Erfaringer med STAN

Grundig uddannelse af både læger og jordemødre og konsekvent brug af teknikken er nødvendig for at få fuldt udbytte af den ny teknik STAN. Opgørelser viser, at STAN halverer antallet af børn født med metabolisk acidose, og det forventes, at der efter længere tids brug og mere erfaring sker et fald i indgrebsfrekvensen.

85 jordemødre og læger – ligeligt fordelt – mødtes den 17. August på Rigshospitalet for at udveksle erfaringer med brugen af den nye metode til fosterovervågning: STAN. 16 sygehuse var repræsenteret.

Dagen var tilrettelagt med faglige indlæg fra et nordisk panel og derefter erfaringsudveksling og drøftelse af cases.

Banka Yli, gynækolog ved Rikshospitalet i Oslo, har været med i den norske del af det store Eu-studie om implementering af STAN, der løb fra 2000 til 2002. Hun fortalte om de norske erfaringer.

I Norge har 18 hospitaler STAN fosterovervågning, det vil sige de store hospitaler med mere end 600 fødsler årligt og læge i vagt på stedet. I 2004 besluttede man at nedsætte en referencegruppe for at have et forum at diskutere og samle erfaringer omkring STAN i. Hovedopgaverne for denne referencegruppe er: Læring, et regi for kommentarer af problematiske cases (30 indtil nu)
Udformning af guidelines/retningslinjer
Organisering af workshops
Gennemgang af cases har vist, at problemerne ofte skal findes i fejltolkning af ctg, hyperstimulation og for sent påsat STAN ved patologisk ctg. Det kan desuden være problematisk at guidelines ikke bliver fulgt.

Af mere overordnede problemer nævnte Branka Yli, at figos og stans anbefalinger ikke er helt samstemmende samt manglende accept af teknologi i forbindelse med fødsler i almindelighed.

Tekniske problemer med signalkvaliteten ved registreringerne blev også nævnt som et problem. Det emne blev behandlet af en repræsentant fra Neoventa, der er det firma, der har udviklet STAN-konceptet. I dette indlæg gennemgik repræsentanten meget grundigt og skematisk alle de problemer, der har været, og fortalte om hvad Neoventa gør for at løse dem. Der var desuden tips til, hvordan problemerne kan afhjælpes.

Danske erfaringer
Resten af dagen blev brugt på indlæg fra de syv hospitaler i Danmark, der har STAN.

Rigshospitalet
På Rigshospitalet er der STAN på alle fødestuer, og efter certificering af læger og jordemødre startede brugen af STAN i oktober 2004. Hvis jordemoderen/lægen ikke er certificeret, slår de st-delen fra, og bruger alene ctgen.

Foreløbige opgørelser viser, at antallet af børn født med metabolisk acidose (ph<7,05) er faldet med ca. 50 procent. Andelen af scalp-ph er faldet fra 10 til 7,5 procent. Der er endnu ikke registreret en signifikant nedgang i antallet af operative indgreb. Dette blev forklaret med den korte tid, de har brugt STAN. Et fald i indgrebsfrekvensen, som følge af brug af STAN, kan først forventes, når personalet har mere erfaring og uddannelse, var meldingen fra Rigshospitalet, hvor indikationen for at køre STAN er påsættelse af caputelektrode, hvilket blev diskuteret og påpeget som en noget løs indikation.

Gentofte
På amtssygehuset i gentofte har man kørt med STAN i snart seks år og har apparatet på alle fødestuer.

Der blev refereret fra den mere pædagogiske del af STAN-konceptet, nemlig tilrettelæggelsen af undervisning, udarbejdelse af retningslinjer, database og certificering af personale. Det er vigtigt, at nyt personale hurtigt bliver certificeret og får praktisk erfaring, viser erfaringen fra gentofte.

Svendborg
Svendborg har certificeret deres personale ved 5 undervisningsseancer af 3 timers varighed. Derudover er der afholdt orienteringsmøder med anæstesipersonalet og sygeplejerskerne på barselgangen, som ofte bliver stillet spørgsmål efterfølgende. Emnet omkring manuel tolkning af st blev bragt på banen, som værende vanskeligt.

