indgå i projektet.

Dagligdagen i projektet

“Faktisk rigtig rart med en del mere frihed, og man havde virkelig en fornemmelse af, at Pernille (supervisor) stolede på vores evner. Det var også virkelig fedt, at hun var så fleksibel og klar på at tage en faglig diskussion om en case, men også at tage os med ind til lægerne og støtte op om vores holdninger og skøn.”  (Jordemoderstuderende 6. semester)

De studerende har tre vagter i klinikken, som oftest ligger mandag-onsdag. Her starter dagen med et morgenmøde klokken 7:30, hvor dagens opgaver gennemgås, diskuteres og uddelegeres. Her er der tid til at sparre med hinanden og for eksempel aftale, om der er et forløb, man skal være to om. Desuden skal afdelingsjordemoderen adviseres om dagens igangsættelser og eventuelle patienter, som skal direkte på fødegangen til HSP. Ligeledes skal vagthavende obstetriker involveres ved behov, og der skabes derved muligheder for, at den studerende træner sine kommunikationskompetencer og gensidige faglige refleksioner. Det har været centralt for indholdet i vores studieunit, at der bevidst lægges et stort fokus på alt det, der ligger til grund for selve igangsættelsen Således består dagens opgaver både af den kliniske grav. prolong. undersøgelse af den gravide med fokus på vejledning og forberedelsen frem mod selve beslutningen om igangsættelse. I denne fase lægges der vægt på faglige overvejelser, grundig og fyldestgørende information med patienten i centrum og fælles beslutningstagen som et nøglebegreb. De studerende arbejder indgående med de patientinformationer vedrørende igangsættelse, der findes i afdelingen, herunder både skriftligt informationsmateriale og en video, der er tilgængelig online. Disse informationer danner sammen med den individuelle kliniske undersøgelse og samtalen med den jordemoderstuderende et samlet grundlag for den information, de gravide skal træffe deres beslutning vedrørende igangsættelse af fødsel ud fra. De studerende støder ofte på emner eller forhold i forbindelse med forløbet og i den efterfølgende follow-up, de vil undres eller reflektere over alene, i gruppen, med supervisor eller med patienten.

Anden del af dagen drejer sig om selve igangsættelsen af fødslen med overvejelser omkring metodevalg og differentiering af behandlingsforløb. I løbet af dagen bruger de studerende hinanden, hvor de gavmildt deler erfaringer og viden og samarbejder om de mere komplicerede forløb, mens Pernille som tovholder kontinuerligt følger forløbene og er tilgængelig til at sparre med.

Follow-up interview

“Jeg er endnu engang blevet gjort bevidst om, hvor stor en magt man har som sundhedsperson i forhold til igangsættelse, og hvor vigtigt det er, at man giver sig god tid til at give et grundigt informeret samtykke. Derudover synes jeg, at arbejdet med refleksionen på baggrund af det semistrukturerede interview var virkelig fedt og satte rigtig mange tanker i gang hos mig.” (Jordemoderstuderende 6. semester)

Når de tre dage i afdelingen er gået, afslutter de studerende forløbet med et follow-up interview med en af de igangsatte kvinder, der nu har født. Her stiller de studerende åbne spørgsmål til oplevelsen af vejledning og information inden igangsættelsen, omkring selve igangsættelsen og til slut til, hvordan det ideelle igangsættelsesforløb kunne se ud fra kvindens perspektiv. Interviewet foregår ud fra en interviewguide og foregår typisk på Barselsgangen. De studerende udfører ofte interviewet sammen, således at én studerende er den primære interviewer, mens den anden har mulighed for at komme med uddybende spørgsmål. De studerende får gennem interviewet en rammesat afrunding på deres forløb sammen med kvinden/familien og samtidig værdifuld indsigt i patientperspektivet. Det samlede forløb afsluttes med, at de studerende udarbejder en refleksionsrapport om projektforløbet. Refleksionsopgaverne byder på mange spændende og relevant perspektiver, fordi de studerende anskuer igangsættelsesprocessen med nye perspektiver og ofte udfordrer de normative retningslinjer med en mere udforskende og kritisk tilgang. Derved opstår der spændende diskussioner og debat om vores gængse metoder og informationsmateriale, som ikke kun involverer den lille studieunit, men også har en afsmittende effekt på afdelingen generelt.

