Solveig Thagaard er jordemoder og tilknyttet to private vikarbureauer. Via dem tager hun vagter på fødesteder i Region Hovedstaden – primært på Herlev Hospital. Det er ikke sjældent, at størstedelen af de jordemødre, som hun er i vagt sammen med, også kommer fra et privat vagtbureau.
– Jeg har prøvet flere gange, at vi alle kom fra et bureau, fortæller Solveig Thagaard, der sagde en fast stilling som jordemoder i regionen op i 2017.
Den situation genkender Vibeke Spring Lafrenz. Hun tiltrådte stillingen som chefjordemoder på Herlev Hospital 1. september 2018, og kender også til mangel på jordemødre fra sin tid på Hvidovre Hospital.
– Cirka halvdelen af jordemødrene, der er i vagt på fødegangen på Herlev, er eksterne vikarer. Herlev er det sted i Region Hovedstaden, der har brugt flest vikarer og i længst tid blandt andet for at holde på de fastansatte, fortæller hun.
Konsekvenserne af den udbredte brug af vikarer fra private bureauer kan både ses i afdelingens lønudgifter, men også arbejdsmiljøet belastes af, at det er nødvendigt at bruge midlertidig arbejdskraft i så stort omfang, mener chefjordemoderen.
– Det faste personale kan ikke længere stå på mål for, at så stor en del af vagterne dækkes af eksterne jordemødre. Det er nok ekstra vigtigt at få ændret her på Herlev, fordi det efterhånden har stået på så længe. Det er ikke holdbart, siger Vibeke Spring Lafrenz.
Hver tredje jordemoderstilling på det storkøbenhavnske fødested er ledig. Tallet dækker over vakante faste stillinger og ubesatte vikariater primært som følge af barselorlov.
Regionen ruster op
En analyse af fødeområdet, som politikerne i Region Hovedstaden fik forelagt i foråret 2017, viste, at kapaciteten på regionens fødesteder ikke matcher antallet af fødsler, og at en del jordemødre allerede havde valgt arbejdet på fødeafdelingerne fra. Analysen anslår desuden, at fødselstallet i regionen vil stige med 20 procent mellem 2016 og 2030 svarende til 4.400 fødsler. Politikerne har truffet beslutning om at se på en række løsningsforslag, hvoraf nogle siden er blevet politisk vedtaget: Oprettelse af en fødeafdeling på Bispebjerg Hospital (år 2022), oprettelse af fødeklinikker ved de eksisterende fødesteder (år 2019) samt et øget optag på jordemoderuddannelsen på Københavns Professionshøjskole (start år 2018).
Men det største problem, som analysen påpegede, handlede om rekruttering og fastholdelse af jordemødre. Et ukendt antal jordemødre har i en årrække valgt arbejdet på fødegangene i Region Hovedstaden fra med den begrundelse, at de ikke kan stå inde for kvaliteten af den omsorg, de har mulighed for at yde, og at jobbet på fødegangene er for belastende.
Solveig Thagaard er en af dem. Hun blev uddannet i 2010 og blev efter ca. to år fastansat i en 32 timers stilling i regionen. For hende var det manglende mulighed for at holde ferie i skoleferien og kun hver anden weekend fri, der fik bægeret til at flyde over.
Jordemoder Solveig Thaggard
– Jeg kunne oftest kun holde to ugers ferie i skolesommerferien og kun holde fri i én af småferierne, fortæller Solveig Thagaard, der havde fire børn i skolealderen. Den endelige beslutning traf hun, da en misforståelse og en teknisk fejl i beregning af restferie, var ved at spolere en længe planlagt ferie, hvor familien havde valgt at tage børnene ud af skolen uden for skoleferien. For første gang i syv år skulle de holde en længere sammenhængende ferie.
– Det blev et wake up call for mig, og da jeg igen kunne se frem til en ferie, hvor jeg ikke kunne være fuldt tilstede, besluttede jeg mig for at prøve noget helt andet, siger Solveig Thagaard. Hun blev ansat i Rigshospitalets mobile blodbank, hvor hun trods en mindre lønnedgang, var glad for at være. Arbejdet indebar skiftende arbejdstider mellem klokken 8 og 20, men ingen weekendvagter.
