Virtuel formidling strammer budskabet
Underviserne på jordemoderuddannelserne skulle fra den ene dag til den anden lægge deres undervisning om, da alle studerende blev sendt hjem den 12. marts. For Marianne Eiberg, der er jordemoder og lektor på Københavns Professionshøjskole KP, var det ikke helt nyt at anvende digitale midler i undervisningen.
– Det har været en udfordring, selvom jeg har lidt erfaring med at lave film til undervisningsbrug. Men alle undervisere er hoppet ud i det – det var jo et must. Jeg tror, at det, at vi skulle kommunikere virtuelt, kom til at fungere, fordi vi kender hinanden så godt, siger hun.
Underviserne har valgt forskellige måder at formidle deres stof på.
– Vi var til en start novicer i forhold til at bruge virtuelle medier i det omfang, vi skulle, og vi har hver især valgt de medier, vi følte os mest trygge ved at bruge og det har måske forvirret de studerende, at vi har gjort det forskelligt, erkender Marianne.
En af de erfaringer, som Marianne tager med sig, er, at virtuelle medier kan være med til at krydre undervisningen, men at det aldrig kan erstatte tilstedeværelsesundervisning. En anden erfaring er, at det tvinger underviseren til at skærpe budskaberne.
– Når man laver video eller PowerPoint med talk over, så bliver noget skrællet væk og budskaberne bliver skåret ind til benet. Man går glip af nogle historier undervejs i undervisningen, som man ville have fortalt i et klasselokale og der kan man miste noget. Men måske har den digitale undervisningsform gjort, at de studerende bliver klarere på, at det er det her, vi skal kunne. Det er måske en erfaring, vi skal tage med os og bruge fremover, siger Marianne, der også har oplevet, at ”bordet fanger” på en anden måde, når man laver en digital speak, end når man står overfor en forsamling.
– Den digitale undervisningsform tvinger os også til at være mere præcise i vores måde at sige tingene på. Vores ord bliver jo lyttet til mange gange uden, at vi kan rette dem og uden, at tilhørerne kan spørge ind til dem, siger hun.
Risikoen for, at nogle studerende ikke fanger den digitale undervisningsform, er til stede og underviserne har ikke den samme fornemmelse for den enkelte studerende, når de ikke ser dem i undervisningen på skolen.
– Konsekvensen af det kan være, at der er studerende, som bliver hægtet af, uden at vi opdager det, siger hun.
Alle hold har studiegrupper og underviserne opfordrer grupperne til at være opmærksomme på hinanden og bruge hinanden i forhold til at klare studielivet.
– De semesteransvarlige og underviserne står til rådighed, hvis der er problematikker, som vi kan bidrage med at løse, men vi opsøger almindeligvis ikke grupperne, fortæller Marianne.
De studerende på første semester har underviserne haft en særlig opmærksomhed på, fortæller hun.
– De helt nye studerende oplever måske, at de ikke rigtigt hører til endnu, at de ikke har knyttet bånd. Derfor får de særlig omsorg, vi vil gøre vores til at de, på trods af Coronakrisen, selvfølgelig får den faglige viden, de har brug for, men også falder godt til i studielivet og faget, siger hun.
Kreative løsninger
Corona har ført til mange kreative løsninger ud i indretning af hjemmearbejdspladser. Katrine Teilmann står for en af dem. Hun har fundet ud af, at tørrestativet har en perfekt højde, når hun skal placere pc’en, så dens kamera bedst videregiver de knuder og andre suturer, hun sætter i svampen, der skal gøre det ud for et mellemkød.
– Tørrestativet passer godt i højden og så kan jeg sidde ude på min altan og se mine planter, der spirer, siger Katrine, der under nedlukningen på grund ad Corona afsluttede tredje semester på jordemoderuddannelsen på Københavns Professionshøjskole, KP.
Hun har netop gennemført anden del af en workshop, hvor forskellige sutureringsteknikker skal øves. Redskaberne, som de studerende sidder hjemme og øver sig med, har de studerende selv indkøbt. De blev sendt samlet til KP lige før nedlukningen.