Hvad får de studerende ud af en studieunit på akutmodtagelsen for gravide

“Det [studieunit] var helt perfekt ifølge mig. Det var så udviklende og løftende for min jordemoder-selvtillid at have mine “egne” gravide og bruge mine kompetencer selvstændigt.” (Jordemoderstuderende 6. semester)

Gennemgående for studieunit-forløbene (som tæller 25 forløb indtil videre) er, at de studerende er meget motiverede for at lære i disse rammer. De oplever en stor selvstændighed og tryghed med en fast mentor i ryggen, som har særligt dedikeret fokus og tid til sparring og spørgsmål:

“På fødegangen kan jeg på nuværende tidspunkt føle mig selvstændig meget af tiden, men i disse forløb var det på en helt anden måde, da jeg vitterligt var den eneste, som skulle se patienterne undervejs. Jeg følte mig mere selvstændig end nogensinde og mere sikker, da jeg konstant kunne gå ud og spørge om selv meget små ting.” (Jordemoderstuderende 6. semester)

Derudover udtrykker de fleste studerende i deres evaluering en stor styrke i samarbejdet med de andre studerende, hvor viden, usikkerhed, udfordringer og overvejelser diskuteres og deles i gruppen, og hvor en meningsfuld feedback kan være med til at motivere dem til at reflektere, tilegne sig mere viden og flere kompetencer:

“En virkelig god og lærerig uge. Det var dejligt at få mulighed for at arbejde selvstændigt i nogle trygge rammer og også virkelig rart at være og arbejde sammen med de andre studerende, det gav rigtig grobund for læring og refleksion.” (Jordemoderstuderende 6. semester)

De studerendes erfaringer fra ugen skaber også grobund for mere overordnede refleksioner om sammenhæng i patientforløbene og vores familiers oplevelser af hele deres fødselsforløb og dermed deres egen rolle som fagpersoner i mødet med familierne. En studerende beskriver:

“Jeg fik et generelt indtryk af pp-medforløbene og føler, at jeg bedre kan forstå, hvorfor mange af de fødende bliver så udmattede, trætte, udkørte og pressede, når de først når fødegangen. Jeg har således fået en større opmærksomhed på parrenes forløb på NOH.” (Jordemoderstuderende 6. semester)

Et større overblik generelt

“Igangsættelses-studieunit på vores akutmodtagelse for gravide har givet et stort kvalitetsløft, både i forhold til det enkelte patientforløb, men også i forhold til selve læringspotentialet for den enkelte studerende.” (vicechef Susanne Mikkelsen)

Ifølge vicechef Susanne Mikkelsen er AMG en akutafdeling med et stort patientflow, hvor igangsættelserne som en planlagt aktivitet til tider presses af akut aktivitet. Strukturen omkring studieunit er medvirkende til, at de studerende oplever et større læringspotentiale. De møder fagligt forberedte på baggrund af den undervisning, der er planlagt inden deres ophold på AMG, og forløbet strækker sig over en uge, hvor de gravide møder studerende, som er dedikerede til det enkelte forløb. De studerende har et afgrænset fokus og kan dedikere sig til den store vejledningsopgave, der ligger i at varetage det individuelle patientforløb.

“Den største effekt er, at vi er lykkedes med at skabe et koncept, hvor studerende skaber ro, kontinuitet og omsorg for en gruppe af vores gravide, og det giver sig helt klart til udtryk i, at vi oplever en stor selvstændighed hos de studerende, når de får en så specifik opgave at skabe et fællesskab omkring.” (Vicechef Susanne Mikkelsen)

Den positive effekt af studieunit ser tilmed ud til at være noget, de studerende kan tage med sig som en mere generel kompetence. Både studerende og jordemødre i afdelingen oplever, at vores studieunit bibringer de studerende en større selvstændighed, og denne selvstændighed bringer de studerende med sig ind i andre kontekster og kliniske opgaver.

“De studerende får større overblik generelt og over hele forløbet, og de bliver bedre til at kommunikere med den enkelte fødende og partner – de individualiserer deres vejledning.” (Jordemoder på fødegangen Kirsten Nygaard).

De kan altså anvende deres erfaring og de refleksioner, de har gjort sig i igangsættelsesforløbene mere generelt, og således bliver de studerende i stand til at trække specifikke læringsmål med sig i mere generelle jordemoderfaglige kompetencer. Vi oplever ligeledes, at arbejdet med igangsættelsesforløb har vakt en interesse for emnet hos de studerende, hvilket blandt andet har været med til at give inspiration til flere bachelorprojekter om emnet. Samtidig har forløbet skabt en større generel interesse for arbejdet med gravide i vores akutmodtagelse og endelig har det dedikerede fokus givet rum for mange faglige, dybdegående refleksioner og diskussioner – både internt hos de studerende i studieunit, men også generelt i vores afdeling. Og helt essentielt har der været god tid til familierne og kontinuitet under deres igangsættelsesforløb.