– Der var en meget imødekommende kultur for at få arbejds- og familieliv til at hænge sammen, hvilket var tiltrængt og forfriskende. I mine ansættelser på fødegangen har jeg været vant til konstant dårlig normering, og vagter der ofte ikke blev dækket ved sygdom, samt de konstante besparelser og nye tiltag, der har øget travlheden og presser afdelingerne urimeligt, fortæller hun.
De første tre måneder ville Solveig Thagaard ikke tage vagter på fødegangen, men give det nye job en reel chance.
– Jeg var allerede ansat i et vikarbureau, og da timingen en dag lige passede, tog jeg en spontan vagt på Herlev. Jeg var jo så glad for at være jordemoder, men jeg indså, hvor vigtigt det var for mig at arbejde et sted, hvor jeg selv kunne have mere indflydelse på planlægningen af mit arbejde, siger hun.
Påbud
I sommeren 2018 resulterede tilsynsbesøg aflagt af Arbejdstilsynet på henholdsvis fødegangen og fødemodtagelsen på Herlev Hospital i påbud om “at sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres ikke forringer jordemødres sikkerhed og sundhed” og at “Virksomheden skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”. Begrundelsen for påbuddet, der skal være efterkommet inden 15. januar 2019, er blandt andet, at massivt arbejdspres gør, at jordemødrene kæmper for at bevare overblikket, fordi de løser mange og ofte akutte opgaver samtidig, og at det har medført stressreaktioner hos en del jordemødre. Konsekvensen af det massive arbejdspres er blandt andet, at der bliver lavet fejl, planlagte igangsættelser må udsættes samt mangelfuld kodning og registrering. Arbejdstilsynet henviser desuden til Trivsel Op* fra 2017, hvor 91 procent af jordemødrene på Herlev Hospital angiver, at de ’i ringe grad’ eller ’slet ikke’ har tid nok til deres arbejdsopgaver. Hver anden angiver at have følt sig stresset dagligt eller ugentligt inden for de seneste seks måneder.
Chefjordemoder Vibeke Spring Lafrenz er ikke overrasket over påbuddet.
– Det ville næsten være mærkeligt, hvis vi ikke havde fået et påbud med så stor en jordemodermangel, som vi har, siger hun. Ledelsens indsats for at imødekomme Arbejdstilsynets krav startede i foråret, da der blev ansat sekretærer på de to afsnit i dag- og aftentimerne og der blev ansat ekstra social- og sundhedsassistenter. Man valgte desuden at ansætte flere afdelingsjordemødre, så der er dækning af en erfaren jordemoder på fødegangen døgnet rundt. Som noget nyt blev der opnormeret med en tolv timers afdelingsjordemoder på fødemodtagelsen i dag- og aftentimerne.
– Det er vigtigt, at jordemødrene ikke oplever at stå alene, hvis de har behov for hjælp eller sparring, og derfor prioriterede vi at opnormere. Vi kan desuden rekruttere til afdelingsjordemoderstillinger, siger Vibeke Spring Lafrenz.
Sideløbende med de initiativer, som de enkelte fødesteder har sat i værk for at rekruttere jordemødre – blandt andet ansættelse af sekretærer og assistenter samt introduktionsprogrammer for nyansatte – besluttede regionen i hovedstaden i forsommeren, at fra 1. august i år skal ni ud af ti nyansættelser være på fuld tid. For jordemødre med mindre end to års anciennitet er målet, at alle nyansættelser skal være på fuld tid.
Ifølge Lene Maigaard, der er forhandlingschef i Jordemoderforeningen, har den udmelding været med til at sætte rygter i gang om, at ingen kan komme på deltid fremover. Og det vil have den modsatte effekt end den tiltænkte, mener forhandlingschefen.
