Fagligt indstik: Frafald og fastholdelse på jordmoderuddannelsen

Frafaldet på jordemoderuddannelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland steg op gennem 00’erne. Flere initiativer, der øger det faglige og det sociale tilhørsforhold, er sat i værk og ser ud til at virke. Nærværende studievejledning, tilskyndelse til socialt sammenhold og opmærksomhed på den store betydning, som en imødekommende kontaktjordemoder betyder, er blandt de områder, som den nordjyske uddannelse fokuserer på.

I disse år er der generelt stort fokus på frafald og fastholdelse af studerende. Temaet fylder i medierne, på uddannelsesinstitutionerne og således også på jordemoderuddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland, UCN.

Som studievejleder på jordemodermoderuddannelsen i Aalborg får jeg ofte henvendelser fra studerende, der er i tvivl, om studiet er det rette for dem. Min vejledning tager udgangspunkt i at hjælpe flest mulige studerende til at gennemføre uddannelsen, men samtidig også at støtte den enkelte i at træffe det for hende rigtige valg. Erfaringen viser, at der er vidt forskellige grunde til at overveje og i sidste ende vælge at afbryde uddannelsen. I denne artikel redegøres for den indsats, vi i jordemoderuddannelsen har gjort for at mindske frafaldet og begrundelserne herfor.

Frafaldets betydning
For den enkelte studerende er det ofte forbundet med store personlige omkostninger at nå til den erkendelse, at det rigtige valg er at afbryde uddannelsen. Derudover kan det at miste en medstuderende også virke demotiverende for de tilbageværende studerende og have en negativ effekt på uddannelsens studiemiljø.

Jordemoderuddannelsen tildeles midler efter antallet af studerende, der gennemfører, og derfor bliver spørgsmålet om frafald og fastholdelse også et økonomisk anliggende og fastholdelsesindsatser en god investering.

I 2013 blev krav om større besparelser vores anledning til i særlig grad at kigge på, hvordan vi kunne arbejde for at forbedre fastholdelsen. Dette blev starten på en nytænkning af studievejledning, som vi nu begynder at se resultaterne af.

Fakta om frafald
Statistikken for jordemoderuddannelsen i Aalborg viser, at der ikke var frafald i løbet af første studieår for hold, der startede i 2002 og 2003, mens frafaldet i løbet af første studieår på de to hold, der startede i 2015 lå på over 20 procent. Fra hold til hold er der dog store udsving i frafaldet, og det er uklart, hvordan frafald er opgjort gennem tiden. Først fra optaget i 2010/2011 er frafaldstallene kvalitetssikrede og opgjort efter en beskrevet standard i UCN. Der er dog ikke tvivl om, at frafald har været et stigende problem i de seneste 10-15 år.

Siden optaget 2010/2011 har frafaldet på første studieår på jordemoderuddannelsen ved UCN svinget fra 6,25 til 28,13 procent. Tager man et gennemsnit af alle årene (fraset den årgang, der endnu ikke har færdiggjort første studieår), lander man på 17,8 procent. I det lys må det ses som et skridt i den rigtige retning, at frafaldet på de seneste tre (og snart fire) hold, der har færdiggjort første studieår, har ligget rimelig stabilt på 9-12 procent.

Tiltag i uddannelsen
I de seneste fem år har vi gjort forskellige tiltag for bedre fastholdelse. Tiltagene retter sig dels imod den brede gruppe af studerende, særligt udsatte studerende og potentielle kommende jordemoderstuderende.

Tiltag rettet mod den brede gruppe af studerende For at fremme fastholdelsen havde vi en formodning om, at der var behov for at skabe en større bevidsthed om muligheden for studievejledning. Konkret placerede vi studievejlederkontoret centralt i forhold til de studerendes opholdssteder. Som studievejleder fik jeg en central rolle i studiestarten, hvilket betyder, at jeg opholder mig i undervisningslokalet ca. en gang ugentligt i starten af første semester og er et kendt ansigt for de studerende på alle semestre.

I den seneste studietilfredshedsundersøgelse fra 2017 angiver 90 procent (mod 67 procent i 2013), at de har let ved at få kontakt med studievejlederen. Tallet viser, at de studerende efter indsatsen generelt har oplevet studievejledningen tilgængelig.

