»Det var hyggeligt. Og hårdt. Men ikke nogen guldgrube«.
Sådan opsummerer Gyda Weng sit liv som privatpraktiserende jordemoder med egen klinik i 1950’erne og et par årtier frem, hvor hun var med til at lukke den sidste private fødeklinik i Danmark.
Fødeklinikker er igen til debat som et alternativ til de store specialafdelinger. Politikere i regionerne argumenterer for og imod, og brugere udtrykker ønske om at have mulighed for at føde i mindre omgivelser.
Tidsskrift for Jordemødre har derfor talt med Gyda Weng, der gennem årene har dokumenteret sit jordemoderliv i en scrapbog med udklip fra aviser, kopier af breve og anden kommunikation. Det er en fortælling om en kamp for at beholde de mindre fødeafdelinger, og om at holde fast i en jordemoderfaglighed, hvor kendthed og kontinuitet vægtede højt.
Det er også en fortælling, som vi på mange måder kan genkende i dag. Jeg fik lov til at grave mig ned i Gyda Wengs udklip. Og ikke mindst fik jeg mulighed for at møde den 95-årige jordemoder, der gerne deler ud af sine erfaringer fra et langt liv som jordemoder.
Den første klinik
Gyda Weng kommer oprindelig fra Ølgod i det tidligere Ribe amt. I 1954 afsluttede Gyda Weng jordemoderuddannelsen i København, og det lå i kortene, at hun skulle tilbage og bruge sin uddannelse. Men mødet med den mand, som hun siden giftede sig med, ændrede de oprindelige planer, og fremtiden for den unge jordemoder kom til at forme sig på Københavns vestegn.
Gyda Weng oprettede sin første fødeklinik i 1956, hvor de fleste fødte hjemme eller på klinik. Som jordemoder ejede man derfor typisk en klinik, blev ansat på en eller var privatpraktiserende og varetog hjemmefødsler.
Klinikken lå på Maglekær i Rødovre, hvor Gyda Weng købte nabolejligheden til familiens lejlighed og indrettede den til klinik. Der blev bygget på livet løs i den unge kommune, og Rødovres borgmester var yderst tilfreds med, at en jordemoder valgte at slå sig ned i kommunen.
Man måtte ikke annoncere for fødeklinikker, men det var heller ikke nødvendigt. Klinikken blev hurtigt kendt og anbefalet og fuldt belagt. Gyda Weng ansatte to jordemødre og andet personale til klinikken, hvor de nybagte mødre var indlagt i fem dage efter fødslen.
Andre privatpraktiserende jordemødre kunne også betale sig fra at låne faciliteterne på klinikken. Der var ikke betaling mellem patienten og jordemoderen, der fik udgifterne refunderet hos Sygesikringen. Dog med den undtagelse, at man kunne betale sig fra at få enestue i barslen, hvilket var meget populært.
Fødeklinik i butikscenter
1. april 1966, ti år efter at Gyda Weng havde etableret sin fødeklinik, åbnede Danmarks første overdækkede butikscenter, Rødovre Centrum. Og ud over slagter, boghandel og en række andre specialbutikker skulle det store center selvfølgelig også have en fødeklinik. »Rødovres borgmester Gustav Jensen kontaktede mig og sagde, at han gerne ville have en fødeklinik på første sal. Og han mente, at det var mig, der skulle drive den,« fortæller Gyda Weng, der skiftede klinikadresse fra Maglekær til centret.
På det tidspunkt havde læger ikke noget imod klinikfødsler, den modstand kom først godt et årti senere. Tværtimod tilbød læger, der var ansat på amtets hospitaler, at være tilknyttet klinikken.
»Der var altid en læge på vagt på klinikken, og der var altid en læge med til fødslerne. De kunne lægge en udgangskop, og vi stod også med flere uerkendte ting dengang som tvillinger og underkroppræsentation, fordi de gravide ikke blev scannet. Derfor var det rart, at der også var en læge til stede,« forklarer Gyda Weng.
Fornemt besøg
Også Dronning Ingrid lagde på et tidspunkt uventet vejen forbi klinikken, da hun var på rundtur i det nye center.
»Vi vidste ikke, at dronningen også skulle op til os, men det havde hun ønsket, og vi måtte hurtigt gøre os klar til besøget,« fortæller Gyda Weng.
De efterfølgende dage brugte klinikejeren meget tid på at tale med journalister – særligt udenlandske – der ville vide, hvorfor dronningen havde ønsket at se klinikken.
»Prinsesse Margrethe var jo gravid, så nogle journalister troede, at dronningen var her for at inspicere forholdene, før Margrethe skulle føde her. Men det var jo altså ikke tilfældet,« siger Gyda Weng.
Fødselstallet falder, og hospitalerne tager over
Rødovre Fødeklinik blev i 1979 overtaget af Københavns Amt, og Gyda Weng blev ansat af amtet som leder. Rødovre Fødeklinik var nu den eneste klinik i amtet, efter at amtets øvrige små fødesteder var lukket.