– Det vil tvært imod skræmme jordemødre væk fra at søge ansættelse i Region Hovedstaden, hvis det ikke nuanceres, siger hun og henviser til deltidsaftalen, hvor der står, at der både skal tages hensyn til regionens og lønmodtagerens behov.
Vibeke Spring Lafrenz ser gerne så mange på fuld tid som muligt. Både af hensyn til jordemoderen, der dermed er bedre sikret pensionsmæssigt, men selvfølgelig også for at få mere arbejdskraft. Men så længe der ikke er mulighed for at afspadsere, er det imidlertid ikke attraktivt at være ansat til 37 ugentlige timer på fødegangen, erkender hun.
– Vi tvinger ikke nogen op i tid. Og der skal altid være plads til at tage særlige hensyn, når vi ansætter nye jordemødre, eller hvis en jordemoder for eksempel kommer tilbage efter barsel med sit fjerde barn, siger hun.
Chefjordemoderen mener under alle omstændigheder, at man skal undgå at jordemødrene udelukkende arbejder på fødegangen i en fuldtidsstilling.
– Jeg vil arbejde for at undgå, at nogen har 37 timer udelukkende i akutfunktionen på fødegangen. Det kan man gøre ved, at jordemoderen har en konsultationsdag eller ved kombi-stillinger, hvor hun både er ansat til at være på barsel/svangre og på fødegangen. Den slags stillinger har vi allerede nogle stykker af, fortæller hun.
De jordemødre, der ansættes i en fuldtidsstilling efter 1. februar næste år, får løfte om at kunne afspadsere overarbejde og ulemper, hvis de vil det.
– Som det er nu, får vi alt udbetalt, og sådan vil det med stor sandsynlighed også være efter 1. februar for de jordemødre, der allerede er ansat, indtil vi er oppe på den nødvendige bemanding. Men jeg oplever, at der er en forståelse for, at vi skal starte et sted, og hvis vi kan tiltrække de nyuddannede ved at sikre dem afspadsering, så må det være en vej frem, siger Karin Jønsson, der er tillidsrepræsentant for jordemødrene. Netop muligheden for at kunne afspadsere i stedet for at få udbetalt overarbejde og tillæg, ser hun som en vigtig faktor for at kunne rekruttere jordemødre til ansættelse på fuld tid og som motivation for at få de allerede ansatte jordemødre på deltid til at gå op i tid.
Lys forude
Første februar næste år starter 19 nye jordemødre på fødeafdelingen på Herlev Hospital – heraf otte ud af ti på fuld tid. De mange nyansættelser er blandt andet et resultat af afdelingens aktive indsats for at motivere de studerende, der bliver færdige i januar til at søge ansættelse på det storkøbenhavnske hospital.
– Vi har været ude på alle jordemoderuddannelserne og fortælle om, hvad vi kan tilbyde. Jeg har kun været chef på Herlev i kort tid, men det jeg ser, er en arbejdsplads med en høj jordemoderfaglig profil, og det tiltrækker de unge jordemødre, siger Vibeke Spring Lafrenz. Ud over at de nyansatte kan vælge om de vil afspadsere overarbejde og ulempetillæg, eller de vil have det udbetalt, så tilbyder Herlev Hospital et skræddersyet introduktionsprogram – Join – til alle nyansatte med op til to års jordemoderanciennitet.
Afdelingen er desuden ved at udarbejde en kompetencemodel efter inspiration fra Linköping, hvor man vil prioritere den ukomplicerede fødsel til de nyuddannede i det omfang, det kan lade sig gøre.
– Vi arbejder for, at de jordemødre, der er i vagt sammen, udgør en blanding af unge og mere erfarne jordemødre, siger chefjordemoderen og fremhæver endnu et initiativ efter inspiration fra det svenske fødested.
– Vi har oprettet Teatime, der er en konference, som afholdes to gange om ugen. Den bliver forberedt og ledet af vores vicechefjordemødre. Foreløbig er det monofagligt, altså kun for jordemødre, men vi forventer os meget af det, siger hun.
Karin Jønsson supplerer listen over gode grunde til at søge til Herlev.
