“Et kropsligt fokus i efterfødselssamtaler kan af og til hjælpe, når intet andet kan”


Melissa Boldhaus er uddannet jordemoder i 2015. Arbejdede på flere fødegange, inden hun blev selvstændig i 2018. Melissa er efteruddannet som kropsbehandler og inden for terapeutisk samtale og har specialiseret sig i efterfødselsperioden.


Jordemoder Melissa Boldhaus tilbyder kropsorienterede efterfødselssamtaler til kvinder, som hun blandt andet hjælper med helt fysisk at ’ryste fødslen af sig’.

»Rysteterapi fascinerer mig, fordi det er så enkelt at lære. Og derefter kan det fungere som et redskab til selvterapi. Det er empowering, fordi kvinderne kan gøre det selv, når de har brug for det. Den værste bivirkning er, at man kan blive lidt træt bagefter.

De kvinder, der kommer til mig, kommer ikke lige efter fødslen. Der er typisk gået cirka et år, hvor de har døjet med efterdønninger af deres fødsel på den ene eller anden måde. Dem der er hårdest ramt har på et eller andet tidspunkt henvendt sig til egen læge og fået henvisning til psykolog. Og en lille procentdel af dem har ikke mødt forløsning i den klassiske psykologterapi. Det er dem, jeg oplever, at et kropsligt fokus kan hjælpe.

Nogle af de kvinder, jeg møder finder massage og andre behandlingsformer for kropslige og næsten grænseoverskridende. Ved rysteterapi behøver jeg slet ikke at røre dem. Jeg står overfor dem, viser dem øvelserne og guider dem uden kropskontakt. Det er enormt virkningsfuldt og et meget stærkt redskab.«


TRE

Rysteterapi er også kendt under navnet TRE (Trauma Releasing Exercises), som er et amerikansk rysteterapi-koncept.

Naturlig mekanisme

Rysteterapi fokuserer på, at rystelser efter en voldsom oplevelse er en naturlig mekanisme, som også kendes fra dyreverdenen, hvor en hare, der undslipper en ræv, ofte vil ryste voldsomt efterfølgende.

Simple øvelser

Igennem en håndfuld simple øvelser lærer man at aktivere underkroppens muskler, så de begynder at ryste. Rystelserne minder om den følelse, man måske kender, hvis man har løbet en lang tur og ens ben ryster bagefter.

At give slip

Når man har lært at udløse rystelserne i underkroppen, øver man at give slip, så rystelserne forplanter sig til resten af kroppen.

‘Sommerfuglen’

Øvelserne starter som regel stående og ender med den stilling, som mange kender som ’sommerfuglestilling’ fra yoga

Ufarligt

Rystelserne er ikke farlige, og derfor er det også en god idé at italesætte, hvis en kvinde ryster efter en fødsel, at det er helt normalt. Det er blot kroppen, der processerer. Man kan roligt opfordre kvinden til at give slip, så hun ikke modarbejder rystelserne


Kroppen husker

Kvinderne, der kontakter Melissa Boldhaus, føler sig som regel plagede af, at noget er anderledes efter deres fødsel.

»De døjer fx med flashbacks fra fødslen, har smerter i lænden eller underlivet, kan ikke kende sig selv, eller de er grådlabile, lider af koncentrationsbesvær, tankemylder og er frygtsomme. De har prøvet alt muligt for at få det bedre: Bare at være i følelserne, at lade tiden hele deres sår, at gå til psykolog eller til fysioterapeut. Men der er et eller andet, der er uforløst i dem, og som sidder fast.«

Ifølge Melissa Boldhaus handler det om, at krop og sind hænger sammen, og at kroppen husker og forstår på en anden måde end hovedet.

»Som alle jordemødre jo ved, så er en fødsel en meget kropslig oplevelse. Det kan være voldsomt at opleve kroppen overtage, og at man ikke kan kontrollere sin egen krop. Selvom man ikke er kommet til skade, kan man være blevet bange.

Mange af kvinderne, jeg møder, har været til virkelig gode efterfødselssamtaler med deres fødejordemoder, hvor de har gennemgået fødslen. Og de kan sagtens se rationaliteten i, at noget fx skulle gå hurtigt, eller at en intervention var nødvendig for deres barn, og de kan sætte sig ind i, hvorfor fødslen er gået, som den er. De rækker ud sent, fordi de faktisk føler lidt skam: De har ofte mødt en holdning om, at nu er der gået ti måneder, nu må du komme videre og være glad for, at du fik et sundt og raskt barn. Det er en negligering af, hvordan de har det. For de er taknemmelige. Men noget sidder uforløst i deres krop. Den gemmer på et traume, og det bliver ikke integreret i en almindelig læge- eller psykologsamtale. Og der bliver det interessant at tage fat i kroppen, for ens nervesystem reagerer, når man bliver bange, og det kan låse sig fast og udløse en kædereaktion. Når de får det forklaret og bliver valideret på deres følelser og reaktioner, kan de begynde at hvile i det. Og når vi så også arbejder fysisk med kroppen fx via rysteterapi, sker der tit noget forløsende.«

"Mit håndværk" er en formidling af en enkelt jordemoders fascination af et emne, som hun nørder med i sin hverdag. Emnerne i "Mit håndværk" er ikke nødvendigvis undersøgt til bunds med forskning på området. ’Mit håndværk’ repræsenterer netop håndværksmæssig viden fra en klinisk hverdag.