Mange studerende oplever et unikt indbyrdes fællesskab, og de studerende har på eget initiativ etableret en søster-ordning, hvor ældre studerende stiller sig til rådighed for hjælp og vejledning til nye studerende. Vedligeholdelsen af de sociale relationer på holdet er dog vanskelig, når holdene spredes over store geografiske afstande på grund af klinikken, og det er min erfaring, at en del studerende føler sig ensomme og har svært ved at fastholde de sociale relationer med medstuderende under klinikperioderne.

Denne udfordring er imødegået ved indførelsen af holdsamtaler forud for de kliniske semestre, hvor holdet arbejder med, hvordan de i en klinisk periode kan tage hånd om hinanden og fastholde de sociale relationer.

Det er kendt, at jordemoderuddannelsen af mange studerende opleves presset. Derfor genindførte vi undervisning i studieteknik, således at de studerende hjælpes i gang med gode studievaner. Studieteknik handler både om at tilegne sig mest mulig viden og flest mulige kompetencer på den hurtigste måde, men det handler også om at komme til at trives i en uddannelse med et stort studyload og med meget forskelligartede krav. Studieteknik løser ikke den oplevede divergens mellem varighed af uddannelsen og læringskrav, men det kan have betydning for hurtigt at komme i gang med at lære på en hensigtsmæssig måde.

Tiltag rettet mod særligt udsatte studerende
På UCN har jordemoderuddannelsen traditionelt haft mange grønlandske studerende. Siden 2014 har vi gjort en særlig indsats for denne gruppe af studerende, som har særlige udfordringer i form af familiens afsavn, kulturforskelle og sprogvanskeligheder. Indsatsen har bestået i at samle de grønlandske studerende på tværs af hold og senest også på tværs af sundhedsuddannelserne til uformelle møder med henblik på erfaringsudveksling og netværksdannelse.

Som på de fleste andre studier, har vi også på jordemoderuddannelsen en gruppe af psykisk sårbare studerende. Nogle studerende har allerede forud for studiestart en diagnose, andre får symptomer på stress eller lignende undervejs i studiet og må sygemeldes i en periode. Det er min oplevelse, at studerende med psykiske lidelser kan have svært ved at opsøge hjælp, og her bliver det særligt vigtigt, at de studerende kender studievejlederen og kan føle sig tryg ved at henvende sig med henblik på vejledning eller specialpædagogisk støtte.

Vi har også i de seneste år haft fokus på, at alle, derikke består den ordinære prøve, opsøges og tilbydes studievejledning. De fleste benytter sig af dette tilbud, hvilket ofte bliver en anledning til at tale om studiet generelt og den studerendes læringsstrategier. Herved er der mulighed for at opspore problematikker på et tidligt stadie, hvilket giver større mulighed for afhjælpe det, som er svært.

Tiltag rettet mod kommende studerende
Vi kiggede også på vores praksis omkring optagelse og vurdering af ansøgninger. Dette har ført til, at motivationsbeskrivelse og erhvervserfaring har fået en større vægt end tidligere, hvorimod karaktergennemsnittet har fået en lidt mindre betydning.

For at øge forventningsafstemningen mellem uddannelse og ansøgere, ansatte uddannelsen i 2014 to studerende som studentervejledere. Studentervejledernes opgave er at udbrede kendskabet til jordemoderstudiet til kommende ansøgere. Gennem mailboks og sociale medier fortæller studentervejlederne om livet som jordemoderstuderende. Hensigten er at give ansøgere større indblik i, hvad uddannelsen indebærer og at kvalificere ansøgerens studievalg.

Viden om frafald og fastholdelse
Professionshøjskolen UCN indledte i 2015 et samarbejde med Rambøll i forhold til at undersøge fænomenerne frafald og fastholdelse nærmere og formulere en indsatsteori med henblik på det fremtidige arbejde.

Rambøll tog bl.a. udgangspunkt i den amerikanske forsker Vincent Tinto, der har forsket i frafald. Tinto viser, at der er mange faktorer, der spiller ind på en studerendes beslutning om at forlade uddannelsen. Dels er der tale om faktorer både forud for studiestart og undervejs i studiet, og dels foregår der et vigtigt udviklingsarbejde for den studerende både i det faglige system og i det sociale system.