– Vi har kendt jordemoder-ordning, alle bliver oplært i suturering, vi har badekar og trådløs CTG på stort set alle stuer, og i det hele taget har vi fokus på den normale fødsel. Se bare på UK-forløsningerne, som vi som udgangspunkt forløser vaginalt, siger tillidsrepræsentanten.
Jordemødrene vil blive delt ind i minigrupper med en afdelingsjordemoder tilknyttet.
– Det gør vi for at sikre, at alle kommer til at føle, at man er en del af et kollegialt sammenhold, selvom man er på en stor arbejdsplads, siger chefjordemoderen. På Herlev Hospital er der årligt 5.500 fødsler varetaget af 72 årsværk på jordemodersiden.
Som en fisk, der kommer tilbage i vand
Jordemoder Solveig Thagaard nåede at arbejde tre måneder i den mobile blodbank, før hun igen var tilbage på en fødegang. Denne gang som vikar udsendt at et privat bureau.
– Jeg havde min første vagt på Herlev og blev rigtig godt taget imod. I starten kombinerede jeg vagterne som jordemoder med mit arbejde i blodbanken, men det fungerede ikke i længden, fortæller Solveig Thagaard. Selvom børnene derhjemme opponerede mod, at mor igen skulle arbejde på alle tiden af døgnet, og manden havde sagt ja til et job, der var mindre fleksibelt, så blev familien på et familieråd enige om, at Solveig Thagaard skulle tilbage på fødegangen. Men på visse betingelser.
– Det gik stille og roligt op for mig, at jeg ville tilbage til det fag, jeg føler mig så godt tilpas i, siger Solveig Thagaard, der siden har arbejdet som jordemodervikar udsendt af et vikarbureau. Som vikar har hun mulighed for selv at planlægge sine vagter. Typisk ser hun på familiens kalender for den kommende uge og melder sig så til vagter, der passer ind i den.
– Det er den fleksibilitet i mit arbejde, der gør, at jeg igen kan arbejde som jordemoder, siger hun og understreger, at hun ikke går uden om nattevagterne eller vagterne i weekenderne.
– På den måde beskytter jeg mig selv og min familie imod de værste ulemper ved en fast vagtplan. Ydermere gør det det nemmere for mig at klare at arbejde i et felt, der er konstant undernormeret, siger Solveig Thagaard.
Stop for eksterne vikarer
Men dagene for eksterne jordemodervikarer er talte i Region Hovedstaden. Fra første februar 2019 kan fødeafdelingerne ikke længere lappe huller i vagtskemaet med vikarer fra private bureauer, og det er en beslutning, som chefjordemoderen bakker op om.
– Jeg bakker vikarstoppet op. Det er ødelæggende for arbejdsmoralen, at vi er ansat på så forskellige betingelser. Det har så stort et omfang og har stået på så længe, at det kan virke demoraliserende for de faste, siger Vibeke Spring Lafrenz.
Den udbredte brug af eksterne vikarer har betydet, at det faste personale kun i mindre omfang er blevet bedt om at tage ekstra vagter. Og det har selvfølgelig været positivt, siger tillidsrepræsentant Karin Jønsson, der også ser frem til, at stillingerne bliver besat, så det faste beredskab kan dække alle vagter. Hun deler bekymringen med Jordemoderforeningen over, om vikarstoppet kan komme til at gå ud over de faste jordemødre.
– Vores FEA-aftale (frivilligt ekstra arbejde, red.) har ikke virket særlig godt, så vi har ikke kunnet dække vagterne alene ved hjælp af den, siger tillidsrepræsentanten.
Lene Maigaard frygter, at vikarstoppet vil blive en stor belastning for regionens hårdest ramte fødesteder, hvortil Herlev hører.
– Der må jo ikke pålægges systematisk overarbejde, og de eksisterende FEA-aftaler er ikke særlig attraktive, så de motiverer ikke i tilstrækkelig grad de fastansatte til at tage ekstra vagter – og slet ikke i det omfang, der vil være brug for, hvis man med ét lukker for brug af vikarbureauer. Udviklingen fra eksterne vikarer til flere fastansatte bør i stedet ske, fordi det bliver mere attraktivt at være ansat i regionen, siger hun.