Samtidig blev Centerordningen indført. Jordemødrene blev ansat i jordemodercentre, der var beliggende uden for sygehusenes fødeafdelinger. Her skulle alt det forebyggende arbejde, jordemoderkonsultationer, fødselsforberedelse og det tværfaglige arbejde fx med praktiserende læge og sundhedsplejerske foregå. Hvert jordemodercenter samarbejdede med en fødeafdeling på et hospital og varetog fødslerne der.
Dermed var privat jordemodervirksomhed de facto under afvikling.
Fra 1975 og frem til 1983 faldt fødselstallet på landsplan markant, og det ↓afspejlede sig også på Rødovre Fødeklinik, hvor fødselstallet faldt fra mere end 1.000 årlige fødsler i anden halvdel af halvfjerdserne til 165 fødsler i 1982.
»Derudover blev Herlev bygget og skulle jo have kunder. Det blev vores. Og professor Falck-Larsen (leder af fødeafdelingen på KAS Herlev, red.), mente, at fødslerne hørte til på et hospital. Vi forsøgte at argumentere imod, men det var svært,« konstaterer Gyda Weng tørt.
Nye tider
Tidens fascination af ny teknik – herunder metoder til overvågning af fosteret – var også med til at forme en holdning om, at fødslerne skulle ind på hospitalerne. Nye muligheder for smertelindring på hospitalernes fødeafdelinger spillede også en rolle.
Men jordemødrene på Rødovre Fødeklinik gav sig ikke uden kamp. I talrige artikler i både lokale og landsdækkende medier gav de udtryk for deres undren over politikernes overvejelser om at spare fødeklinikken væk.
Et af jordemødrenes argumenter var netop økonomi. Jordemoder Ingrid Schmidt, der var tillidsrepræsentant på fødeklinikken, fortalte til flere medier, at en fødsel på klinik koster langt mindre end, hvad den koster på en specialafdeling.
Jordemødrene accepterede heller ikke argumentet om, at kvinderne jo i stigende grad selv valgte klinikken fra for at føde på specialafdeling.
De udleverede anonyme spørgeskemaer til alle kvinderne ved udskrivelsen – hvoraf størstedelen havde født på specialafdeling, men tilbragte barslen på klinikken – hvor de blev spurgt, om de havde fået oplyst, at der var andre muligheder end at føde på specialafdelingen. Op mod hver anden havde ikke fået valgmuligheden.
Men økonomi var én ting. Kvindernes ret til at vælge et lille fødested var vigtigere for Gyda Weng.
»Det, at man er et lille sted, og at det er de samme jordemødre, kvinden kender helt fra graviditeten og til de går hjem med barnet, betyder utroligt meget for kvinderne,« siger Gyda Weng.
Rødovre Fødeklinik lukker
Den 31. december 1983 lukkede amtsrådet Rødovre Fødeklinik. Klinikken tabte med 15 stemmer mod 16. Kvinder, der var blevet lovet en fødsel på klinik, viste deres vrede og undren i debatindlæg, Rødovres borgmester var ”virkelig harm”, gravide protesterede foran amtsgården, og Jordemoderforeningen arrangerede en stor konference sammen med WHO, hvor fokus var på forældrenes medbestemmelse.
Daværende indenrigsminister Britta Schall Holberg kom i strid modvind, da hun i 1983 bad Sundhedsstyrelsen om at undersøge mulighederne for at tilrettelægge en anden fødselspolitik. Det er for dyrt at lade op til 45 procent af fødslerne foregå på specialafdeling, mente Holberg, der også var »frygtelig bange for, at apparaturet træder i stedet for den nære kontakt, de fødende hidtil har haft med jordemødrene. Det menneskelige går tabt« som hun udtalte til Kristeligt Dagblad.
Vås, var overlæge Vagn Seles reaktion på ministerens udmelding. Fødsler handler ikke om hjemlig hygge og nærkontakt med jordemoderen, sagde overlægen til Kristeligt Dagblad.
Således var to standpunkter kridtet op uden tegn til gensidig forståelse.
De stærke reaktioner på lukningen, fik amtet til at reagere.
»Da det rygtedes, at klinikken skulle lukke, blev mange utilfredse. Og amtet lyttede til utilfredsheden,« fortæller Gyda Weng.
Resultatet blev, at amtet i maj 1984 åbnede en fødeklinik på Glostrup Hospital, der også husede en obstetrisk specialafdeling. Gyda Weng blev ansat som leder af klinikken, der var den første af sin art i Danmark. Her var hun frem til 1988, hvor hun gik på pension.
Før og nu
Debatten om, hvorvidt kvinder skal have mulighed for at føde på en fødeklinik finder også sted i dag. Debatten foregår i dag blandt regionspolitikere, hvor der er delte meninger om oprettelse af klinikker og om hvilke type af klinikker, der kunne blive tale om: private kliniker med offentlig kompensation eller klinikker under de regionale fødeafdelinger. Debatten finder også sted i faglige miljøer og i brugerorganisationer. Som i 1970’erne og 1980’erne, da Gyda Weng var klinikejer og -ansat, handler debatten i dag om økonomi, kvinders ret til at vælge mellem forskellige typer fødesteder og om økonomi.