I 1973 blev foreningen ‘Forældre og Fødsel’ dannet som en reaktion på, at Sundhedsstyrelsen ikke længere ville anbefale fødeklinikker. Foreningen tog samtidigt fat i andre udfordringer, som for eksempel at fædrene ikke måtte være med til fødslen.
I dag – mere end 40 år senere – er der stadig brug for ‘Forældre og Fødsel’s græsrodsarbejde og for brugernes stemme i det politiske arbejde for bedre vilkår på svangreområdet. Foreningen tæller i dag omkring 300 medlemmer.
Det frie valg
Birgitte Halkjær Storgaard, tidligere næstformand i ‘Forældre og Fødsel’, blev på den nyligt afholdte generalforsamling og landsmøde valgt som ny formand.
På landsmødet diskuterede man, hvad foreningen skal arbejde med i det kommende år.
Et af punkterne er fritstående fødeklinikker, som foreningen bakker op om. Foreningen ønsker, at alle skal have mulighed for at vælge det fødested, der passer dem, uden betaling.
– Flere valgmuligheder giver flere tilfredse brugere, så enkelt er det faktisk, siger Birgitte Halkjær Storgaard. Hun fortsætter:
– Vi bakker op om tiltag, der gør fødselsmiljøet mindre klinisk og forebygger indgreb i den ukomplicerede fødsel. Det kunne være både fritstående og alongside fødeklinikker.
Inspiration til nytænkning
Som vandrejournalen er udformet i dag, skal det ønskede fødested noteres på et blankt felt med plads til fritekst. ‘Forældre og Fødsel’ foreslår, at der i stedet laves tre felter i vandrejournalen, hvor man skal krydse af, om kvinden ønsker en hjemme-, klinik- eller hospitalsfødsel. Det vil være med til at italesætte og skabe synlighed om valget af fødested, mener den nyvalgte formand.
‘Forældre og Fødsel’ planlægger tre temanumre af deres medlemsblad om henholdsvis klinikfødsler, hospitalsfødsler og hjemmefødsler. De overvejer, om nummeret om klinikfødsler skal ligge åbent på hjemmesiden for på den måde at præge debatten. De vil også sørge for at dele bladet med politikere og andre interesserede. Birgitte Halkjær Storgaard håber, at deres bestræbelser kan være med til at skabe en efterspørgsel efter klinikfødsler blandt brugerne.
Et emne, der skabte stor debat på landsmødet, var spørgsmålet om, hvorvidt frit valg, som foreningen er tilhænger af, også gælder for kejsersnit på mors ønske. Her var der stor uenighed blandt deltagerne.
Folkemødet
Birgitte Halkjær Storgaard deltager for ‘Forældre og Fødsel’ på Folkemødet på Bornholm. Hun er indbudt til at deltage i en paneldebat, som Danske Regioner står bag. Overskriften for debatten er ‘En tryg fødsel’.
– Jeg blev meget fascineret af de beretninger, som vi samlede ind op til det åbne samråd om svangreomsorgen, som blev holdt i Folketingets sundhedsudvalg, og hvor jeg deltog i ekspertpanelet. Her trådte indlæggene fra de kvinder, der havde haft en kendt jordemoder, meget tydeligt frem. De var ikkebare tilfredse, de beskrev forholdet til jordemoderen som en relation. Det vil jeg blandt andet understrege i paneldebatten, siger Birgitte Halkjær Storgaard.
Forældre-til-forældre rådgivning
‘Forældre og Fødsel’ har en lang række medlemmer, som stiller deres personlige erfaringer til rådighed for andre som forældre-til-forældre rådgivere. Rådgiverne er altså ikke fagpersoner, men personer, som selv har oplevet problematikkerne i deres egen familie. På foreningens hjemmeside kan man se listen over rådgivere. Der er blandt meget andet rådgivning om amning, søvnproblematikker, livet i og med en flerbørnsfamilie, farrollen og fosterdiagnostik.
– Foreningens flagskib er vores ammerådgivning. Vi finder amning så vigtig, at selv om man ikke er medlem, får man gratis adgang til denne rådgivning, siger Birgitte Halkjær Storgaard.
Hun fortsætter:
– Man kan få rigtig megen god støtte hos sundhedspersoner. De er super gode til at informere, men de arbejder ud fra en faglighed. Vores forældre- til-forældre rådgivere vejleder ud fra en forældreoplevelse, hvor der også er plads til alle de følelser, som man står med som forældre, siger hun.