Både faglig og social integration har en fastholdende effekt på den studerende. Faglig integration handler om, hvordan den studerende deler uddannelsens faglige værdier og identificerer sig med faget. Den sociale integration handler derimod om, hvordan den studerende deltager i det sociale miljø, hvilken kontakt den studerende har med andre studerende, og hvordan hun identificerer sig med fællesskaber på uddannelsen.

Tilhørsforholdet til uddannelsen er også et tema i en ny undersøgelse om fastholdelse og frafald på videregående uddannelser, foretaget af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Undersøgelsen viser, at oplevelsen af at høre til er en vigtig faktor for fastholdelsen. På udsagnet ”Jeg følte/føler indimellem, at jeg ikke hørte til på studiet”, svarer 70 procent af frafaldne fra en professionshøjskole ”i nogen grad” eller ”i høj grad” mod kun 22 procent af aktive studerende. Svarene tyder på et markant lavere tilhørsforhold på studiet blandt de studerende, der falder fra uddannelsen. Herudover fremhæves både studiestarten og dannelsen af sociale relationer på uddannelsen som vigtige elementer for fastholdelsen.

Samme undersøgelse viser, at det især for professionsuddannelser inden for sundhedsområdet har betydning for den studerendes beslutning om at forlade uddannelsen, om uddannelsen fører til et job, man ønsker sig. I undersøgelsen svarer 58 procent af de frafaldne studerende fra en sundhedsfaglig professionsuddannelse, at det job, uddannelsen førte til, ikke var noget for dem, og at dette havde betydning for beslutningen om at forlade uddannelsen.

At både faglig og social integration har stor betydning for jordemoderstuderende, bekræfter både studievejledningssamtaler med studerende/frafaldne studerende og et kandidatspeciale omhandlende jordemoderstuderendes trivsel skrevet af Christine Hald Christensen. Af samtaler med studerende erfarer jeg, at det at føle sig velkommen og inviteret ind i jordemødrenes praksis har en meget stor betydning for den nye jordemoderstuderende. Allerede på 1. semester, efter de studerende har været i 14 dages introduktionsklinik, møder jeg studerende, der er frustrerede over, at jordemoderen virkede uinteresseret eller i værste fald modvillig i forhold til at have dem med. Omvendt møder jeg også studerende, der føler sig beærede over, at blive indbudt til at deltage i det faglige fællesskab til trods for, at de kun har gået på uddannelsen i få uger. Det er min opfattelse, at oplevelserne får betydning hele uddannelsen igennem og har en stor konsekvens for den studerendes faglige og sociale integration i uddannelsen og dermed også for fastholdelsen af den studerende.

Christine Hald Christensen finder da også i sin undersøgelse, at kontaktjordemødre er en meget vigtig ressource for den studerende, og at det opleves utrygt, når jordemoderen ikke kender den studerende og kan hjælpe denne på vej med at finde sin deltagelsesplads. Disse pointer er meget væsentlige også i et fastholdelsesperspektiv, hvilket underbygges af Tintos analyser vedrørende faglig integration og social integration som vigtige elementer i den studerendes beslutning om at blive i eller forlade uddannelsen.

Opsummering og fremtidige indsatser
Teorigennemgangen viser, at frafald og fastholdelse er områder, hvor årsagerne er komplekse og afhængige af mange faktorer både i den enkelte studerende, uddannelsen og i samfundstendenser.

I arbejdet for fastholdelse kan vi sætte ind både før optagelsen og undervejs i uddannelsen. Undervejs i uddannelsen er det især i forhold til områderne faglig og social integration samt oplevelsen af et tilhørsforhold både til medstuderende og til det faglige fællesskab.

Når vi sammenholder den indsats, uddannelsen allerede har gjort med den teoretiske og empiriske viden på området, er der mange områder, hvor indsatsen stemmer overens med den beskrevne viden.

Uddannelsens indsatser omkring socialt fællesskab på uddannelsen, støtte til faglige udfordringer og særlige behov samt indsatser i forhold til optagelse og forventningsafstemning kan begrundes i både undersøgelsen om frafald og studieskift fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Rambølls analyser og Tintos forskning.

Resultaterne viser, at det er lykkedes at gøre studievejledningen mere synlig og tilgængelig. Selvom det endnu er for tidligt at konkludere på resultaterne i forhold til frafald på længere sigt, kan vi dog se et fald i frafald i løbet af første studieår på de seneste 3-4 hold.