I en overgangsperiode vil der være brug for, at nogle jordemødre frivilligt arbejder ud over det timetal, som de normalt kan og er ansat til. Men da det er jordemødrenes fritid, man køber, skal lønnen være tilstrækkelig attraktiv.
Et forslag fra regionen om en intern vikaraftale, hvor de fastansatte jordemødre kunne byde ind på ekstra vagter også på andre end eget fødested, er blevet sparket til hjørne, fordi aflønningen langt fra kunne matche den, som de private bureauerne giver.
– Den aftale om aflønning i en vikarordning, som regionen præsenterede for os var langt fra attraktiv nok, så den kunne vi ikke skrive under på, siger Karin Jønsson.
Chefjordemoderen kender til bekymringen for, om vagterne kan dækkes efter 1. februar og hun har derfor skrevet til jordemødrene og fortalt om en overgangsordning:
“Vi ved, at der er en bekymring for, om vi kan dække vagterne fra 1. februar 2019. For at gøre det mere attraktivt for de faste jordemødre at tage ledige vagter bliver der lige nu forhandlet om en honorering, der kan tilbydes i en overgangsperiode. Aftalen vil indebære, at man som fastansat jordemoder i Region Hovedstaden har adgang til at tage disse vagter både på eget og andre fødesteder i regionen”, skriver hun i brevet til jordemødrene.
Overgangsordningen skal som minimum vare et halvt år efter vikarstoppet.
Det er Jordemoderforeningen, der i samarbejde med kredsformanden, skal forhandle og indgå en aftale for overgangsordningen. Forhandlingerne er i skrivende stund (ultimo oktober) ikke gået i gang.
Jordemoderforeningen har netop fået tilsendt et forslag til en aftale, men har endnu ikke haft mulighed for at drøfte forslaget med Region Hovedstaden. Jordemoderforeningens kredsformand Birgit Plough Jensen vurderer dog, at der er en del udfordringer i det foreslåede.
– Vi ser ikke umiddelbart det fremsendte som nogen attraktiv løsning, men det er et forhandlingsudspil, og vi har endnu til gode at få præsenteret regionens tanker og eventuelle alternativer til forslaget. Så det er for tidligt at sige, om det vil lykkes. Men vi vil i hvert fald gøre, hvad vi kan for at medvirke til en god løsning, siger kredsformanden.
Motivation frem for trussel
– Det vil ikke ændre ret meget, hvis man ikke forbedrer de forhold, der gjorde, at mange jordemødre sagde op og blev vikarer. Vi er mange vikarer, der er glade for arbejdet, men ikke for rammerne og travlheden, siger vikaren, der ikke har tænkt sig at lade sig fastansætte, før forholdene ændrer sig.
– Jeg har ikke tænkt mig at lade mig ansætte af frygt for at stå uden arbejde. Måske tager jeg til Region Sjælland og arbejder eller til Norge, eller finder på noget helt andet. Men grundlæggende vil jeg vildt gerne have en fast ansættelse, hvis normering og vilkår generelt bliver bedre, siger Solveig Thagaard.
Måske er der håb forude. Også chefjordemoderen ser gerne, at jordemødrene får mere indflydelse på vagtskemaet.
– Jordemødrene efterlyser indflydelse på vagtskemaet. Vi har forskellige behov og familiemønstre, og derfor er der brug for individuelle løsninger, når skemaet skal lægges, siger Vibeke Spring Lafrenz. Derfor er man på Herlev Hospital i gang med at udvikle et system, hvor jordemødre kan prioritere, hvordan de vil have deres arbejdstid fordelt.
– Man kan for eksempel prioritere at have to weekender fri for til gengæld at arbejde fuldt ud i den tredje weekend, siger hun.
*’Trivsel Op’ er regionernes måling af medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen. Målingerne foretages løbende.