– Så vi aftale med en underviser at mødes foran KP, hvor vi fik de indkøbte materialer udleveret ude foran KP, hvor vi stod i grupper og i pæn afstand og talte sammen. Det trængte vi altså til efter så lang tid hver for sig, siger hun.
Workshoppen foregår over Zoom og de studerende er delt ind i grupper af seks til syv. Det er ikke ideelt at øve håndværket med guidning via skærm. Men det er gået fint, siger Katrine:
– Jeg synes, at det er gået fint. Vi har i forvejen fået links til film om suturering blandt andet fra GynZone, så vi kunne forberede os. Men det ville da være mere ideelt at sidde sammen, så man lige kunne korrigere hinanden. Men vi er så heldige, at vi jo i praktikken er 1:1 med en jordemoder som vejleder, så selvfølgelig får vi det lært, siger hun.
Sidste del af workshoppen har de studerende fået lov til at gennemføre på KP i starten af juni, hvor de også skal øve sig i anlæggelse af PVK og forløsning af fastsiddende skuldre.
– Det bliver rigtig dejligt at komme derind igen, siger Katrine, der er sikker på, at hun og hendes medstuderende bliver lige så gode jordemødre som dem, der ikke oplever Corona under uddannelsen.
– Vi har stadig en god undervisning og underviserne lytter til os, siger Katrine.
Svært at lære håndgreb via en skærm. Men dejligt med mere fleksibilitet
Emma Buchardt afsluttede tredje semester på jordemoderuddannelsen på Københavns Professionshøjskole under nedlukningen på grund af Corona. Kort tid efter semesterets start blev Danmark lukket ned og alle studerende på skolen sendt hjem. Mails om hvad der nu skulle ske, fløj rundt, først fra skolens rektor, så fra uddannelsen, lærerne …
– Det var lidt forvirrende i starten, men jeg synes, at underviserne ret hurtigt fik styr på det, siger Emma.
At komme på skolen var udelukket og da tredje semester er et teoretisk semester, var der ikke andet for end at indrette studerekammer derhjemme og vænne sig til kun at se undervisere og holdkammerater virtuelt.
– Undervisere har valgt forskellige måder at formidle deres stof på. Nogen har lavet PowerPoint med speak på, andre har lavet videoer, og nogle gange har en underviser holdt en forelæsning synkront, fortæller Emma.
Af hensyn til studerende med børn, der også er hjemme under Corona, har der dog ikke været så mange synkrone forelæsninger.
Og det har alt i alt fungeret godt, men der er ulemper i forhold til at sidde fysisk sammen.
– Der er selvfølgelig ikke den umiddelbare mulighed for at stille spørgsmål til en underviser. Der har været arrangeret spørgetimer på baggrund af de præsentationer, vi hver især har set, men ofte så ligger en spørgetime ikke der, hvor man umiddelbart har brug for at kunne spørge ind til emnet. På den måde kan det tage lidt tid at få afsluttet et område, siger Emma.
Men den nye corona-påtvungne undervisningsform har også sine fordele, vurderer Emma.
– Studiet er blevet mere fleksibelt. Du kan sætte dig ned og se en video eller en PowerPoint, når det passer dig. Det gjorde så i starten, at jeg lod studiet flyde for meget ud over min fritid, men det har jeg lært at styre, siger Emma.
En anden erfaring, som hun har gjort sig, er, at den digitale undervisningsform er mere komprimeret.
– Videoerne, som underviserne har lavet, er meget koncentrerede og der er nogen studerende, der har undret sig over, at et modul, der oprindeligt var sat fem timer af til, nu kan formidles på to timer i for eksempel en video. Men den koncentrerede undervisning kan jo have sin berettigelse på nogle områder, siger Emma.
Jordemoderfaget er også et håndværksfag, og den del kan være svær at få ind under huden gennem en skærm.
– Det er altså ikke ideelt at øve suturering eller forløsning af fastsiddende skuldre uden at kunne få fingre i fantomet. Og det er svært at vise en knude på en skærm, siger Emma, der også mangler rådene fra medstuderende og underviseren, som man får, når man sidder sammen. Og ikke i hvert sit studerekammer – med hver sin skærm.