Et videnskabeligt selskab for jordemødre kan snart være en realitet. Mange jordemødre er enige i behovet og bakker op om ideen. Men kan et selskab for og med jordemødre fungere primært på frivillighed? Det må komme an på en prøve, siger to jordemødre, der har påtaget sig opgaven med at beskrive en konstruktion og gøre klar til den formelle start på et selskab. Det sker ved en stiftende generalforsamling den 14. maj.
Ideen til et videnskabeligt selskab blev næret af den heftige debat, der kørte både i medierne og i faglige kredse om det hensigtsmæssige i at oprette jordemoderledede klinikker i et forsøg på at imødekomme et stigende fødselstal. Ændringer i retningslinjerne for igangsættelse efter 40. uge og for håndtering af primær vandafgang var også en anstødssten for mange jordemødre, der følte sig overset i de faglige ændringer. Jordemødre følte, at den potentielt normale graviditet og fødsel i stigende grad blev orkestreret af obstetrikerne.
– Vi oplevede, at normalitetsområdet blev indskrænket, og samtidig blev jeg provokeret af, at vi ikke i højere grad tog ejerskab til professionen, siger Mie de Wolff, der er den ene af de to igangsættere af et videnskabeligt selskab. Hun understreger, at initiativtagerne ikke vil i kamp med lægerne, der er jordemødres vigtigste samarbejdspartnere.
Udarbejdelse af faglige retningslinjer – både nationale og på lokalt niveau – er en af de opgaver, som Mie og den anden medstifter, Bjørg Simonsen, forestiller sig skal ligge i et selskab.
– Vi vil gerne nå et sted hen, hvor jordemødre naturligt indgår i udarbejdelse af guidelines. Hvis vi ikke kræver at være med, så er der andre, der laver de guidelines. Også for den normale graviditet og fødsel, forudser Bjørg.
Ideen til et videnskabeligt selskab blev født på Facebook, hvor der i dag er en gruppe om dannelse af et sådant med ca. 800 medlemmer. Gejsten omkring et selskab var fra en start stor, og der mødte 68 jordemødre op til et indledende møde i sensommeren 2017. I forbindelse med Jordemoderforeningens medlemsmøde var der endnu et velbesøgt møde, hvor man prøvede at arbejde sig hen mod en beskrivelse af et selskab, hvor de primære spørgsmål var: Skal det være et selskab under Jordemoderforeningen, eller skal det være uafhængigt af foreningen. Der blev desuden nedsat arbejdsgrupper med opgaver frem mod en stiftelse af et selskab. Der har imidlertid ikke været megen aktivitet i grupperne og efterfølgende møder om dannelse af et selskab har været meget sparsomt besøgt. De to jordemødre erkender, at de har været ramt af, at kun meget få jordemødre har været aktive i udformningen af et selskab. Men siger samtidig, at de nok selv kunne have været lidt mere informerende.
– Det er vigtigt, at vi er mange om det. Det skal ikke være Mies og Bjørgs selskab. Jeg ville gerne have, at jordemødrene siger: Hvad kan jeg gøre for min profession? siger Mie.
Bjørg er mere tydelig i sin beskrivelse af frivillighedskulturen blandt jordemødre.
– Jordemødre er gode til at brokke sig. Nu skaber vi et forum, hvor der er plads og rum til at udfolde faglige debatter. Men alle skal være med til at bære igennem, siger Bjørg.
– Ja, alle synes, at det er vigtigt med faglig udvikling og indflydelse, men hvis jeg bare ikke havde små børn eller så mange vagter…, siger Mie.
Forskellen mellem læger og jordemødre, når det komme til at yde en frivillig faglig indsats uden for arbejdstiden, er imidlertid til at få øje på, pointerer de to jordemødre.
– Når læger for eksempel indgår i udarbejdelse af guidelines, så er det meriterende for deres karriere, sådan er det ikke umiddelbart for jordemødre. For os ligger der ikke en gulerod forude, når vi laver et stykke frivilligt arbejde, siger Mie.
Men det handler også om, at jordemødre ikke er lært op med, at man skal være indstillet på at levere et stykke frivilligt arbejde i sin profession.
– Der skal ske noget med vores frivillighedskultur. Og ikke mindst så skal der åbnes for en mulighed for specialisering i vores fag og for at vores kandidater får mulighed for at bruge deres kompetencer, siger Mie.
Mie og Bjørg er ikke i tvivl om, hvordan de gerne ser et selskab placeret organisatorisk. Det selskab, som de vil foreslå, skal ligge under Jordemoderforeningen, men i hvilken konstruktion vil de ikke lægge sig fast på.
– Hvis ikke vi får organisatorisk og administrativ hjælp fra foreningen, så tror vi ikke på, at et selskab kan overleve, siger Bjørg. Det er også de to jordemødres forhåbning, at fagligheden kan blive tydeligere for omverden, hvis den skilles ud i et selskab og i mere afstand fra foreningens andre opgaver. Et selskab kan også være med til at skabe aktivitet, forudser de.
– I foreningen betaler jeg et relativt højt kontingent og så vil jeg have leveret en vare. I et selskab, hvor kontingentet vil være meget mindre, vil der blive lagt op til mere grædsrodsarbejde, der vil være med til at styrke engagementet og til at man selv leverer, siger Mie.