En jordemoder, som havde søgt en stilling på Glostrup Hospital, hvor hendes mor i forvejen var ansat, fik et skriftligt afslag på stillingen med henvisning til, at man ikke fandt det hensigtsmæssigt, at der var personale med tætte familierelationer i samme afdeling.
Jordemoderen protesterede over afslaget, men personalechefen fastholdt begrundelsen for afslaget og uddybede, at mange virksomheder fx heller ikke accepterede ægtefæller på samme arbejdsplads, da kolleger til de pågældende kunne have vanskeligt ved at håndtere situationen — fx om man havde en særlig dagsorden, hvem man var loyal overfor, eller hvilke motiver man handlede ud fra. I den konkrete sag kunne der være frygt for en loyalitetskonflikt og motiverne til at agere i situationer, hvor der måtte opstå en sag omkring jordemoderen eller hendes mor. Der forelå ikke en formuleret personalepolitik om familierelationer, men man fandt, at begrundelsen for afslaget var saglig.
Jordemoderforeningen gik herefter ind i sagen og rettede henvendelse til Region Hovedstadens personaleafdeling. Jordemoderforeningen gjorde gældende, at begrundelsen ikke var saglig, da der ikke var konkrete forhold, som kunne begrunde afslaget. Afslaget var desuden en bebyrdende afgørelse, som jordmoderen skulle have været partshørt om, hvilket hun ikke var blevet. Jordemoderforeningen og jordmoderen ønskede, at hospitalet skulle erkende, at afgørelsen var forkert og beklage det passerede overfor jordemoderen.
Regionen fastholdt imidlertid, at afgørelsen var korrekt og oplyste, at hospitalet så vidt muligt undgik at ansætte personale med tætte relationer i samme afdeling, men at de enkelte afgørelser blev truffet efter en konkret og individuel vurdering, og at hospitalet konkret havde vurderet forholdets betydning for sagen.
Jordemoderforeningen indbragte herefter sagen for Folketingets ombudsmand, som den 10. december meddelte Jordemoderforeningen, at han fandt, at afslaget på ansættelsen ikke var sagligt begrundet, at jordemoderen skulle have været partshørt om, at familierelationen indgik i beslutningsgrundlaget og endelig, at begrundelsen for afslaget var mangelfuldt. Alt dette udtalte ombudsmanden, at han fandt kritisabelt og beklageligt. Med andre ord fik hospitalet en såkaldt ”næse” af ombudsmanden.
Ombudsmanden henviser i sin afgørelse til, at en myndighed i ansættelsessager altid skal træffe konkret begrundede afgørelser og således ikke må ”sætte skøn under regel” – altså opstille generelle regler, som afskærer eller begrænser det konkrete skøn – fx at man ikke ansætter familiemedlemmer til allerede ansatte. Han kunne således ikke se, at der var foretaget en individuel vurdering af ansøgerens kvalifikationer, og det var således udelukkende familieforholdet, der var grunden til afslaget.
Derudover havde hospitalet hverken dokumenteret, at der måtte være konkrete forhold, som gjorde ansættelsen af jordemoderen problematisk, eller at der var konkrete holdepunkter for, at der kunne være en risiko for, at der ville opstå problemer.
Afgørelsen er offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside: www.ombudsmanden.dk