Først røg alle de kirurgiske fødesteder op igennem 1990’erne og 00’erne, og siden Erik Juhl-udvalget kom med sine anbefalinger i 2008, har centraliseringen af fødesteder i Danmark taget yderligere fart.
I dag rammer udviklingen også de obstetriske afdelinger på landets mindre akutsygehuse med fødeafdelingen i Svendborg som det seneste eksempel. Her lykkedes det dog at overbevise politikerne om, at afdelingen bør bevares til det nye supersygehus i Odense står klar i 2022, og hvis argumenterne for en lokal klinikløsning ellers falder i god jord måske også på længere sigt.
– Ellers er vi jo kommet så vidt, at der snart kun er topspecialiserede fødeafdelinger tilbage i Danmark, konstaterer jordemoder og ph.d. Charlotte Overgaard, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet.
I 2011 var hun forskningsansvarlig for Det danske Klinikprojekt, der blev gennemført på to fritstående fødeklinikker og to specialafdelinger i Nordjylland og påviste, at der hos 839 lavrisikogravide ikke var øget risiko for perinatal sygelighed ved planlagt klinikfødsel i sammenligning med 839 nøje matchede lavrisikogravide, der fødte på obstetrisk afdeling. Samtidig var chancen for at undgå obstetriske komplikationer højere ved planlagt klinikfødsel end ved hospitalsfødsel. Et resultat, der kort efter blev bekræftet i det langt større, men ellers sammenlignelige Birthplace Study i England.
Debatten der blev væk
I tiden efter offentliggørelsen håbede Charlotte Overgaard, at klinikprojektets og Birthplace studiets resultater kunne give anledning til en tværfaglig debat på dansk grund om det fornuftige i at fortsætte indsnævringen af kvinders muligheder for valg af fødested. Men såvel den danske som den internationale evidens for sikkerheden ved klinikfødsler er stort set blevet ignoreret i Danmark, oplever hun.
– Hvordan i alverden kan vi ellers bygge fem supersygehuse uden at indtænke en eneste jordemoderledet klinik? Det er jo imod al evidens, siger Charlotte Overgaard, der også mener, at danske jordemødre må have sovet i timen i denne sammenhæng.
– Men den væsentligste forklaring er efter min mening, at politikerne i Danmark ikke har stor interesse for fødselsområdet, og at Sundhedsstyrelsen har haft egne mål for sygehusvæsenet, der har gjort det uinteressant at tale om klinikker, fortsætter hun.
Den helt store forskel på England og Danmark er nemlig, at NICE (The National Institute for Health and Care Excellence) er en uafhængig, tværfaglig instans, der respekteres bredt for sine evidensbaserede anbefalinger, imens Sundhedsstyrelsen efter Charlotte Overgaards opfattelse har været optaget af at sikre en høj grad af specialisering og centralisering i sygehusvæsenet og har ladet sine retningslinjer for fødselshjælpens organisering styre af dette.
Når vi samtidig savner en stærk brugerorganisation, der kan sætte kvindernes ret til et frit valg på dagsordenen lige som i England, er der et sammenfald af omstændigheder, der i praksis har sat udviklingen i stå i Danmark. Eller måske ligefrem fået den til at rulle baglæns, vurderer Charlotte Overgaard.
– Mine engelske kolleger synes i hvert fald, det er en besynderlig tolkning af evidensen, vi har her i landet, siger hun og mener selv, at der er masser af brugbar evidens for at gøre fødselstilbuddet til de danske kvinder mere varieret uden at gå på kompromis med sikkerheden.
Charlotte Overgaards studie Care closer to home – what does it offer har tidligere været omtalt i Tidsskrift for Jordemødre nr. 4, 2012. Overskriften i det faglige indstik var Fødsel på fritstående, jordemoderledet fødeklinik – hvad ved vi nu?