Hvad er det, epiduralen kan – og hvad kan den ikke?
Annelise: For mange gravide kan det allerede i graviditeten være en tryghed at vide, at den er en mulighed. Så den kan have et psykologisk aspekt. Den kan også være et redskab til at hjælpe en kvinde igennem en kompliceret fødsel med medicinske komplikationer. Og den kan hjælpe dem med en lang og udtrættende fødsel. Men vi kan ikke garantere, at den har den effekt, som vi ønsker. Og vi kan ikke garantere, at fødslen bliver mere eller mindre kompliceret, at kvinden får et raskt barn, eller at hun får den fødsel, som hun drømmer om.
Kim: Jeg vil jo mene, at epiduralen er den mest effektive og optimale måde at smertelindre en kvinde i fødsel. Det kan også være en anbefaling ved fx svær overvægt eller som supplement til en blodtrykssænkende behandling ved svær præeklampsi. Epiduralen er også et godt værktøj, når kvinden er bange for at føde, eller hvor der er et behov for at bringe fødslen et andet sted hen, og det kan jo både være af fysiske og psykologiske årsager.
Jeg synes, at epiduralens primære begrænsning ligger hos dem, der ikke vil have den og hos dem, der ikke kan få den, fordi vi måske ikke anbefaler det pga. trombocytopeni fx. Og hvis kvinden er langt i fødslen, så kan den heller ikke dække hendes smerter.
Har du nogensinde fortrudt en anlagt epidural?
Annelise: Som nyuddannet kunne jeg ærgre mig, når en kvinde fik lagt en epidural, og hun så fødte lige bagefter. Men i dag ser jeg anderledes på det. Jeg ved jo aldrig med sikkerhed, hvornår hun føder. Og selvom kvinden ikke når at få større glæde af den som smertelindring, kan hun have glæde af at føle sig hørt og imødekommet i situationen og ved selv at vælge epiduralen til eller fra.
Kim: Nej, det må jeg sige, at jeg ikke har. Der kan selvfølgelig være stik, hvor man tænker ’øv’. Og vi kan selvfølgelig ærgre os over, hvis en kvinde måske føder lige efter, at epiduralen er anlagt, eller hvis hun oplever bivirkninger. Men ingen af os kan kigge ind i ”krystalkuglen” og forudse det.
Har du fortrudt en, der ikke blev anlagt?
Annelise: Ja, når jeg ikke forudså behovet, fx når en normal fødsel blev kompliceret af en lang og udmattende afslutning. Jeg har jordemoderkonsultationer med kvinder med tidligere traumatiske fødselsforløb. Og for nogle af dem, er det særligt smerterne, som fylder. Det er ikke altid, at vi som jordemødre opdager behovet for en epidural i situationen. Vi kan måske erfare senere, når vi taler med kvinden, at hun havde haft behov for bedre smertelindring. Det tror jeg, at alle jordemødre kan komme ud for.
Kim: Nej, for det er jo nu engang de forhold, vi arbejder under og den bemanding, der er. Så hvis jeg ikke når frem og får anlagt en epidural, så er jeg da ked af det på kvindens vegne, men der er ikke noget, jeg kan gøre ved det.
Og så er vi generelt meget strikse med kun at tilbyde en epidural til dem, hvor vi ved, at vi kan og må anlægge den. Så det er jeg ret rolig omkring.
Hvilke positive og negative konsekvenser har epiduralen?
Annelise: Er der stilstand i fødslen og er den fødende forpint, så kan epiduralen give os mulighed for at tilbyde hende vestimulerende, så hun måske stadig får født vaginalt, men også kan holde til at være i fødslen undervejs.
Af negative konsekvenser – så mindsker epiduralen kvindens mobilitet. Hun kan måske ikke gå omkring og kan fx ikke komme i badekar. Og med epiduralen følger CTG-overvågning og øget risiko for indgreb under fødslen, fx vestimulation og brug af antibiotika. Det er vi nødt til at have med i vores overvejelser. For epiduralen ér et indgreb. Men det er også et godt kort at have på hånden for både den fødende og jordemoderen.
Kim: Jeg håber, at vi ved at tilbyde kvinden en epidural, kan gøre et fastlåst forløb til et godt forløb, og at vi for nogle kvinder kan gøre det overskueligt at skulle føde.
Jeg vil mene, at det er tilbagevist, at epiduralen betyder flere kejsersnit og flere instrumentelle forløsninger. Det har også været diskuteret om anden fase af fødslen blev forlænget. Til dét må jeg så sige, at hvis det forholder sig sådan ”so be it”, så længe hun har været smertelindret undervejs.
Og så har epiduralen selvfølgelig sine både milde og mere alvorlige bivirkninger.
Hvad skal vi være opmærksomme på som klinikere?
Annelise: Vi skal ikke lade vores egen holdning til epiduralen have indflydelse på, om den fødende skal have en epidural, men derimod lave en individuel vurdering 360 grader rundt om kvinden og få set hende i øjnene. Det vigtigste er selvfølgelig, at vi får mor og barn uskadt igennem fødslen. Men så er der også parrets egne ønsker og de psykologiske faktorer.
Kim: Vi skal være opmærksomme på samtykket fra kvinden og fortælle hende, hvad epiduralen kan og ikke kan, og hvilke scenarier og bivirkninger hun kan komme ud for. Det kan være svært at få formidlet til en kvinde i fødsel. Men vi skal sørge for, at hun er tryg ved proceduren.
Hvad ville du ønske, at der blev forsket i indenfor smertelindring ifbm. fødsler?
Annelise: Jeg kunne godt tænke mig, at der blev forsket i, hvilken betydning smertelindringsmetoder har for både mor og barn. Og at der blev optimeret på den nuværende epidural.
Kim: Der forskes meget i andre doseringsmetoder, i bolus-doseringer-, og i andre måder at anlægge epiduralen. Jeg kunne godt drømme om, at den blev lettere og mere sikker at anlægge. Lige nu giver vi også epiduralblokaden med samme dosis til alle. Det kan i fremtiden måske blive mere individualiseret.
Hvordan tror du, at en anæstesilæge og en jordemoder anskuer epiduralen forskelligt, Annelise?
Annelise: Jeg tror, at en anæstesilæge tænker mere i ”hårde facts”. Altså hvordan er blodtrykket, hvad er kvindens trombocyttal osv. Hvor jordemoderen måske også tænker på de lidt mere bløde ting som kvindens egne drømme og ønsker for fødslen.
Hvad tænker du om det, Kim?
Kim: Jamen det tror jeg da, at Annelise har ret i. Jordemødre har nok et mere holistisk syn. Men det kommer også an på, hvilken måde anæstesilægen arbejder på. Dem som beskæftiger sig med det dagligt, tænker formentlig også hele vejen rundt om mennesket. Jeg synes fx, at det er interessant at få en fornemmelse af den kvinde, som sidder der og også af relationen mellem den fødende og en eventuel partner.