Som 7. semester studerende med praktik på store specialafdelinger er det tydeligt for os, at en af jordemoderfagets største udfordringer er at fastholde troen på kvindekroppen og at holde den normale fødsel normal. Så da Jordemoderfagligt Selskab i invitationen stillede spørgsmålet ”Styrkelse af den spontane fødsel — hvad skal der til?” meldte vi os til og så frem til at være i selskab med vores erfarne, visionære og engagerede fagfæller.
Blandt oplægsholderne var Ellen Blix, der præsenterede sit arbejde om CTG, auskultation – og (manglende) viden om nytteeffekten af fosterovervågning i fødslen. Susanne Rasmussen holdt oplæg om implementering af ny viden på afdelingerne, og kom herunder ind på divergensen mellem det vi skal og det vi gør.
Bordene var dækket op med smukke blå krus med Jordemoderfagligt Selskabs logo: ”Viden med hjerte”. En påmindelse om, at der i fagfeltet omkring fødsler findes forskellige former for viden og måske også en ”viden uden hjerte”. Dette ser vi som den gamle sondring mellem sjæl og krop, ånd og hånd, naturvidenskab og humaniora. Vores overordnede indtryk af debatter og meningstilkendegivelser var da også, at vidensformer, diskurs og fagidentitet fylder meget i jordemoderbevidstheden.At det at arbejde med et sundt speciale indenfor rammerne af et sygt hus stiller jordemødre i et særligt fagligt dilemma. Flere i forsamlingen pegede på vigtigheden af at kunne argumentere indenfor flere diskurser. Måske er det netop derfor Jordemoderfagligt Selskab har valgt DSOG metoden og lavet guidelines for den normalt forløbende fødsel.
Det var meget vedkommende og berigende at være med i denne forsamling af erfarne kvinder fra hele jordemoderfagets virksomhedsområde — fra sygehusansatte i alle grader, privatpraktiserende og ansatte i hjemmefødselsordning til forskere. En væsentlig del af et sådant seminar forestiller vi os, netop er det brede netværk. Vi mærkede selv, hvor rart det var at møde kendte ansigter og samtidig vide, at de fremmede i denne forsamling engang bliver kendte!