Fastholdelse er dog fortsat et vigtigt fokusområde for uddannelsen, som skal kvalificeres gennem kendskab til eksisterende viden på området og videndeling mellem uddannelserne.

Der er mange måder, vi fortsat kan arbejde for bedre forventningsafstemning forud for ansøgning og udvælgelse af ansøgere. Ved at deltage på uddannelsesmesser, afholde studiepraktik og ’Studerende for en dag’-arrangementer, kan vi give flere ansøgere et billede af den uddannelse og det fag, de er på vej til at søge ind i. Hovedparten af studerende, der forlader uddannelsen, udtrykker dog den opfattelse, at et dårligt match ikke kunne have været forudset. Vi skal derfor fortsat forholde os til kvaliteten i vurderingen af ansøgninger og dygtiggøre os i at spotte de ansøgere, der også i sidste ende har lyst til og rent faktisk også ender med at fuldføre uddannelsen.

Fremadrettet skal vi fastholde fokus på, at mødet med den kliniske virkelighed har en meget stor betydning for den studerende, og at kontaktjordemoderen er en meget stor ressource for den studerende og dennes faglige og sociale integration i uddannelsen. Måske skal vi især have fokus på det første møde – introduktionsklinikken – hvor sårbarheden antages at være allerstørst. Det er min forhåbning, at det at sætte fokus på frafald og fastholdelse i sig selv kan betyde en større årvågenhed på den betydning, vi som færdiguddannede og undervisere har for vores kommende kolleger.

I uddannelsen er vi allerede opmærksomme på, at der er behov for at øge studieglæden og de studerendes trivsel samt undgå, at de studerende føler sig ekstremt pressede, uden at gå på kompromis med kvaliteten i uddannelsen. Dette er et område, hvor vi endnu har en stor opgave foran os, og hvor der ikke findes en let løsning.

Frafald og fastholdelse er et komplekst område, som trækker tråde til samfundsmæssige tendenser og den aktuelle kultur blandt studerende. Det er derfor også forventeligt, at teori omkring, hvad der virker fastholdende, hurtigt forældes. Derfor er der til stadighed brug for undersøgelser, hvis resultater taler ind i det aktuelle miljø.

Selvom der fortsat er meget at arbejde på både i forhold til optagelse, gennemførselsvejledning samt den studerendes faglige og sociale integration i jordemoderfaget, tyder statistikken dog på, at vi er på rette vej i forhold til at knække den frafaldskurve, der i de foregående år overvejende har været stigende.

Litteratur  

  • Christensen, C H. 2017. Brug for en pause – En decentreret analyse af jordemoderstuderendes trivsel. Kandidatspeciale. Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi. Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Aarhus Universitet.
  • Styrelsen for Forskning og Uddannelse. 2018. Frafald og studieskift – Spørgeskemaundersøgelse blandt frafaldne studerende ved videregående uddannelser. Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer 
  • Rambøll. 2016. Vidensnotat Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser. Notatet er en del af et analyse- og udviklingsprojekt, som Rambøll gennemførte for University College Nordjylland. Vidensnotatet er ikke publiceret eller tilgængelig for offentligheden.
  • Ennova. 2017. Studietilfredshedsundersøgelse UCN Jordemoderuddannelsen. Hovedrapporter findes på hjemmesiden: https://www.ucn.dk/om-ucn/kvalitet-på-ucn/kvalitetsarbejde/evalueringer-og-nøgletal. Uddannelsesspecifikke rapporter kan rekvireres ved henvendelse til UCN Kvalitetskontor.
  • Frafaldsstatistikker for Jordemoderuddannelsen ud fra data trukket i det studieadministrative system. Data er ikke publiceret eller tilgængeligt for offentligheden. På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside kan du finde oplysninger om frafald på første studieår, overskridelse af normeret studietid og ledighed for studerende på University College Nordjylland.

Karin Lindholm er uddannet jordemoder og master i læreprocesser. Hun arbejder som lektor og studievejleder på jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen University College Nordjylland. Karin Lindholm interesserer sig særligt for de studerendes trivsel og læring i faget og studiemiljøets betydning for læring. Hun lægger desuden stor vægt på den individuelle samtale og samarbejdet med den kliniske samarbejdspartner i forhold til individuelle studieforløb, således at den studerende får udnyttet sit læringspotentiale bedst muligt.