Horsens
Horsens har haft STAN siden 2001, først med én maskine siden med to. De mener, det er et godt koncept, som virkelig har fremmet samarbejdet i afdelingen. Starten har været vanskelig, da man ikke havde budgetteret rigtigt. Også fra Horsens blev vigtigheden af komprimeret undervisning, certificering og hurtig praktisk erfaring fremhævet. Det blev anbefalet at anskaffe mindst to maskiner fra starten, at være to certificerede om tolkningerne og løbende tilbud om undervisning.

Ålborg
Ålborg havde et kort indlæg, hvor de fremhævede, at introduktionen til STAN har betydet et øget samarbejde mellem jordemødre og læger. Ligeledes blev det nævnt, at der ved meget komplicerede fødsler bør overvejes at være to på stuen, da det kan være vanskeligt for én person at yde ordentlig omsorg for kvinden, hvis der er meget apparatur/behandling i gang.

Frederiksberg
Frederiksberg har haft STAN siden 2002 og ser sig selv som et skoleeksempel på, hvordan man ikke skal implementere STAN. Certificeringen er forløbet over alt for lang tid, og der er utryghed omkring brugen. Der køres STAN på ca. 5 procent af fødslerne, og derfor kan der gå meget langt imellem, at personalet møder det. Til sammenligning kan nævnes, at man de fleste andre steder beskriver, at der bruges STAN ved ca. 10 procent af alle fødsler (=risikofødslerne).

Også på frederiksberg har økonomien og budgetteringen været problematisk.

Odense
Odense har fem apparater, men er ikke gået i gang med at bruge st-delen endnu, da netop økonomien og udgifterne omkring undervisning skal på plads først. En hurtig udregning lød på, at der skal bruges 1.060 timer for at uddanne hele personalet.

Hvidovre
Hvidovre er i gang med et projekt, hvor man ønsker at randomisere kvinderne til henholdsvis CTG og scalp-ph og CTG og STAN, da dette ikke er gjort i tidligere studier.

De har to maskiner, og forventer at gå i gang til efteråret. Det er et ønske at lave projektet som et multicenter projekt, hvor Roskilde har vist interesse for at deltage. På Hvidovre planlægger man en jordemoderleddet undersøgelse af kvindernes tilfredshed med henholdsvis scalp-ph og STAN. Samlede erfaringer De samlede erfaringer fra dagen er:

  •  At STAN nedbringer antallet af børn født med metabolisk acidose, og at erfaring og tilbud om undervisning er vigtigt, hvis man også skal se fald i indgrebsfrekvens
  • At man er glad for undervisningen, der dyg- tiggør personalet, og at samarbejdet i afde- lingerne forbedres betydeligt
  • At der fortsat er periodevise problemer med signalkvaliteten
  • At det er et økonomisk problem at skulle ud- danne personalet fortløbende
  • At dataindsamling er meget svingende fra sted til sted, og at de forskellige centre står alene med deres erfaringer dagen sluttede derfor af med, at man besluttede at nedsætte en referencegruppe, der skal samle erfaringerne på landsplan og arbejde med kvalitetssikring fx ved udvikling af et fælles registreringsskema og en samlet database.

Anne Barfoed var tilknyttet et EU-projekt vedrørende implementering af STAN, der kørte på Gentofte Amtssygehus fra 2000 til 2002. Anne er nu udviklingsjordemoder ved Roskilde Amts Sygehus, men beskæftiger sig ikke længere specifikt med STAN.

STAN er et fosterovervågnings- system, der analyserer de forandringer, der opstår i fosterets ekg ved iltmangel. Computeren fortæller sværhedsgraden ved ekg-forandringen og dette sammenholdes med tolkningen af CTG’en. STAN bruges kun ved afvigende eller patologisk CTG eller ved mistanke om asfyksi. Gestationsalderen skal være på mere end 36. Uger. Overvågning med STAN kræver at vandet er gået, da EKG-signalet kun kan opfanges ved caputelektrode.