Mandag
Klokken er 06.00 om morgenen, og jeg har været på fødegangen siden klokken 20.00 i går aftes. Jeg havde tilkaldevagt, hvor jeg skal stå til rådighed for fødegangen. Jeg har været her hele natten, fordi der som sædvanlig ikke er personale nok. Foruden mig selv er der kun den vagthavende jordemoder og en anden jordemoder på vagt.
Jeg har brugt hele natten sammen med en 18-årig tredjegangsfødende. Hun er helt fantastisk og føder stille og roligt en lille pige omkring klokken 05.00 om morgenen. Hun lægger straks pigen til brystet og ammer hende, inden hun er en halv time gammel. Det er varmende at se. Men der er en del sociale problemer omkring den unge pige og hendes familie, som bor i et soveværelse i et rækkehus med 11 andre familiemedlemmer. Jeg bruger de sidste to timer af min vagt på at ringe til de sociale myndigheder, sundhedsplejerske og den lokale jordemoder. Jeg informerer dem om fødslen og sikrer mig, at hjælp er undervejs, inden familien bliver udskrevet fra fødegangen.
Sammen med mine kolleger tilser jeg de allerfattigste og mest udfordrede familier i vores lokalområde. De sociale problemer har ofte store konsekvenser for graviditeterne og efterfølgende familieliv. Fattigdom er et stort problem, og vi ser også rigtig meget alkohol- og stofmisbrug, vold, sextrafficking, prostitution og mange teenagemødre. 27 procent af vores gravide er rygere, hvilket resulterer i en del graviditetskomplikationer. Derudover er cirka halvdelen af vores gravide og familier ikke-engelsktalende, så vi bruger meget tid og ressourcer på tolke.
Tirsdag
Jeg har tolv timers dagvagt fra klokken 08.00 til 20.00. Jeg møder ind på den lokale svangreklinik, men samtidig er jeg på kald til fødegangen, hvis de skulle have brug for mig. Det har de som regel, men i dag har de ikke ringet til mig endnu, så jeg organiserer dagens hjemmebesøg for vores team. Der er 17 besøg i alt. Min kollega og jeg fordeler besøgene imellem os, og jeg kører afsted med min liste på otte barselsbesøg. Jeg elsker at være på hjemmebesøg. Jeg får et lille indblik i livet og omstændighederne for en hel masse forskellige mennesker. Det er livsbekræftende, og jeg har ofte et smil på læben dagen igennem.
Dagens første besøg er hos en familie, der blev udskrevet i går aftes. Jeg kan ikke finde døren til opgangen til lejligheden, der ligger ovenover en række butikker inde i byen. Heldigvis ser kvindens mand mig nede på gaden, han råber ud ad vinduet og siger, at jeg skal gå op ad brandtrappen bag ved bygningen. Jeg kommer op ad trappen, hvorefter jeg skal gå hen over taget på bygningen for at finde en lille dør ind til taglejligheden. Jeg tænker lidt på bygningsreglementer, men griner så og føler mig som Mary Poppins, som jeg balancerer afsted med min taske hen over det flade tag.
Klokken cirka 12 ringer de fra fødegangen. De har igen travlt og beder mig om at tage dagens planlagte kejsersnit. Jeg er ikke blevet færdig med mine hjemmebesøg, så min kollega må overtage min liste. Jeg bruger resten af min vagt på operationsstuen og senere på opvågningen. Jeg er træt, da jeg kører hjem klokken 20.30 den aften.
Onsdag
I dag har jeg fri. Jeg følger mine to drenge på syv og ni år i skole, hvorefter jeg går hjem og rydder lidt op. Jeg bor på en gård med min engelske mand Andrew. Vi har kvæg, får, høns og heste. Vores 166 får er netop blevet færdige med at læmme, så jeg hjælper Andrew med at sende de sidste ud på græs. En ko begynder at kælve, desværre ender hun med en prolaps af hele livmoderen, og vi må have dyrlægen ud. Jeg hjælper dyrlægen med at få livmoderen på plads igen. Koen får en epiduralblokade og er bagefter ganske godt tilfreds med noget ensilage og sin fine, nye kalv. Jeg drager en parallel til fødegangen, hvor jeg altid giver de nybagte mødre en kop te og toast efter fødslen – det falder også altid i god jord.
Torsdag
I dag er jeg i jordemoderkonsultation fra 08.45 til 17.00. Min klinik er fuld, det bliver en travl dag. De første to gravide, jeg ser, er 34 uger henne, så vi har samtaler om, hvad man kan forvente i forhold til at gå i fødsel. Derefter ser jeg en kvinde, der er 39 uger henne. Hun har en del komplikationer, barnet vejer alt for lidt, og hun har for lidt fostervand. Der er også komplekse sociale omstændigheder at tage højde for. Jeg lytter til barnets hjertelyd, den er alt for hurtig, 174 bpm. Jeg sender hende direkte op til fødegangen, hvor hun kan blive set af en læge. Inden jeg tager hjem omkring klokken 17, ringer jeg til fødegangen for at høre, hvordan det går med kvinden fra tidligere. De fortæller mig, at hendes CTG var alarmerende, og hun fik et akut kejsersnit, mindre end en time efter at jeg sendte hende op til fødegangen. Babyen havde udiagnosticeret ganespalte og havde inhaleret meconium og blev sendt til en special-neonatalafdeling på et andet sygehus. Jeg får kuldegysninger bare ved tanken…
Fredag
Jeg rider en tur på min hest. Det er skønt med lidt motion. Jeg henter ungerne fra skole klokken halvfire. Vi får tidlig aftensmad, da jeg har tilkaldevagt i aften.
Der er altid personalemangel hos os, og jeg har tilkaldenattevagter hver eneste uge. Hvis jeg ikke bliver kaldt ud, skylder jeg 12 timer, og så skal jeg i stedet arbejde 12 timer den efterfølgende dag. Det gør det ret svært at planlægge ting herhjemme – især omkring børnepasning – og jeg har været meget i tvivl om min rolle som jordemoder på det seneste. Men at skrive denne lille dagbog har fået mig til at føle mig ret stolt over at være jordemoder, og en lille flamme er vist blevet tændt inde i mig igen.
Som forventet ringer de fra fødegangen klokken 19.00, der er personalemangel, kan jeg være der om en time? Det kan jeg godt. Jeg kører afsted med Kim Larsen for fuld udblæsning og nynner ’Syd for Køge’ det meste af natten. Min kollega griner, da jeg prøver at oversætte sangen til engelsk.
Jeg har en studerende med mig hele natten, det er hendes første praktik på fødegangen, og hun græder, da hun for første gang overværer en fødsel. Jeg bemærker en mindre perineal sprække, da jeg tjekker kvinden, efter hun har født. Jeg syr den, modvilligt, selv. Jeg er ikke så vild med at sy, så jeg beder den vagthavende jordemoder om at se på det bagefter. Heldigvis er hun tilfreds med mit håndarbejde.
Lørdag Jeg kører hjem fra min nattevagt klokken 08.30 om morgenen. Jeg går i seng med det samme, men står op igen klokken 12. Der er en ko, der kælver, og drengene har legeaftaler. Der er altid et rend af unger hjemme hos os. I morgen har jeg fri, og solen skinner.